Om marina, bad og nye venner

Fik kæmpet os frem til Marina Bas du Fort på Guadeloupe. Modvind igen. Selvfølgelig. Mindede os lidt om Køgebugt, som vi kæmpede imod i starten af vores tur (læs her). Og som vi bare hader. Igen sejlede Johanna fantastisk – og hurtigt. Og skipper fik mulighed for at dyrke sine sejl.

Vi ankom og fik en fin plads. Vi har ikke ligget rigtigt i marina siden Tenerife og det er ret vildt at have fri adgang til vand og el. Alt bliver opladt. Og vores tanke og dunke skal fyldes inden vi tager herfra igen.

Vi har været i brusebad!! Det er ikke sket siden Barbados i december. Hele familien er blevet vasket med sæbe. Og vi har mistet lidt af vores farve. Men vi er rene. Og glade.

Vi har kigget på vilde både. Ikke specielt kønne, men store og vilde. Og ungerne har prøvet at charme sig ombord på en særlig stor én…desværre uden held. Vagtmanden ville ikke lade dem komme ombord. Men på et tidspunkt lykkes det måske.

Et lille kig til den meget vilde super yacht...

Et lille kig til den meget vilde super yacht og den meget smukke himmel…

Hvis man ikke kan komme ombord, kan man jo altid lave spas foran...

Hvis man ikke kan komme ombord, kan man jo altid lave spas foran…

Vi nåede fødselsdagen hos Benjamin. Og det var pisse hyggeligt. Og dejligt med gode mennesker, som man pludselig føler sig tæt på her så langt væk hjemmefra. Vi valsede hjem i seng på Johanna klokken 01.30 efter mange timers god snak, røverhistorier og fremtidsplaner. Der er andre end mig, der ind imellem kan få nok af at sejle. Og det betyder noget, at kunne snakke om det. Specielt når skipper aldrig får nok af at sejle!

Vi har indtil videre betalt for to overnatninger her i marinaen…men vi kommer nok til at blive lidt længere. Det er sgu så nemt.

img_3642

img_3643

Det der med at sejle…

Jeg ved godt at jeg skrev, at jeg savnede at sejle (læs selv her). Og det gjorde jeg også da vi havde ligget for anker i 5-6 uger. Jeg trængte til bølger, vind og følelsen af at være på vej – og at være ude på lidt dybere vand, hvor alt ikke var forudsigeligt…
Men jeg må nok konstatere, at jeg lige skal i form igen. Jeg bliver åbenbart stadig lidt søsyg. Jeg hader stadig modvind. Og jeg kan bare bedst lide at vinden er under 20 knob. Jeg bryder mig ikke om vindpust der ligger tættere på 30 knob. Og natsejlads er bare noget andet end små hop på 5-6 timer. Og når båden krænger så meget at det er svært at leve et liv imens…så er det ikke lige sjovt. Specielt ikke med ungerne.
Efter 22 timers sejlads i modvind og uforudsigelige vindpust (som Christian skrev om i logbogen her) virker det der Atlanterhavskryds alligevel ret langt væk. Godt der stadig er 1 år til. Og godt at jeg jo nu ved, at selv jeg kan rykke mig i forhold til at klare mere vind og større bølger. Ikke mere pause på 5-6 uger.

img_3441

Her kan man godt slå sig ned…

Vi er på Terre de Haut, Île des Saints, som minder ret meget om Hornbæk (bare uden det der meget fine og cremefarvede og brugskunst-agtige). Sommerhusstemning og alt foregår meget stille og roligt. Jeg tror ikke man kan stresse her.

Vi er ved at finde ud af bare at være os 5. Vi holdt en dejlig fødselsdag for Bertram med snorkling, solskin og restaurant om aftenen. – Han var glad og tilfreds og ret lykkelig.

Vågnede dagen efter og sejlede mod Île des Saints og mod byen Terre de Haut, som vi havde hørt meget godt om.
Og her er fantastisk! Lille bitte by, rolig ankerbugt og billige vaffelis! Her har vi besluttet at bruge en nat mere og derefter sejle videre til Pointe Fouillole på Guadeloupe. Her er vi blevet inviteret til fødselsdag hos Benjamin, som sejlede fra Danmark i båden Xarradola med sin familie nogen lunde samtidig med os. Efter megen skriveri frem og tilbage, skal vi endelig møde ham og hans familie på Guadeloupe på mandag. Udover at have fødselsdag, har han også styr på el…og skipper og ham har lavet aftale om at få styr på el’en her på båden – så de finder nok problemet og får det fikset.
Og vi har kæmpe optur over at være inviteret til fødselsdag herude i den store verden – hos en lille familie, som vi endnu ikke kender, men som garanteret er helt skøn.

Men inden den der fødselsdag, har vi nået at opleve lidt af livet her i Terre de Haut. Det er et godt liv. Christian sagde på vores første tur rundt i byen: “hvis man skulle vælge at slå sig ned et sted her i verden, så skulle det være her“. Og det fanger ret godt stemningen i byen. Man har lyst til bare at hænge ud. Der er en lille gade, hvor det hele foregår – små butikker, caféer, restauranter, isbarer og mennesker, som bare hænger ud. Meget snak i gaden og mange hunde – som ikke er hjemløse, men bare virkelig søde og klar på et lille klap. Da vi var på tur gennem byen lørdag, var der pludselig stor fest foran og i kirken og mens vi stod der, kom en ca 20 unge hvidklædte drenge og piger gående med en præst i spidsen. Kirkens døre stod åbne og vi stillede os udenfor og kiggede ind og fornemmede lidt af stemningen. På en måde var vi lidt med til konfirmationen…og kunne ikke lade være med at sammenligne med hvor stille og roligt det foregår hjemme i Danmark. Her fik man mere lyst til at danse end til at sidde stille på bænken.

Stranden bruges af byens indbyggere til barbecue og “hængen ud”. Man får lyst til at slå sig ned og være en del af det. Overalt i byen kører folk rundt i små golflignende biler. Vi forsøgte at få en aftale om at leje én…men de havde kun biler med plads til 4 personer. Og som den søde udlejer fortalte os, så var politiet begyndt at tjekke bilerne og uddele bøder de sidste par måneder. På grund af en ulykke for et par måneder siden, er der nu skruet op for sikkerheden – og det er jo ret godt. Det passer bare så utroligt dårligt til det liv, vi ellers har oplevet her i Caribien, hvor man oftest propper bilerne med 50% mere end hvad der egentlig er plads til.

Byen er heldigvis ikke større end vi kan dyrke og opleve den gående. Og vi sørgede for at få fyldt lidt op på iskontoen her i byen. Ungerne er glade. Og klar til igen at gå et par måneder i møde, hvor den is man kan købe er røvsyg og dyr!

Île des Saints var også på vej nordpå helt speciel for os. Der dyrkede vi den del af øerne som var ubeboede. Det gav os en følelse af at være helt alene på eventyr og vi plukkede kokosnødder og skød fisk (Læs her). Men den her del af øerne er mindst lige så skøn – bare på en helt anden måde. Og det er jo faktisk det, der er det mest fantastiske ved at bevæge sig rundt i verden på denne måde – altså sejlende. Det giver mulighed for at opdage nogle steder, som man ellers ikke ville have adgang til. Og oplevelserne er så forskellige og intense og kommer som perler på en snor.
At sejle rundt giver også mulighed for at genopdage steder, fordi man jo “bare” kan sejle dertil igen, når man alligevel kommer forbi. Det er godt for sådan én som mig, som er bange for “at gå glip”.

Vores beslutning om at droppe Stillehavet giver mere og mere mening for os – (ok, skipper er stadig lidt ærgerlig) – den tid vi har givet os selv, har vi lært at udnytte nu. De oplevelser vi har haft de sidste par måneder, ville vi ikke have nået at få, hvis vi var taget i Stillehavet. Det ville vi ikke have haft tid til. Og det føles vildt at tænke på, at vi ikke havde Saba, St.Martin og Île des Saints som en del af vores eventyr. Tiden er vores aller bedste ven – og selvom den flyver, så kan vi godt mærke at vi bruger den rigtigt lige nu.
Alt er godt.

Billeder fra det her hyggelige sted:

Udsigten fra vores plads i bugten

Udsigten fra vores plads i bugten

Konfirmanderne på vej til festligheder i kirken

Konfirmanderne på vej til festligheder i kirken

Byens små gader

Byens små gader

img_3535

Helt skøn aftenudsigt

Helt skøn aftenudsigt

Flere små hyggelige gader

Flere små hyggelige gader

Skippers logbog

img_0514

Logbog
St. Barth-Guadeloupe
D. 25-26 maj 2017

Selvom vi lige havde tjekket ind på St. Barth måtte vi lægge planerne om at blive her og holde fødselsdag for Bertram til side, og skynde os videre sydpå. Vi kunne se, at hvis ikke vi kom afsted torsdag, ville vi være tvunget til at vente på et vejrvindue på St. Barth i endnu en uge. Derfor besluttede vi at stikke af igen tidligt torsdag formiddag, for så at sejle de 119 sm til Guadeloupe, hvor vi efter planen skulle ankomme tidligt fredag morgen i tide til at fejre Bertrams 11 års fødselsdag.
Vinden skulle gå over i ØNØ og give os en halvvinds sejlads hele vejen. Allerede om morgenen kunne vi se at vinden havde skiftet retning som lovet og vi skulle nu bare afsted asap. Efter en hurtig udklarering fik vi ankeret op kl. 9.30.

Ned langs kysten sejler vi bidevind med 2. reb i storsejlet. Vi har 16-19 knob og jeg krydser fingre for at vinden går mere i nord, når vi kommer fri af øen. Da vi kommer fri, er der kun en lille forbedring at spore og vi har nu en kurs med 50-60 grader til vinden, og vi føler os snydt for 20-30 grader. Vi sætter nu fuldt storsejl og fart mangler vi ikke. Vi går 5,5-7 knob til trods for at vi kæmper os mod de 1,5-2 m høje bølger og hugger en del på den konto. Da vinden i løbet af et par timer stiger til ml. 20-26 knob må vi igen rebe, for at komme den ret voldsomme krængning til livs. Sejlads på disse vilkår står i skærende kontrast til vores herlige medvinds sejladser nordpå, hvor man kunne foretage sig ting og leve et liv på båden undervejs. Alle bliver lidt trætte ved udsigten til de 20-22 timer overfarten kommer til at tage. Vi må glæde os over at vinden i det mindste ikke er i SØ og at solen skinner.

Trods krængning formår vi alligevel at servere varm mad til frokost og herefter indfinder roen sig ombord og Bertram og Liva for sig en lur i cockpittet mens Cille læser i vores kahyt og Gustav ser en film i salonen. Vinden er igen nede på 16-19 knob.
Jeg kæmper lidt med højden kontra komforten for at komme øst om Montserrat, da dette ville give os mulighed for at falde lidt af omkring midnat og få lidt ro på den sidste 3. del. Mørket falder på og efter en gang nem aftensmad går Cille, Bertram og Liva til ro, mens Gustav bliver oppe og tager sin første vagt, mens jeg forsøger at få lidt søvn på læ kistebænk. Det bliver dog afbrudt af et lille lokalt lavtryk med lidt regn og vindstød på 26 kn og vi må nu også rebe fokken, indtil vi er ude på den anden side. Vindretningen ændrer sig nu også til det værre og vi må nu kæmpe endnu mere for at komme øst om Montserrat. Det lykkedes dog og kl. 22.30 har vi Montserrat om styrbord, men må vinke farvel til muligheden for at slække lidt på skøderne, da vinden desværre også har ændret kurs og vi sejler igen 50-60 gr til vinden. Dog får vi bedre retning i forhold til dønningerne som nu kommer mere fra siden.

Gustav er pludselig ved at gå på halen, da der i den nordøstlige by på Montserrat sker en større eksplosion, som lyser hele himlen op, og efterfølgende efterlader hele øen totalt mørkelagt. Selv så jeg det desværre ikke, men kan på Gustavs fortælling høre, at det så vildt ud! Med den oplevelse i bagagen går Gustav ved 23-tiden til køjs og jeg holder skansen indtil kl. 01, hvor Gustav igen kommer op for at tage en tørn. Vi buser afsted med op til 7.6 knob og begynder at kunne beregne vores ETA. Jeg får 1,5-2 timer mere på kistebænken mens Gustav tager endnu en tørn. Ved 02.30 tiden sender jeg Gustav til køjs og han er ikke sen til at gribe chancen og lægger sig med alt sit tøj inkl. redningsvest. Resten af natten er min, og jeg sover 20 min af gangen afbrudt af lidt trim her og der. Nu ser det ud som om jeg ikke engang kan holde Pigeon Island oppe længere, og som vi nærmer os kysten springer vinden rundt og jeg må hele tiden justere sejl og kurs.

Kl. 05.50 med 2 sm tilbage forsvinder vinden helt, og jeg starter motoren og smider sejlene. Cille vågner og fødselsdagsforberedelserne begynder. 06.30 for vi fat i en af bøjerne ud for Pigeon Island og de sidste forberedelser afsluttes. Bertram vækkes på traditionel vis med fødselsdagssang, og bliver på noget mindre traditionel vis anbragt ved et morgenbord i cockpittet omringet af helt vanvittigt klart vand fuld af fisk og en øde ø i sol fra en skyfri himmel. Og vi har det hele for os selv.

Selvom turen ikke var helt som vi forestillede os og vindretningen og styrke ikke helt som lovet, havde vi en god tur, hvor jeg igen kunne konstatere, at båden sejler fantastisk og tager hvad der kommer i stiv arm. Besætningen havde nok ligget stille lidt for længe til at de kunne dele min begejstring for båden, men klarede det alle meget fint. I sær Gustav deltog rigtig meget i sejladsen og havde på den led meget bedre indsigt i hvad der foregik og hvordan, og hvorfor båden reagerede som den gjorde.
Og igen må man bare forundres over hvor hurtig besætningen glemmer en strabadserende sejlads når den efterfølges af gode oplevelser i nye omgivelser.

img_2072

img_2070

img_2073

Og nu endelig med kurs direkte mod Pigeon Island

Og nu endelig med kurs direkte mod Pigeon Island

Og så er vi der.

Og så er vi der.

Bertrams verden #1 – om fødselsdag

Så er det ham Bertrams tur til at skrive lidt. Han har jo fødselsdag i dag (her er klokken stadig kun 19.17…) – så det der fødselsdag fylder ret meget i hans hoved. Både alt det dejlige her i verden – og alt det han savner hjemme i Danmark. Det han savner er selvfølgelig familien og rigtig meget hans bedste ven, Villads (som faktisk har fødselsdag i Danmark lige nu…for der er klokken 01.17). Men sådan her skrev han i cockpittet i solen i dag. Og jeg giver ham ret i at det kunne være skønt at have familie og venner lige her:

Bertrams verden – om fødselsdag

I dag har jeg fødselsdag. Der er nogle ting der er anderledes, når man har fødselsdag her ude i verden – Fx kan man ikke være sikker på, at man ikke sejler på sin fødselsdag. Man er heller ikke sikker på at være sammen med sin familie og venner (altså dem hjemme i Danmark). Det er heller ikke hvert år man vågner op på en øde ø med meget klart vand og dykker ned på 14 meter og rører en statue på hovedet – og næsten ikke har noget luft, når man kommer op igen.
Andre ting er præcis som hjemme – Fx at vågne op med fødselsdagssang og gaver, altid at have fødselsdags-dækkeservietten, at ens bedsteforældre altid ringer om morgenen.

Jeg ved ikke hvad der er bedst. At være i Danmark eller her. Men hvis min familie og venner kunne komme herned og holde fødselsdagen, ville det være aller bedst.

img_2077

Older posts