Sidste arbejdsdag…

Så kom dagen endelig for min kære mand. Nu er han uden arbejde de næste 2 år (mindst)!! En situation, som i mange andre perioder af ens liv, ville skabe usikkerhed og frustration. Men lige nu føles det helt rigtigt og længe ventet… Nu går jagten ind på båd. Der er booket aftaler de næste 3 dage og vi håber virkelig at vores nye hjem snart er i hus!! Vi andre har 2,5 uge tilbage i skole og på arbejde og så vinker vi farvel for de næste 2 år. Det er mærkeligt og spændende og mega sørgeligt. Jeg tager mig selv i at stoppe op og tænke “kommer jeg mon først her om 2 år igen…” Det er mærkeligt...

Og nu med bevis

Sådan her så der ud i dag, da vi kom hjem: Og ja, det er mig, som står og filmer skiltet. Vi hev kamera og telefoner frem og måtte bare dokumentere den nye status. Tænk at sådan et lille ord, kan skabe så meget lykke. Vi smiler hver gang vi får øje på det gennem vinduet eller hvis vi går forbi det på gaden. Juhuuu.

Så er det nu – ægte!

Lejligheden er solgt! Alle frister er nu overskredet og vi har lige fået den fineste mail fra vores ejendomsmægler, hvor der stod: Kære Christian og Cecile Så er det tid til at åbne champagne flaskerne og se frem til en jordomsejling:)  Tillykke med handlen.  Det er vildt! Ventetiden og måneder med oprydning, rengøring og mega mange frustrationer er nu overstået. Nu kan projektet bare komme i gang. Jeg kan godt mærke, at der ligger en ny slags følelse og lurer…og jeg vidste godt, at når lettelsen over at have solgt lejligheden var lettet, så vil jeg blive helt sørgmodig. Og den følelse kommer helt sikkert, for vi er jo heldigvis også glade for vores liv herhjemme.     Men lige...

Den lille sorte bog – altså det jeg skrev i den

Tiden efter handlede om dette: Så har vi sagt det til børnene… Gustav og Bertram blev glade og snakkede med om alt det sjove vi skal opleve. Liva vil ikke med. Hun tegner tegninger af palmer med store kryds over. Hun skriver ”mor og far” og tegner store kryds over. Hun spekulerer over hvor hun så skal bo, når hun ikke skal med os… Det er lidt hårdt og på samme tid virkelig fint, at hun er så god til at være bange for hvad der skal ske. Men det udfordrer min angst og mine tanker om hvad der dog skal blive af vores børn, når nu vi vælger at gøre noget så mærkeligt, som at bryde med alt herhjemme...

Hej Verden! #2

Sådan her skrev vi på facebook i november:   Cille Bindslev Rosentoft 6. november 2015 · København · Kære venner Hverdagens stress og jag – og en skøn friværdi i vores lejlighed – har gjort at vi har besluttet at trække stikket de næste to år. Vi sælger lejligheden, køber en stor båd og sejler ud i verden. Planen er at nå jorden rundt og møde mennesker og opleve verden. Og aller vigtigst at have tid til hinanden – og til jer, hvis I kommer og besøger os. Vi satser på at tage afsted slut juli/start august og dermed fange passatvinden over Atlanten i nov/dec. Vi glæder os! Christian og Cille Med den post var det for alvor ude og...
Older posts