Risengrød, harpunfiskeri og paradis

Den 29.12.2016 Drenge og mænd stod tidligt op og tog på fiskejagt med harpuner ret tidligt. De var allerede i gummibåden kl 07.00 og efterlod Liva og mig søvnige hjemme i kahytten. I går aftes var vi jo til risengrød og gløgg på Polonica. Besætningen fra Moana var også inviteret, så der var fuldt hus. Og Polonica kunne sagtens rumme alle 16 mennesker. De søde gaster på Moana havde udelukkende fået neskaffe i de 2 måneder, de havde været ombord på båden (på Johanna drikker vi god kaffe, lavet på espressokanden med varm, skummet mælk). Det resulterede i en kaffe-aftale på Johanna i morges. Så klokken 09.00 kaldte de over radioen “Johanna, Johanna – Moana her, kan I høre os?”...

Mayreau

Den 27.12.2016 Skøn kort tur i dag. På jagt efter den helt rette ankerplads, hvor vi kunne få læ og klart vand. Det lykkedes på Mayreau, hvor vi kastede anker og fandt ro. Fandt ro. Altså på sådan en måde, hvor himlen kastede alt sit vand ud over os, båden og alt hvad den ellers kunne ramme… Skide tak. Men da vi var færdige med at overveje at tage regnvejrsbad og fik reddet alle vores ting, opdagede vi, at her var helt fantastisk. Vi tog gummibåden ind og gik på opdagelse på den meget lille ø. Der var virkelig mange barer, mange geder, hjemløse hunde og glade mennesker. M Og en lille kirke, hvor vi kunne gemme os for regnen....

Union Island

Vi sejlede fra Barbados kl 20.00 sammen med Polonica. I mørke – selvom vi havde lovet hinanden ikke at gøre det igen (efter dårlige oplevelser på vej fra Porto). Der var bagt kage. Lavet frisk kaffe. Og båden var gjort sejlklar – både inde og ude. Og så blev jeg søsyg. Nærmest fra vi trak ankeret op. Jeg var virkelig glad for at vi havde en ekstra mand på båden. Ikke fordi jeg er usikker på om Christian kan klare det hele selv – og passe på os, mens han gør det. Men mest fordi det føles mere ok, at jeg går i dvale, hvis jeg ved, at der er en til at hjælpe ham, hvis ikke jeg kan. Og...

Åhr ja, hvor har vi oplevet meget allerede…! Jeg sad og kiggede på billeder fra turen – fra vores eventyr – og blev helt vild over hvor meget vi allerede har oplevet, hvor mange mennesker vi har mødt og hvor meget vi har rykket os. Hver for sig og som familie! Der er stadig udfordringer. Og det bliver der forhåbentlig ved med at være. Men der er helt klart også sket meget. Vores teenager er blevet så meget mere ansvarlig! Og tager del i hele det her eventyr på en ny og ret fed måde. Han er helt klart overbevist om at han er stærkere end sin mor. Og spørger derfor tit “tror du ikke lige, jeg skal tage over...

Nu går turen videre

Nu går turen videre til St. Vincent. Vi er færdige med Barbados for denne gang. Det har været dejligt og nyt og vildt og spændende. Det har været aller fedest, da vi fik lov at opleve Barbados fra landsiden – altså bortset fra at vi savnede ham Christian helt vildt. Barbados fra havsiden er ikke lige så fedt. Der er mange dønninger, larm og uro, når man ligger for anker. Og virkelig ucharmerende når man ligger i havn. Vi skal nu proviantere, uddeklarere og gøre klar til vores videre færd. Hans tager med videre og hopper på et fly den 31.12. – hvor vi nu end er. Det er dejligt fleksibelt med ham – han har ikke bestilt flybillet endnu....
Older posts