Besked fra Christian – 1.position

img_0515

Så er første besked fra det gode skib, Johanna, tikket ind. Altså fra min mand. Men det var ikke en kærlig besked med “jeg savner dig” eller “jeg sejler båden sikkert for dig” eller noget i den stil.

Det var en besked med deres position… Og det er sort snak for mig. Så hvis én af jer derude har forstand på positioner og grader, må I meget gerne fortælle mig hvor langt han er nået. Jeg har også efterlyst hjælp på facebook. Mon ikke der er en sejler, der kan hjælpe…

Sådan her så beskeden ud:

Lat25deg39’17” Lon-19deg27’48” Alt+22 ft (18s ago) 30-Nov-2016 11:16:31 UTC

 

 

Barbados #4 – heldagsregn

I dag har vi haft regn. Hele dagen. Tung, klam og meget larmende og bare meget regn. Jeg startede dagen på stranden. Stod klar klokken 08.00 med drengene, snorkeludstyr og håndklæder. Liva blev i sengen og mormor og morfar  sørgede for hende hjemme i huset. Jeg drømte om kaffe på stranden. Men caféen var endnu ikke åben. Og jeg tror ikke engang de havde andet end øl og sodavand. Der var kun få andre turister på stranden og jeg drømte om, at én af dem ville komme over til mig og spørge, om jeg ikke havde lyst til en kop kaffe. Og at han/hun så ville gå ind i deres lille hytte på stranden og lave mig en kop god kaffe. Det skete ikke. Og efter 1 time begyndte det at regne.

Vi skyndte os hjem i tørvejr og havde ikke været i gang med skole så længe, da det virkelig pissede ned. Larmende og vådt (men jeg fik kaffe).

Skole i dag var ellers luksus. 3 lærere til 3 elever. Det var et hit. Mormor stod for Livas undervisning, Morfar var lærer for Bertram. Og jeg havde fornøjelsen af min helt egen teenager. Ingen var sådan rigtigt sure (kun lidt…teenageren skrev “Fuck matematik” i sin bog. Men det var ok og det gik over, da vi fandt ud af hvad det der brøk-noget gik ud på). Spisebordet gjorde det ud for klasselokale:

img_0748

Ellers har vi næsten ikke lavet andet end at kigge ud på regnen. Den er fanget her i en meget kort film. Hør lige hvor meget det larmer og se lige “floden” af vand der løber på vejen (det skulle vi gå i senere – det betød flydende sko og vand til anklerne. Men indkøbet skulle klares, for i morgen er det helligdag. Mere om det på et andet tidspunkt…):

Vi håber at Christian har bedre vejr end os derude på det store hav.

 

 

Barbados #3

I dag har vi været i Bridgetown. Med den lokale bus i stegende hede. Vi kunne kun holde til 3 timer i byen. Så fandt vi en bus den anden vej – altså hjem til Laynes road igen. At tage bussen her er en oplevelse i sig selv. De er som oftest helt proppet med mennesker. Der spilles høj musik. Kroppene i bussen er i bevægelse – enten i takt til musikken eller bussens rytme. Chaufføren har travlt – ihvertfald med at overhale i høj fart. Men aldrig for travlt til at stoppe og snakke med buschauffører, der kører den anden vej. Det koster 2 Barbados dollars at tage bussen – uanset hvorhen eller hvor langt man skal. Pengene skal betales i lige penge – man kan altså ikke få byttepenge.

img_0746

 

Vi fylder meget i sådan en bus – 6 hvide mennesker, som suger til sig af alt det der sker. Vi bliver heldigvis mødt af smil.

Mere om Bridgetown en anden dag. Og Bertram har taget en masse billeder i byen i dag, som jeg har fået lov at lægge her på bloggen. Vi kan bare ikke finde det rigtige stik. Så det kommer en anden dag.

Efter Bridgetown slappede vi i villaen. Vi elsker a/c!! Og godt wifi!

Nu er vi lige kommet hjem fra stranden. Drengene snorklede – men vandet var for uroligt og de måtte gå skuffede hjem. I går dykkede de og fik filmet en blæksprutte, som krøb rundt om deres ben. De havde derfor høje forventninger til deres tur i dag. Nu har jeg lovet tur til stranden kl 08.00 i morgen. Der er der lavvande og de håber derfor at kunne se en masse seje havdyr.

Min mor og mig sad under en palme og nød at temperaturen trods alt var faldet lidt. Og at der var lidt vind, der gjorde det tåleligt, at sidde der på stranden. Liva legede med sand. Hun byggede og byggede. Og da jeg fik set ordentligt efter, så jeg at hun lavede en lille (meget lille!) snemand – altså i sand. Så det var vel på en måde en sandmand. Men dog alligevel noget der mindede om jul:

img_0516 img_0519

I morges så jeg på facebook, at én af Christians gaster havde skrevet, at nu kom de endelig fra Tenerife efter at have fjernet plastik fra skruen…hmm. Det betyder jo, at de nu er 2 dage forsinkede… Og jeg ved godt at det ikke lyder af meget, men det er jo det der med, at de 2 dage betyder 2 dages ekstra ventetid i den anden ende. Og vi savner ham allerede så meget!
Nu er der gået 184 timer og 31 minutter (og jeg tæller åbenbart lidt…).

Erfaringer søges – hajfinne?

image

 

Endnu en dejlig dag på stranden. Nu med mormor og morfar. Så hyggeligt at de er landet og at vi har næsten 4 uger sammen med dem her på Barbados. De er kommet med en god og velkendt ro, som vi alle fire nyder helt vildt. Og med adventsgaver, leverpostej på dåse, nye bøger, kladdehæfter til skolearbejdet og lyskæder, som kører på sol.

Stranden er dejlig. Og solen varmer. Og vandet er virkelig skønt. Men, jeg har glemt både drengenes surfer t-shirts og Livas badevinger. Og selvom drengene sagtens kan have almindelige t-shirts på og Liva svømmer nogen lunde (ihvertfald 4 svømmetag, når hun har hovedet under vand) så er det dumt og ret besværligt. Specielt med Liva. Fordi det betyder, at jeg skal være i vandet HVER eneste gang hun skal bade. Og det er ret ofte…

Og nu tænker jeg, at det er fjollet, at købe nye badevinger, for de er jo ret svære at lære at svømme med. Og så kom jeg pludselig til at huske på, at jeg engang havde hørt om sådan en haj-finne, som skulle bruges som badebælte. Den ser sådan her ud Hajfinne  og nu er jeg kommet til at fortælle Liva om den. Men inden jeg sætter alt muligt i gang, vil jeg lige høre herinde på bloggen, om der mon er et rart menneske eller to, som har erfaringer med denne hajfinne? Og hvis I har, vil I så ikke skrive om den kan anbefales eller ej? For den bliver nok ikke til at finde her på Barbados – og det skal sgu være godt, før det kan betale sig at få levering fra Danmark. På stranden her, svømmer de lokale børn med en oppustelig redningsvest. Det ser ikke så rart ud. De kan ikke bevæge sig ordentligt. Men de ser søde ud. Men jeg ved at jeg ALDRIG får liva i sådan én – og jeg gider ikke prøve! Men jeg gider godt at kunne være på stranden uden at være nødsaget til at gå i vandet hver 10. minut og gribe min meget festlige Liva, som er en værre springgymnast i vandet.

Og ja, jeg ved godt at det er et luksusproblem!! Og selvfølgelig er det værre at skulle smøre madpakker, stå tidligt op, gå til forældremøder, altid have travlt med at nå at hente børn og alt det andet, som jeg også kender så godt fra min hverdag i Danmark. Men det her er min virkelighed lige nu… Og jeg kan jo lige så godt gøre den så skøn som muligt! Det der derhjemme løber jo ingen steder, så det er godt at have luksusproblemer på kontoen, når de rigtige melder sig igen.

 

Strandliv, havskildpadder og firben

image

4.dag på stranden (den skønne Paynes Bay, hvor de berømte åbenbart bor. Vi så en familie lede efter Rihanna i dag…) og nu har drengene svømmet med en ægte havskildpadde. 5 meter fra land svømmede de rundt med briller og snorkel. De er så vilde, de drenge. Spotter altid dyr, hvis der er nogle. Og er sindssygt tålmodige, når det kommer til at finde og fange dyr. I går jagtede de grønne firben med blå øjne på den lile grusvej foran vores hus. Og i dag jagtede de havskildpadder på vores strand. Det minder virkelig meget om alt det vi drømte om hjemme i kolde Danmark for ca et år siden…

De spottede straks en stor havskildpadde, da vi kom ned på vores strand. Efter at have forsøgt at finde den – først med øjnene og derefter svømmende rundt, fik jeg dem lokket op til strand-fritter og kold cola.

image

 

Så gik de tur på stranden. Og efter 5 min kunne jeg se at flere (fremmede) voksne stoppede op og snakkede med dem. Og de pegede og kiggede ud over havet. Pludselig kom Bertram løbende hen til mig. Jep, den var god nok. Endnu en havskildpadde. En lille én.
Og efter en halv times jagt i vandet, lykkedes det. Okay, det lykkedes for Gustav. Han svømmede ved siden af den i 5 min. Lillebror Bertram svømmede 2 meter bag dem og kunne ikke få nok fart på. Til gengæld så han en kæmpe moræne. Og noget andet vildt, som jeg ikke kan huske… Ærgerligt at jeg ikke er så skarp i de der havdyr, når nu drengene er så seje og kloge på det område. Jeg må øve mig.

image

Liva elsker vand. Men hader dyr. Altså kun havdyr (hun elsker hunde, katte, kaniner og andre bløde dyr). Eller hun hader de havdyr, som drengene synes er aller sejest…den slags som kan bide, er giftige eller gør ondt at træde på. Til gengæld er hun blevet en sej svømmer. Men hun svømmer kun med hovedet under vand – og med kæmpe dykkerbriller. Hun er en fest i vandet. Og meget svær at få op. Til gengæld falder hun meget hurtigt i søvn om aftenen.

image

Mormor og morfar lander om halvanden time. Tiger henter os om en time. Liva laver velkomstskilte. Drengene stener. Og jeg er helt frustreret over den nyeste melding fra Christian… De er ikke kommet afsted i dag. De sejler først i morgen tidlig. Det er fjollet at blive frustreret over en enkelt dags forsinkelse. Men lige nu kan jeg ikke overskue at den dag skal lægges i den anden ende. Og at jeg derfor nu skal undvære ham en dag mere end planlagt. I det store billede betyder det ikke noget. Men lige nu er det øv (ville have skrevet røv, men det er på en måde så grimt!).

Older posts