Videre til Îles des Saintes

Har lynhurtigt besluttet at drage videre fra Dominica. Vi sejler de ca 19 sømil til Îles des saintes lige før Guadeloupe. Vi vil jo så gerne suge det sidste ud af vores venskab med Drum – og de skal helst være på St. Marteen om 2 uger. Så derfor må vi videre…

Og så må vi gemme resten af Dominica til vores tur tilbage sydpå. Her er smukt og dejligt og vi er bestemt ikke færdige med denne ø.

Vi er uden net og den slags hverdagsting så længe vi er på øerne (tror vi). Men tavshed betyder ikke uvejr og utryghed…(mest som info til min mor og min svigerfar).

Gustavs flotte teenagefødder og Drum i baggrunden.

Gustavs flotte teenagefødder og Drum i baggrunden.

Sådan går dagene…

De her billeder illustrerer ret godt hvad ungerne får deres dage til at gå med. I øjeblikket er bommen trukket ud over fribordet med en preventer. Det giver mange gode timers leg både for små og store børn. De kravler op på den og hopper i vandet og svømmer hen til badeplatformen og hopper i igen…
Eller de kravler op på søgelænderet og hopper i vandet. Igen og igen.
Når de bliver trætte af at gøre det samme igen og igen, enten svømmer eller padler de hen til Drum og hopper i fra deres båd.

img_2823 img_2829 img_2814

img_2820 img_2825
Det er meget klart at de er virkelig trætte om aftenen. Bertram faldt i søvn på sofaen den anden aften. Bare sådan midt i det hele med alt sit tøj på.
Og Liva snorksover lige når hun lægger hovedet på puden. Til gengæld er hun så frisk, når hun vågner om morgenen.
Gusse diskuterer ikke helt så meget sengetider. Han er helt med på at gå i seng med musik eller en bog. Han gjorde sin mor meget stolt i går, da han spurgte om han ikke måtte begynde på “Planen” af Morten Pape. Jeg har kæmpet med at få ham til at læse nok. Derfor kunne det være ret skønt, hvis det kommer lidt af sig selv fra nu af. Faktisk har vi snakket ret meget om “Planen” her på båden, fordi både Christian og jeg elskede den. Og Drum har lige haft lånt den. Så måske er det bare det, der skal til…at vi snakker så meget om en bog, at hans nysgerrighed bare gør at han MÅ læse den. Ny strategi! Det er så skide godt med nysgerrige børn, der ikke vil gå glip!

Noget om udsalg

Indeholder affiliate links

img_1565

Selvom jeg sidder her i Caribien, får jeg stadig lidt mails om det der med udsalg og rabatter. Og jeg bliver lidt ærgerlig, for vi trænger virkelig. Vi er utrolig slidte at se på (altså vores tøj) – altid lidt beskidte af saltvand og andet irriterende. Men på en eller anden måde er det ikke så vigtigt. For vi har ingen spejle…eller vi har to, som er så slidte at vi ikke rigtigt kan se os selv.

Jeg ved, at sad jeg derhjemme, ville jeg blive glad for info om udsalg. Så hvis du mangler noget til dig selv, (hvis du er en kvinde) din mand, (eller dig selv, hvis du er en mand) dine børn, dit hjem eller noget pleje noget, så hop ind på Ellos og gå amok.

Det er vel også snart forår og sommer i Danmark…

Og hvis du ikke er til den slags, så bare hop videre til noget andet.

(Og billedet til dette indlæg giver ingen mening…men det er bare ret fint. Og jeg havde ingen der passede til udsalg og rabatter).

Og indlægget her er relateret til det jeg skrev lidt om her og her.

Vandfald, brunt vand og andre turistfælder…

Vores tur rundt på øen var skør. Skør på en lidt kedelig måde. Vi kørte i bil i 4-5 timer…og besøgte en Carib village (hvor de ville have en fuldstændig vanvittig pris for at lukke os ind – så vi kiggede pænt på deres turistbutik, købte en kurv og hoppede ind i bilen igen),

Derefter besøgte vi endnu et vandfald, Emerald Pool (hvor de også ville have en vanvittig pris for at lukke os ind. Denne gang betalte vi og fik vores månedlige bad i ferskvand.) Jeg tror aldrig vi bliver færdige med at bade i vandfald. Det kan ikke beskrives, hvordan det føles at begive sig gennem det fugtige grønne og kunne høre at man nærmer sig vandfaldet, hvordan det føles at hoppe i det kolde, rene vand og få vasket sin krop fri for salt. At svømme ind under selve vandfaldet og være omgivet af vand. Og følelsen af at gå gennem alt det grønne og frodige – som bare er lige der i naturen. Det er vildt!

img_1515 img_1524 img_1533

Og så var vi på jagt efter en hot spring… Det vi fandt, var ikke helt hvad vi havde forestillet os. Manden der ejede den, ville meget gerne have at jeg tog et billede af hans skilt – med ham på. Hvis I kommer til Dominica kan I jo selv afgøre om I har lyst til at besøge netop denne hot spring (læs lige beskrivelsen nedenunder først!!) Billederne taler vist også for sig selv:

img_1513
img_1507 img_1508

Vi lå og rodede rundt i brunt muddervand, men det var varmt. Det lugtede utroligt meget af rådne æg. Til gengæld elskede børnene det. Undtagen de to store teenagere…de nægtede at hoppe i, for de ville ikke have dårlig mave (og heller ikke hjælpe os, når vi alle ville få dårlig mave efter vores badetur. De er så søde og omsorgsfulde). Vi brugte en lille time der i alt det klamme vand og det var ret fedt. Og vi har ikke dårlig mave i dag. Til gengæld føler vi os lidt renere – først bad i vandfald og derefter bad i brunt muddervand (varmt!!). Så kan der godt gå en måned igen…

Så kørte vi i bil i cirka 2 timer mere og så var vi hjemme. Helt trætte af at køre i bil. Men rene. Man kan ikke altid være heldig med de ture man tager på – og det er vel nok en del af charmen. Vi glemmer aldrig vores tur i denne hot spring!!

Der er mange turistfælder her på Dominica – og lige præcis turistattraktionerne er dyrere end vi har oplevet andre steder i Caribien. Mange af stederne koster 5 us dollars i indgang pr person – for en familie på 5, er det ret dyrt – specielt hvis man skal besøge 2-3 steder på én tur. Vi gad godt at have taget en tur på Indian River – men det må vente til vi sejler den anden vej igen. Vi har fået lidt nok af at smide så meget i indgang og vil nu nyde et par dage ved stranden – og tage de lokale busser, når vi skal på tur. Vi oplever, at når vi er steder, hvor der kommer krydstogtskibe, er priserne og holdningen til sådan nogle som os (turister) ret anderledes. Vi bliver behandlet som om vi har bunker af penge og det forventes at vi siger ja til deres vanvittige priser. Vi har brug for at argumentere og forklare at vi altså rejser på et helt andet budget, at vi ingen indtægt har og at vi lever et hverdagsliv her…men det er selvfølgelig svært at forholde sig til for dem, når de sammenligner med deres eget liv. For tænk at kunne hive 2 år ud og leve på den her måde. Det kan vi kun fordi vi IKKE hopper i fælderne alt for tit. Og nu er det prøvet her på Dominica.
Send. Flere. Penge.

Landet i paradis (igen)…

I guidebøgerne står der at Roseau er Dominicas “kompakte, støjende, kaotiske, men livlige hovedstad…med reggaemusik pumpende mellem de smalle gader”. Det lyder som lige det vi trænger til efter pæne, pæne Fort de France på Martinique (med skraldespande, fortove og lysregulering). Det er det der er så vildt ved at rejse på denne måde. Efter 10 timer på havet med familien i en slags hverdagsliv, venter et nyt eventyr, som er helt anderledes end det man forlod.
Det var med store forventninger vi begav os afsted i vores dinghy mod Roseau og reggaemusikken. Men først ventede et besøg på indklareringskontoret med hele mappen med skibspapirer, pas og vores papirer fra seneste destination. Endnu en gang skulle vi udfylde en hulens masse papirer med navne og pasnumre.
Og så var vi klar. Og måtte officielt bevæge os ud i den kompakte, støjende og kaotiske by…
Og det kunne vi slet ikke finde ud af. Den var ikke som vi havde forestillet os og vi kunne ikke gennemskue hvor vi skulle gå hen. Vi må have set meget fortabte ud, for vi blev flere gange spurgt, om vi var faret vild… Og det var vi jo på en måde. Vi skulle omstille os fra det pæne Martinique og var ikke så omstillingsparate på grund af en nat med meget lidt søvn.
Vi tog en hurtig beslutning og trak ankeret op igen. Men…nu virkede ankerspillet ikke igen og skipper måtte hive det op med håndkraft. Lorte start på en ellers skøn sejltur.
Da vi var klar til at komme afsted, sejlede vi de ca 17 sømil til Prince Rupert Bay, Portsmouth. Og da vi nærmede os den fine ankerbugt kunne vi godt se, at det var lige her vi skulle være. Her er så smukt og vi ligger i blåt vand omgivet af grønne bjerge og fine strandbarer med palmer.

img_1538
Det her er lige noget for os og familien er ved at lande i det caribiske igen. Drum ligger lige ved siden af os og ungerne svømmer frem og tilbage mellem bådene, når de skal lege. Dét er en fed måde at transportere sig til og fra legeaftaler.

Og jeg har en dejlig rolig følelse i kroppen, når jeg tænker på de næste sejladser. Det er vigtigt med gode oplevelser og erfaringer, som lagrer sig og trækker angsten og bekymringerne væk.

Batterierne er stadig gode (det skulle de også helst efter den pris!!) og vi vågner hver morgen og er lettede over at de ikke har aftappet sig selv natten over.

Ankerspillet virker ikke igen. Men skipper har en formodning om hvad der er galt. Så det får vi fikset her i paradis.

Dominica er fantastisk! Og indtil videre holder de der rygter om vanvittige priser ikke. Vi har oplevet at priserne er ligesom på Grenada – og det er dyrt, men i den billige ende når vi snakker Caribien. Udvalget er fint. Men vores depoter er helt fyldt op fra Martinique. I byen vi ligger nu, er der både grøntsagsmarked og fiskemarked – så nu skal vi snart have friskfanget fisk. I går da vi gik tur i byen, kom fiskerne ind med en ordentlig fangst – virkelig mange mahi-mahi.

img_1539

Og byen her er skøn. Dominicas næststørste – og alligevel lille bitte og spræl-levende.

img_0786 img_0789

Men i dag står den på tur rundt på øen. Det er noget med at besøge hot springs, vandfald, en flod og andre skønne steder, som øen har at byde på.

Older posts