Alle de ting man (åbenbart) godt må sige til gravide…

Da jeg var gravid hjemme i Danmark, oplevede jeg engang imellem virkelig vilde spørgsmål eller historier om det at være gravid og føde. Altså vilde på den der upassende måde. Og stillet af folk, som intet ondt mente med det, men som bare ville hjælpe/var nysgerrig/havde erfaring.

Herude i verden har jeg nu oplevet de seneste 3 dage at blive mødt af 3 forskellige personer, som gerne vil vide om jeg ikke er virkelig bange for zika virus… Og for om vores baby har fået zika og bliver født med hjerneskade.
Og hvad fanden svarer man så? Når en fremmed står foran en og helt oprigtigt forventer svar på det spørgsmål.
Selvfølgelig var vi bekymrede i starten. Og vi opsøgte alt den viden vi kunne finde. Mødte sejlere med lægebaggrund, som kontaktede specialist-kolleger i deres hjemland, som kunne svare på spørgsmål og sætte lidt statistik på alt det her. Vi har mødt læger og jordemødre på mange forskellige øer efterhånden og fælles for dem alle er, at de overhovedet ikke bekymrer sig mere. Zika eksisterer ikke for dem som en egentlig risiko mere. Det var tilbage i 2016 og alle vi snakker med siger, at der ikke har været tilfælde af zika de sidste 10 måneder.

Vi er for det meste helt rolige omkring det. Men for mange historier om zika og babyer født på de omkringliggende øer med zika-skader, gør selvfølgelig ikke noget godt for roen.
Men kvinder får børn i Caribien. Og de lokale der bor her, tænker slet ikke zika som en trussel mere.
Vi tager selvfølgelig imod en 20 ugers scanning og kan der endeligt få ro på og lukke munden på folk, når de stiller det her helt ubehagelige spørgsmål.

img_2590

Den der afsked…

Jeg kom til at sidde og gense billeder fra vores afskedsfest hjemme i svanemøllen og selve afskedsdagen for lidt over et år siden. Av, av, av. Kan sgu godt huske hvordan jeg havde det og hvordan ungerne havde det.
Og hvor var de der unger små. Og hvor havde vi allesammen meget tøj på. Og hvor er der meget der har ændret sig på bare et år. Og alligevel er alting helt det samme. Bare meget bedre.
Og heldigvis er der 10 måneder tilbage af vores eventyr. Men jeg får sgu sommerfugle i maven, når jeg forestiller mig hvordan det bliver at sejle ind i Svanemøllen til juli og se alle vores mennesker igen. Og ikke skulle sige farvel mere. Men bare have dem allesammen helt tæt på. Hele banden.
Yes, graviditetshormonerne har fået ram på mig. Og jeg har lige haft min søster i røret…

img_4655 img_4664 img_4690 img_4697

img_4726 img_4728 img_4729

 

img_4711 img_4722

img_4710 img_4714 img_4717 img_4719

Nedtælling

Der er nedtælling til besøg hjemmefra. I morgen lander de her hos os – mormor, morfar og kusine Johanna (som båden jo er opkaldt efter). Mormor og morfar har vi ikke set siden Barbados i december og Joanna har vi ikke set siden Lissabon i oktober. Det er helt vildt. Og alt for lang tid ikke at se 3 så – for os – vigtige mennesker. De har lejet en lejlighed i Willemstad og Johanna skal bo på båden hos os. Helt tæt på sine fætre og kusine og midt i vores kaos. Det glæder alle sig til.
Det er ikke altid nemt at have sin mor og far så langt væk. Specielt ikke midt i alt det her graviditets-noget. Der ville det være sjovere at have dem tættere på.
Men lige om lidt har vi 10 dage i varmen med oplevelser. Og det giver hele den her familie så meget, at vi ved, at de har lyst til at opleve med os. Og på sigt er det ret rart at have vigtige vidner til alle de her store oplevelser, som vi får os i løbet af vores eventyr. Det er sjovere at dele eventyret med dem man elsker!
Og vi ved godt at det ret tarveligt at snuppe børnebørnene væk fra deres bedsteforældre i 2 år. Så derfor er det jo fedt at de kommer til os. Og til gengæld bringer vi jo et ekstra barnebarn med hjem til Danmark til dem…

Det bliver dejligt at opleve alt det her smukke på ny sammen med dem, som ikke er vant til at være midt i det.

img_9472 img_9470 img_9433

Livas verden

Her kommer lidt om Livas sidste par dage i billeder. Da jeg spurgte hende hvad hun havde lavet de sidste par dage, svarede hun at hun havde lavet matematik, badet og fundet det sted hun ville holde fødselsdag. Og selvom matematik IKKE er på top 10, så går det nu alligevel meget godt:

Matematik i verdens bedste omgivelser...

Matematik i verdens bedste omgivelser…

Liva i resortets springvand, hvor vi for en lille stund føler os som millionærer..

Liva i resortets springvand, hvor vi for en lille stund føler os som millionærer..

Og her i en hal, der minder helt vildt om et thailandsk spisested, vil Liva så gerne holde fødselsdag. Her står hun med søde Poppy, som er klar til at vi kommer i næste uge.

Og her i en hal, der minder helt vildt om et thailandsk spisested, vil Liva så gerne holde fødselsdag. Her står hun med søde Poppy, som er klar til at vi kommer i næste uge.

Så er den ø indviet

Så er Curacao også indviet med en barbecue på stranden. Det holder. Det er en god måde at være sammen med andre både, fordi der er plads til at de der unger kan fylde og plads til at vi kan være samlet så mange vi har lyst til. Det ender som regel med at der støder flere både til end hvad der oprindeligt var planen. Og hvis der ikke er plads ved bordet, er der altid et træ, som ungerne kan sidde i.
Og så er det virkelig smukt:

img_5169

img_5166

 

Older posts