Spørgsmål, som jeg er lidt træt af…

Jeg har, siden vi fortalte verden om vores beslutning om en jordomsejling, fået ret mange spørgsmål, som kunne hentyde til, at Christian og jeg er komplet uansvarlige, tankeløse og lalleglade forældre. Men det er vi altså ikke og vi har selvfølgelig overvejet, drøftet, grædt over, fundet løsninger på osv osv.

Spørgsmål, I helst ikke skal stille os mere inden vi rejser:

1. Hvad vil I så gøre med lejlighed, når I kommer hjem?
2. Hvad vil I så gøre med arbejde, når I kommer hjem?
3. Hvad med børnene og deres venner? – Kommer de ikke til at savne dem? (dette spørgsmål stilles desværre også til børnene tit…hmm selvfølgelig kommer de til at savne deres venner)
4. Hvad med børnenes skole og undervisning?
5. Men Gustav er jo teenager – hvordan skal det gå?

Jeg ved godt at det handler om alle folks angst, for det her mærkelige vi har besluttet. Men vi har besluttet os, for at turde det her – og vi tror på, at det er den rigtige beslutning. Og så vil vi i øvrigt øve os i at være til stede i nuet. Hvem ved overhovedet, hvad der skal ske om 2 år? Og er det vigtigt?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der ville ske, hvis man stillede de samme spørgsmål – lidt omvendt. Man kunne fx i stedet for spørge børnene, om det ikke bliver spændende, at møde nye venner fra hele verden.

image
Alting venter jo på os herhjemme og vi skal bare ud og suge til os og vise ungerne, at venskaber kan bevares – samtidig med at man skaber nye på tværs af sprog og kultur.

Styr på endnu en ting – solcreme!

Sponsoreret indlæg

Så er én af de aller vigtigste ting på plads. Solcreme!
Vi har virkelig mange erfaringer med solcreme (både gode og dårlige) og har ret tidligt i vores planlægning besluttet, at vi ville tage et lager med af den solcreme, der virker aller bedst. Derfor står der nu kasser med disse i vores toiletskab:
image
Liva, vores dejlige rødhårede pige på 6 år med super følsom og lys hud reagerer voldsomt på både sol og creme. Hun er vores helt egen sikre tester af hvad der er godt for huden og hvad der ikke er godt for huden. Og den her solcreme, har virket hver gang. Nu er vi i gang med stille og roligt at vænne hendes hud til lidt mere sol. Hun går rundt med sin egen lille solstift og smører sig under øjnene, når hun har ligget flere timer i træk og forsøgt at fange krabber.
image

image

 

Det lyder måske skørt, at slæbe så meget solcreme med hjemmefra. Og vi kunne måske også bare købe det undervejs… Men det tør vi ikke med Livas hud. Den går amok og så kan hun ikke gå udenfor en dør – og det er jo en smule svært, når man er ombord på en bord og midt på et hav.
Så det føles trygt og godt, at vi er dækket ind det næste lange stykke tid.

Nu kun med et hjem…

Nu har vi boet på båden i 5 dage og vi er ved at lande. Lejligheden er næsten klar til overdragelse til de nye ejere. Bunkerne er efterhånden forsvundet og vores ting har fået nye hjem. Det er mærkeligt hvordan denne proces har været som en slags renselse og klargøring af os alle mentalt. Ungerne har været med til at smide ud og pakke og har set lejligheden blive mindre og mindre hjem og båden blive mere og mere hjem.
image image

image

Det har været benhårdt (og det er der vist ingen tvivl om, hvis man har læst tidligere indlæg!) men det har også været nødvendigt. Heldigvis har min seje mor meldt sig på banen, når hun har hørt på min stemme, at det hele var ved at skride for mig. Så er hun kommet med kærlighed, effektivitet og vigtige gaver til et liv på båden. Min far og mor har lavet den fineste lille bagebog til ungerne – med tegninger og opskrifter på de aller vigtigste kager og brød. De kager og brød, der minder om det derhjemme…
image image

Og efter en hård omgang oprydning og udsmidning har de hjulpet os med at gøre båden til et hjem – ved at være her og spise med os. Det er mærkeligt, at et hjem føles mere som et hjem, hvis man får lov at dele det med vigtige mennesker.

Nu er vi her og er ikke mere splittet mellem 2 hjem. Liva er allerede startet op på skolegang. Hun kan ikke vente mere og har kastet sig over sin matematikbog. Det er rart at vide, at der i det mindste er én topmotiveret elev…-er ret sikker på, at de 2 andre ikke er lige så spændte på at komme i gang.
image image image image

Christian skal mødes med det hold, der skal sejle med ham over Atlanten. Det bliver spændende. 4-5 mænd på en 42 fods sejlbåd i 3-4 uger… det er nok godt lige at se hinanden an inden og mærke hinandens styrker og svagheder. Jeg er helt sikker på at det er et super team og jeg vil glæde mig til at tage imod dem på Barbados – og forhåbentlig holde noget der minder om jul med dem.

Jeg flyver fra Tenerife-Barbados med ungerne. Vi besluttede ret tidligt i planlægningen, at turen over Atlanten var vigtigst for Christian. Derfor har vi aftalt, at han skal have den tur uden at skulle passe på hverken mig eller ungerne. Ingen der keder sig, bliver søsyge, bange, sultne osv. Derfor gik jeg med på (svær beslutning…not!) at hænge ud på Barbados i 1 måned. Vi har fundet et dejligt hus via airbnb og mine forældre kommer og hænger ud med os i 3 uger. Sol og surf! Og jeg håber på at Gusse og jeg kan lære at dykke, mens vi er der.
Kan forestille mig, hvor vildt det bliver, når Christian ringer fra satellit tlf og siger at nu ankommer de snart…vildt at skulle være væk fra hinanden i 3-4 uger, når vi er så intenst sammen nu og de næste 4 måneder. Godt vi har 2 år!

Lidt over 1 uge til afgang. Hvad mon vi mangler? Ud over en helvedes masse “farveller” – som jeg hader noget så intenst! Og så er jeg også blevet småsløj…

Older posts