Alle de ting man (åbenbart) godt må sige til gravide…

Da jeg var gravid hjemme i Danmark, oplevede jeg engang imellem virkelig vilde spørgsmål eller historier om det at være gravid og føde. Altså vilde på den der upassende måde. Og stillet af folk, som intet ondt mente med det, men som bare ville hjælpe/var nysgerrig/havde erfaring. Herude i verden har jeg nu oplevet de seneste 3 dage at blive mødt af 3 forskellige personer, som gerne vil vide om jeg ikke er virkelig bange for zika virus… Og for om vores baby har fået zika og bliver født med hjerneskade. Og hvad fanden svarer man så? Når en fremmed står foran en og helt oprigtigt forventer svar på det spørgsmål. Selvfølgelig var vi bekymrede i starten. Og vi opsøgte...

Den der afsked…

Jeg kom til at sidde og gense billeder fra vores afskedsfest hjemme i svanemøllen og selve afskedsdagen for lidt over et år siden. Av, av, av. Kan sgu godt huske hvordan jeg havde det og hvordan ungerne havde det. Og hvor var de der unger små. Og hvor havde vi allesammen meget tøj på. Og hvor er der meget der har ændret sig på bare et år. Og alligevel er alting helt det samme. Bare meget bedre. Og heldigvis er der 10 måneder tilbage af vores eventyr. Men jeg får sgu sommerfugle i maven, når jeg forestiller mig hvordan det bliver at sejle ind i Svanemøllen til juli og se alle vores mennesker igen. Og ikke skulle sige farvel mere....

Nedtælling

Der er nedtælling til besøg hjemmefra. I morgen lander de her hos os – mormor, morfar og kusine Johanna (som båden jo er opkaldt efter). Mormor og morfar har vi ikke set siden Barbados i december og Joanna har vi ikke set siden Lissabon i oktober. Det er helt vildt. Og alt for lang tid ikke at se 3 så – for os – vigtige mennesker. De har lejet en lejlighed i Willemstad og Johanna skal bo på båden hos os. Helt tæt på sine fætre og kusine og midt i vores kaos. Det glæder alle sig til. Det er ikke altid nemt at have sin mor og far så langt væk. Specielt ikke midt i alt det her graviditets-noget. Der...

Livas verden

Her kommer lidt om Livas sidste par dage i billeder. Da jeg spurgte hende hvad hun havde lavet de sidste par dage, svarede hun at hun havde lavet matematik, badet og fundet det sted hun ville holde fødselsdag. Og selvom matematik IKKE er på top 10, så går det nu alligevel meget godt:

Så er den ø indviet

Så er Curacao også indviet med en barbecue på stranden. Det holder. Det er en god måde at være sammen med andre både, fordi der er plads til at de der unger kan fylde og plads til at vi kan være samlet så mange vi har lyst til. Det ender som regel med at der støder flere både til end hvad der oprindeligt var planen. Og hvis der ikke er plads ved bordet, er der altid et træ, som ungerne kan sidde i. Og så er det virkelig smukt:  
Older posts