Dagens billeder – af Gustav

Startede morgenen med billeder af os alle 5 og båden – taget af Gustav. De blev ret gode og fine. Gustav øver sig en masse på at tage billeder og filme og han er ved at blive super god! Og så er han den eneste i familien med et ordentligt kamera. Og det er tydeligt, at der er forskel på billeder taget med telefonen – og med Gustavs kamera.

Teenageren her på båden har super godt af at have en vigtig funktion. Og det der med at tage billeder og filme videoer, det er helt hans eget. Selvom han bliver liiiidt sur, når man beder ham om at tage billederne (på trods af at man har aftalt det aftenen før, som det absolut sidste – lige inden “godnat skat”). Han siger meget fuck inden han er klar til at tage billederne. Men det er ok. Vi lukker ørene og smiler og prøver at se ordentlige ud, så han ikke skal tage flere billeder end højest nødvendigt. Og så ender det hele med at blive en god oplevelse – og teenageren er stolt og tilfreds med resultatet. Og det er resten af familien også. Og det hjælper virkelig meget på stemningen.

Men se lige hvor god han er blevet. Og bemærk lige den der portugisiske blå himmel…

image image

Den dejligste dag i Porto

Indlæg fra i går aftes…har dog først fået ordentligt net nu:

Så har vi fejret Liva hele dagen i Porto og haft den dejligste dag. Dejlig for alle.
Startede, som skrevet tidligere, dagen med fødselsdagssang, gaver og opkald hjemmefra. Startede med første is kl ca 10. Derefter drønede vi mod den gamle bydel på løbehjul og ben.
Spiste italiensk frokost (fordi det valgte Liva).

Vi besluttede at kaste os ud i noget nyt…nemlig en turistbus! Det har ingen af os prøvet før og det var virkelig skønt og sjovt. Vi sad helt udsplattede i varmen og lod os fragte rundt i de skønneste omgivelser. Når vi orkede, tog vi dutter i ørene og fik fortalt hvad vi kørte forbi – og ellers sad vi bare og hang og tørrede sveden af panden. Åh ja, hvor er det sjovt i en turistbus. Liva var lige ved at tage en lille lur ovenpå alle de mange oplevelser og kilometer hun havde klaret.

image

image

Da vi kom forbi et godt allerede afprøvet issted, valgte vi at stå af bussen og købe store is. Så skrev besætningen fra 7seas, om vi ikke havde lyst til at spise is med dem og fejre Liva…jo da! Så var der udsigt til endnu en is og alle unger fik ny energi.

image

Efter hygge med dem, is, varme kastanjer, slikkepinde, løbehjulskørsel og en masse snak, tog vi mod vores lille village her ved havnen, for at gå på en lokal restaurant. Vi landede her omkring kl 20.30 og der var rimelig tomt i gaderne. Vi kom forbi 2 kæmpe grill (eller hedder det grille???) med en mand, som stod og grillede fisk. Da vi kiggede bag dem, var der et stort lokale med en masse aktivitet. Hey, en lokal restaurant, som vi ikke havde opdaget før. Vi gik ind og fik et bord til 10 (7seas var med) Straks blev der kastet friturestegte sardiner og salat på bordene. Og glade, søde portugisiske tjenere spredte smil og god stemning. De lurede, at Liva havde fødselsdag og hun blev behandlet som en lille dronning.
De havde verdens mindste menukort og vi fik anbefalet dorado, havaborre og laks…alt blev tilberedt på grillen og smagte fantastisk. Ungerne er blevet så helt igennem fantastiske til at smage på alt det nye. De spiste fisk, som om de aldrig havde lavet andet. Og de elskede det.

image
Efter dessert (som til Gustavs store glæde bla. bød på creme brulée) betalte vi, sagde tak for i aften og vendte hjem på båden.
Nu er ungerne puttet i hver deres kahyt. Gustav ligger og ser film og de to små er ved at falde i søvn.
Vi skal tidligt op i morgen og ud og udnytte, at vi har billetter til en hel dag med turistbus! Vi har fundet en fed rute, som vi skal afprøve.

Christian har også haft besøg af en sejlmager i dag. Vi har brug for et solsejl og får forhåbentlig en pris på det i morgen. Afhængig af tid og pris, bliver det sat i gang i morgen. Vi har haft så meget sol og varme de sidste par dage og har fået en forsmag på hvordan det bliver de næste par år i varmen…og vi har klart brug for noget beskyttelse i cockpittet. Vi kommer nok til at ligge her en lille uges tid, hvis vi laver aftale med denne sejlmager. Men det er ok. Her er skønt – og vi får morgenbrød leveret hver morgen til båden. Det kan jeg virkelig godt lide!

I morgen kommer Polonica (den danske båd med 2 små drenge, som vi mødte i Baiona og var til dejlig middag hos…dem som havde en båd, der minder om min onkel og tantes hus) forhåbentlig her til Porto. Vi har snakket med dem i dag og har lovet at forhøre os lidt om prisen inden de kommer. De har brug for at have deres båd liggende her 1 måned, da de skal hjem til Danmark af forskellige årsager. Deres lille Johannes (og også lille bitte Alexander) har en stor stjerne hos alle vores unger og de glæder sig til at se ham igen i morgen.

Vi er landet. Folk jeg taler med, siger at de kan høre det på min stemme. Jeg kan mærke det helt inde i mig selv. Det her er godt. Det er også hårdt og jeg bliver udfordret – og vil fortsat blive det.
Som i går, da vi hørte – og efterfølgende så – en 42 fods katamaran fejlvurdere afstanden og sejle direkte ind i molen. Dette medførte en ordentlig flænge i glasfiberen (som i hul!!!) – heldigvis over vandlinien. Men altså…en familie, som lige havde købt helt ny båd i august og var klar på eventyr. Godt der findes forsikringer! Da værftet skulle have den op af vandet i dag, for at besigtige og udbedre skaden, svingede båden så meget i kranen, at den “gongede” den anden side ind i en bro…fuck, fuck, fuck. De skyndte sig at sætte den tilbage i vandet. Og nu ved vi ikke hvad næste skridt er.
Jeg ved jo godt at den slags sker, men det er vildt at opleve det tæt på.
Følelsen af at alt hvad vi ejer og har er her med os er ret vild!! Vi har ikke en lejlighed, der står trygt og godt og venter på os derhjemme. Eller en stor fed opsparing, som hygger sig og vokser sig stor til vi kommer hjem. Vi har vores båd, vores ting på båden og så en bankkonto, som langsomt (men sikkert og hurtigere end vi regnede med) bliver tømt.

Men vi har det skønt og dejligt og det føles helt rigtigt! Og det er ok, at det også føles lidt risikabelt. Vi tror på at det er godt at bevæge sig lidt ud af sin comfort-zone. Men altså vi er ikke helt enige om i hvilket tempo det skal foregå og vi er heller ikke helt enige om i hvilken grad…men vi arbejder på det. Og min kære Hassan er klart mere villig til at kaste sig ud i alting på én gang. Jeg tager bitte små skridt og bliver gradvist mere og mere klodset, fordi jeg efterhånden ikke har overskud til at forholde mig til min motorik (jeg kommer dagligt til skade – senest i dag, hvor jeg har flænset min højre storetå bare på en helt almindelig gåtur, hvor jeg snublede. I går klemte jeg min arm i badestigen og har nu et blåt mærke. Jeg er stadig gul og blå efter min “mand-over-bord” episode). Jeg plejer bare ikke at være så klodset. Men min søster har sagt, at det er fordi jeg har så meget at tænke på. Og det tror jeg på. Og det er også ok. Livet her på båden og her på vej rundt i verden er ikke noget man gør med hovedet under armen eller noget man “tager på rutinen” – så et par knubs er ok.

image

Nu skal vi sove og vågne op i morgen og være turister igen. Det er vi nemlig mega gode til!

Liva 7 år

image image image image image

Så kom dagen endelig. Liva bliver 7 år i dag.

Hun har ligget vågen hele morgenen og hvisket og ventet. Og vi stod ellers allerede op kl 8, for ikke at lade hende vente for længe.

Nu har hun fået gaver (og vi gav os, hun fik en bamse…til gengæld har hun lovet at give 5 bamser væk!), spist muffins, drukket juice, skiftet tøj 3 gange, snakket i telefon og spist slikkepind. Nu sidder vi og venter på at vi skal facetime med mormor og morfar. De plejer at synge fødselsdagssang. Det bliver en god dag!

Og så har Liva lavet en liste over alt det vi skal i dag:

  • Fiskemuseum
  • Is
  • Restaurant
  • Tuc tuc-tur
  • Is
  • Slikbutik
  • Strand
  • Restaurant
  • Høre Marcus og Martinus hele aftenen (Johanna…tak for hjælpen)

Og så tror jeg at dagen er gået. Og Liva er nok træt i aften.

Min far – 70 år i dag

image

Min far fylder 70 år i dag og jeg er her ved Portugals kyst og kan kun ønske ham tillykke gennem telefonen. Heldigvis kommer han og besøger os om 2 uger og der kan vi fejre både ham, Liva og Gustav!
Men det er sgu lidt mærkeligt ikke at være hjemme og fejre ham på sådan en stor dag. Godt at jeg ved, at det ikke er så vigtigt for min far med sådanne dage…det er vigtigere at være sammen, når vi er sammen og hænge ud og skabe gode minder og oplevelser sammen – uanset fødselsdage og andre højtider.

Men hvis I kommer forbi ham i dag, så giv ham et kæmpe kys og et hurra fra mig. Han er faktisk en ret så god, sej og dejlig far. Og så har han inspireret mig til at blive klogere og til at turde. Det er to ret vigtige ting i mit liv. Han er også en af de eneste, der igennem hele vores beslutning oprigtigt har ment, at han bakkede ubetinget op – uden at have sin egen sorg med i det. Jeg tror godt, at han kunne have fundet på noget lignende. Og jeg kan mærke, at han glæder sig over at vi gør det her – på trods af at han må undvære at have os tæt på i hverdagen de næste 2 år. Til gengæld har vi hinanden helt tæt på lige om lidt i Portugal – og derefter i næsten 1 måned på Barbados. Og så kommer der helt sikkert en masse andre skønne steder, som vi skal opleve sammen fra januar 2017-juni 2018…

Men i dag gad jeg godt at have ham og min mor lige her! Vi går rundt og synger for ham her på båden. Og har lige sunget for ham på facetime foran en meget undrende havn.

Isle de Ciés

Sejlede fra Baiona efter et par dage med bådreparationer og en meget fraværende mand. Det var jo så dejligt at få ham i havn efter Biscayen og den lange ventetid, men udfordringerne med riggen gjorde, at han alligevel ikke helt var til stede. Men nu, nu er vi heldigvis sejlet til et par (næsten) øde øer og her kan han kun være til stede med os.

image image

Vi har provianteret godt, så vi kan blive her i de 3 dage vi har fået tilladelse til at ligge for anker her.
Gustav og Bertram fiskede på vej hertil og fangede en fin makrel. Desværre er det ikke tilladt at fiske omkring øerne, da det er et beskyttet naturreservat. Men mon ikke de får fisket en masse, når vi sejler herfra igen.
Gustav og Bertram roede straks i land og undersøgte stranden. De fandt hajæg, eksotiske muslinger og byggede en hule på stranden. Og så roede de tilbage til os på Johanna – og vi opdagede at klokken var 19.45. Det er så skørt, som tiden flyver.

Vores første aften her i ø-paradiset, byder på regn og vind og vi er krøbet ind med film, the, slikposer og tæpper. Vi har bagt rugbrød til i morgen og sat dej til hævning til morgenmaden. Det er dejligt at lande her – og det passer fint med en enkelt aften, som føles som dansk efterår.

Nu håber vi, at vi vågner til solskin i morgen og glæder os til at opleve øerne.
Tvivler på at Christian og jeg får så meget søvn i nat, for vi ligger ret uroligt og det kræver alligevel noget, at have blind tillid til at ankeret holder os på afstand af de mange klipper, som vi er omgivet af. Jeg ved godt at Christian har styr på det, meeen det betyder ikke at jeg er helt afslappet. Og om ikke andet, kan jeg holde ham med selskab i den lange nat.

2.dag på Isle de Ciés

Vågnede op efter en lidt urolig nat. Christian og jeg vågnede på skift og lyttede og holdt øje. Men alt var ok og ankeret holdt os fint.

Startede dagen med at ro ind til stranden og tilbragte et par dejlige timer i solskin med løbeture, hulebygning og badning. Vi havde stranden helt for os selv sammen med 7seas besætning.

Vejrudsigten fortalte os, at vinden ville vende, så vi besluttede os for at skifte ø og ligge et sted, hvor vi var mere i læ. Vi sejlede til en lidt mere turistet ø, hvor færger fra Vigo sejlede til. Her er både lille camping-område, restauranter og lille mole. En anden oplevelse end første ø, men helt vildt smukt og fint.
Vi gik en lang tur på øen op til det øverste punkt, hvor der var skøn udsigt. 3 timers gåtur, som vi trængte til efter et par lidt stille dage på båden.

Vi var først tilbage på Johanna ved 21-tiden og klar til aftensmad. Ungerne blev puttet i salonen med en film og fik lov at sove der hele natten.
Christian lavede en skøn GinTonic til mig, som jeg med det samme væltede ud over det hele. Hmm (og ikke mere tonic). Så faldt jeg i søvn med alt mit tøj på og min bog i hænderne.
Vågnede ca 500 gange i nat og måtte op og se om stranden virkelig kom tættere eller om det bare var lyden der snød og voksede i kahytten. Jep, det var bare snyd. Sove 20 min igen og så lige op og tjekke… Christian havde en lignende nat, vi vågnede forskudt af hinanden, så der er virkelig blevet holdt øje med Johanna og ankeret i nat.

3.dag på Isle de Ciés

Sov længe igen. Vi er blevet så gode til at starte vores dag kl ca 10.30…men det er jo ok. Vi skal ikke nå noget og vi nyder at vi ikke er nødt til at vække ungerne og genne dem ud i de kolde morgener. Det vi til gengæld ikke nyder er, at vi i morges – og de fleste andre nætter, hvor ungerne sover sammen – bliver vækket af deres skænderier. De går åbenbart ikke at sove sammen i salonen og vågne stille og roligt og småsludre. Nej, fra det øjeblik én af dem åbner øjnene, starter diskussionerne og drillerierne – og det er fandme en nederen måde at blive vækket på.

Nu har vi spist morgenmad. Taget en dejlig morgendukkert fra båden (undtagen de morgentrætte drenge). Vasket os med saltvandssæbe…(det var alligevel tiltrængt). Og nu er vi ved at gøre båden klar til at sejle videre til La Guardia, som ligger i Spanien på grænsen til Portugal. Det er kun en tur på 20 sømil og det er meget passende, nu når vi først kommer afsted kl 14… Vi skal fange vores aftensmad på vejen, så vi tager den med ro.

Anbefaling:
Man kan godt komme hertil fra Vigo med turistbåde. Og det kan virkelig anbefales at tage sådan en tur, hvis man er på disse kanter – og måske ikke i egen sejlbåd. Hvis man er sejlende, så bare kom afsted herud og nyd et par dage med skøn natur og ro. Vi er landet så meget mere her på båden disse dage – og det var godt at komme væk fra by, butikker og reparationer. Nu er vi klar til at sejle videre mod Portugal og Livas fødselsdag nærmer sig…vi kører nedtælling hver morgen (og flere gange om dagen og hver aften). Så der er absolut ingen risiko for at den dag bliver glemt. Og både snor og chokoladen er i hus, så det skal nok blive en god dag.

image

Older posts