Om at være bange…

Jeg har mødt en anden langturssejler, som også godt tør at sige, at hun er bange for bølger, for mørket og for vinden. Det gik op for mig i samtalen med hende, at ingen rigtigt snakker om det eller skriver om det. Og derfor virker det måske voldsommere for folk, når jeg på denne blog skriver at vi bliver bange, at vi bekymrer os og at vi bliver søsyge… Og derfor får vi ofte gode råd (eller skipper gør) om at ændre planer og droppe turen til De Kanariske Øer og Caribien.
Jeg er klar over at de gode råd er sagt i omsorg og interesse… Men altså, vi passer stadig på os selv og hinanden og vi taler sammen og planlægger, mærker efter og planlægger igen. Og så ændres planerne og vi mærker efter igen og snakker og planlægger på ny – og sådan går de fleste dage.
Måske virker det voldsomt med alle de følelser på skrift her på bloggen. Men jeg har fra start besluttet mig for ikke at skrive en blog, der udelukkende handler om alt det skønne og gode – og det er der heldigvis mega meget af! Jeg har selv i mine forberedelser af vores rejse ledt og ledt – og ikke fundet én eneste blog, der også beskrev det svære. Og jeg tror simpelthen ikke på, at sådan en rejse her kan foretages uden svære følelser, savn og en lille smule bekymringer. Og jeg har heldigvis fået mange mails fra søde mennesker, som selv er ved at forberede og planlægge noget lignende – og som genkender sig selv i mine beskrivelser af tanker og følelser.
Lad os dog sige højt hvis vi er bange – hvad enten det er for bølger, mørke eller edderkopper. Det hjælper faktisk at sige højt. Og når jeg siger det højt, kan det helt ægte medføre at Christian passer lidt bedre på mig – og så forsvinder angsten.
I dag, da jeg mødte én anden, som var med på at snakke om det der bekymrede, var det som om de (altså bekymringerne) forsvandt lidt mere. Vi kunne grine af det og sammenligne skøre tanker og vi kunne endelig spejle os i en anden, som gjorde det her – på trods af angsten for de der sejlerting. Og vi havde en skøn dag på stranden med bodyboards, på en restaurant med frokost og efterfølgende på båden med kaffe og drinks. Og har gode planer om spa og massage én af de næste dage. Der er skabt et virkelig godt grundlag for noget mere. Og ventetiden her i Lagos virker pludselig meget sjovere – sammen med besætningen fra Herr Nilson:

image

Og det minder mig om, hvor vigtigt det her sociale er for mig. Hvor vigtigt det er for mig at vende tanker og følelser med andre. Hvor vigtigt det er for mig at blive mødt i mine følelser og nogle gange genkendt. Og hvor meget manglen på det, er med til at præge tanker og bekymringer.

Og tilbage i Portugal…

Så er vi her igen. Stadig i Portugal. Men altså dog et nyt sted – nemlig Lagos.
Vi sejlede ud som planlagt i forgårs og havde en fantastisk tur. Alle slappede af og var indstillede på sejlads i 5 døgn. Jeg havde søsygeplaster på og det var vildt, som det ændrede hele min oplevelse af at være på båden.

image

image

Vi fulgtes med den hollandske båd, Ramses, som kunne modtage vejrmeldinger på sin sat. tlf. Og dem sendte han videre til os. Den nye opdatering af vejret kom lige omkring kl 18…med dårligt nyt. Absolut ingen vind de næste 2 døgn og derefter et lavtryk, som vi ikke vill kunne nå at sejle fra eller komme i læ for. Og på trods af at vi havde fyldt virkelig meget diesel på (fuld tank på 140 liter og 4 ekstra 20 liters dunke), ville vi ikke kunne nå til hverken Madeira eller De Kanariske øer. Så på et tidspunkt i løbet af aftenen, havde vi forskellige muligheder i spil. Vi overvejede at sejle til Casablanca og hænge ud et par dage – for derefter at sejle til De Kanariske Øer. Men vi endte med at sejle til Lagos, hvor vi er nu. Og det var et godt valg. Nu kan Christian få den sidste reservedel han mangler til riggen. Den tyske båd, Herr Nilsson er her og er dejligt selskab for Christian og jeg. Ramses ligger 2 både fra os. Strandene her i Lagos er fantastiske. Katrin fra Herr Nilsson har lovet at give os et kursus i body-boarding i dag. Man kan få store gode is. Luften og vandet er betydeligt varmere og det gør virkelig en forskel for både børn og voksne.

Vi følger vind og vejr tæt og lige nu ser det ud til at vi kommer herfra på torsdag – sammen med Ramses og Herr Nilsson.
Vi er lidt tidspressede. Vi venter besøg på Tenerife allerede den 10.11 – og derefter igen den 13.11. Men der findes heldigvis færger mellem øer, så hvis vi ikke når hele vejen, må vores gæster rejse lidt.

Den aller bedste ting der er kommet ud af vores sidste sejltur er, at alle glæder sig til at komme videre på den lange tur. Flaskeposterne står stadig klar, slikposerne er gemt og ungerne har lavet mange planer for dagene.

Men nu vil vi starte med at nyde Lagos, sol og strand.

Jeg HAR haft krise. Men jeg kan mærke, at jeg bliver bedre og bedre til at acceptere alle de ændringer der hele tiden sker – og fortsat kommer til at ske. Det er helt klart min læring i hele det her eventyr. Christian er allerede mega god til det.

Tenerife ETA 5-6 dage

Så for helvede. Så er det i dag, vi kommer videre fra Portugal. Vejr og vind ser endelig ud til at spille (lidt) for os. Vi har tjekket og tjekket og håbet og bedt. Og nu har de sidste mange vejrmeldinger været ok gode. Ikke for meget vind (gennemsnit på 6 m/s), men dog nok til at vi kan komme til De Kanariske Øer på ca 5 døgn (ja altså plus/minus 1 døgn – nok mest plus). Sol, ikke for høje bølger – Predict Wind, som er blevet vores bedste ven her på sejlturen (men som ikke har været helt til at stole på den seneste uge), siger at der 25% af tiden er bølger mellem 2-3 meter, men resten af tiden skulle de være mellem 1-2 meter. Det kan vi godt klare. Hvis vi får lyst på vejen, stopper vi på Madeira, trækker vejret et par dage og sejler derefter videre til Tenerife.

Der er handlet ind. Mest ting der giver hurtig energi og som ikke skal tilberedes for meget. En hel del chips, kiks og nødder. En ordentlig bunke sodavand. Og en masse frugt. Derudover satser vi på at leve af toast, pastasalat, suppe, færdiglavede pizzaer og æg og bacon. Måske er det helt skudt ved siden af, men det var hvad vi havde lyst til under de andre længere sejladser.
Måske når vi i havn på Tenerife helt rystende af sult – og måske er vi på toppen. Vi ved det ikke, men vi ved, at vi er nødt til snart at få kastet os ud i det. Vi tænker, mærker efter, analyserer og føler en hel masse om dét at skulle sejle i 5 døgn (ok, det er mest Gustav og mig der gør det). Men nu må vi kaste os ud i det. Blive søsyge og komme ovenpå igen. Blive bange og blive trygge igen. Og så må vi fylde tiden ud med at lave flaskeposter, en bunke pandekager, bade (hvis vejret tillader det) og fiske.
I skal ikke blive bekymrede over tavsheden herinde. Vi giver lyd i den anden ende. Måske føler vi os 100 gange sejere, når vi når Tenerife og måske gør vi ikke. Men vi skal ihvertfald have en kæmpe is, når vi kommer i land.
Og her ser da meget fredeligt ud lige nu:

image

#1 Skippers logbog

Tirsdag den 25.10.2016
Det er gråt og kedeligt og bølgerne er måske lidt store, men vi beslutter at tage afsted mod Lagos, med mulighed for at gå ind i Sesimbra, hvis det er for vildt. Vi sejler sammen med den hollandske båd Ramses og aftaler løbende radiokontakt med dem på kanal 77.
Kl. 11.30 kommer vi ud af havnen og bølgerne er temmelig store – 3-4 meter – og kommer lige forfra og ikke fra NV som lovet. Jeg har en forhåbning om at det lægger sig når vi er kommet fri af Tejo, så vi fortsætter. Det bliver kun lidt bedre og vi har et hårdt kryds i 10-12 ms og store bølger. Vinden falder dog en smule, hvilket desværre udelukkende gør at vi sejler langsommere.
Dønningerne og strømmen sætter os, så det går virkelig langsomt. Aftaler med Ramses at gå til Sesimbra. Den direkte rute til Sesimbra er 22,3 sm, men vi ender med at sejle mindst 35 sm på over 9 timer.
Liva bliver hurtigt utryg når bølgerne er store og det samme gør Cille. Bertram bliver søsyg og er søsyg det meste af de 9 timer. Alle mærker søsygen på grund af de store dønninger. Stemningen er dårlig og jeg kan se på Cille at hun hader det – og mig en lille smule, for at have lokket hende med på denne rejse.
Det bliver mørkt og vi kommer i havn foran Ramses. Laver spaghetti med kødsovs og går i seng.
Længste 22,3 sm ever!

image

#1 Rejsebrev fra ungerne

Vi er lige landet i Sines efter sejlads fra Sesimbre, som vi “nødlandede” i i går, da vores sejltur til Lagos måtte ændres. Bølgerne var noget højere og voldsommere end de 3 meter de havde lovet…og hele båden (også skipper) mærkede søsygens klamme hånd.

Jeg magter ikke at skrive om turene fra Oeiras (Lissabon)-Sesimbre og Sesimbre-Sines lige nu. Er stadig ramt af knaldende hovedpine efter 2 dage med minimal indtagelse af føde.

Men da vi stod og tjekkede ind oppe på marine-kontoret tikkede en dejlig besked ind på messenger om at ungernes rejsebrev var i Østerbro Avis… Det kan læses her:

Rejsebrev

Hvis man ikke gider at hoppe ind på linket, står der sådan her i brevet:

Vi er i Lissabon i Portugal og ligger i en lille havn og venter på at vejret bliver bedre. Lige nu er det helt vindstille, men om et par dage skulle der komme alt for meget vind. Vi har prøvet forskelligt vejr siden vi tog fra Svanemøllen den 7.8. I starten i Danmark, Tyskland og England, var der mest modvind og regn og store bølger der kastede vores skib “Johanna” rundt i vandet. Det var ikke altid så rart og vi kunne godt blive lidt søsyge. (mere…)

Older posts