Skippers logbog

Logbog Columbia-San Blas Efter at have provianteret og fyldt op på diesel og benzin, udklarerer vi efter at have tilbragt 12 dage i Cartagena. “Irie Rose” er stadig med os, og vi beslutter at sejle forbi Islas del Rosario, som er en lille øgruppe 20 sm sv for Cartagena, for at se om det er noget. Vi har hørt lidt blandede ting om dem. Da vi nærmer os konstaterer vi at Navionics er helt håbløst på disse kanter. Dybder passer ikke og der er øer på kortet, som ikke er der virkeligheden. Den planlagte ankerbugt på den syd-østlige side af hovedøen Isla Grande, viser sig at være meget rullende og tilmed lidt kedelig. Vi fortsætter syd om Isla Grande i...

Farvel til Cartagena…

Nu har vi forladt Cartagena. Det har været et særligt møde for os og det er ikke ret nemt at skulle tage herfra. Det er mærkeligt ikke at vide, om vi nogen sinde kommer tilbage. Selvom vi lige nu drømmer om det og har planer om det… Vi besluttede at tage en kort sejltur på kun ca 25 sømil til Islas de Rosario, som er en lille Colombiansk øgruppe. Vi sejlede fra Cartagena kl 06 og ankom til blåt vand og østemning ca 5 timer senere. De første par timer var præget af at det er her man sejler til, hvis man vil lidt væk fra storbyen…og der var mange meget hurtige speedbåde fyldt med badegæster. Men da de forlod...

Om ikke at kunne sove…

Jeg kunne ikke sove i går. Vendte og drejede mig og tankerne kørte rundt. Vores lille bitte Gustav har besluttet sig for at han vil på efterskole, når vi kommer hjem til Danmark igen. Og det er så super god en beslutning…men…tankerne sent i går aftes handlede selvfølgelig om hvordan fanden vi skal klare at undvære ham alle hverdage hver uge i et helt år. Nu har vi været så tæt og så lige om lidt, så flytter han jo nærmest hjemmefra. Det bliver en stor omvæltning. Det bliver godt for ham. Han får det ungdomsliv, som vi jo på en måde har stjålet lidt fra ham i de her to år… Men han er jo bare så sød og...

Om at være gravid herude i verden

Jeg er over halvvejs i graviditeten nu og det begynder at gå ægte op for mig – og at kunne mærkes og ses. Jeg ligner ikke så meget hende der bare har haft en lidt for sjov sommer mere… Og heldigvis giver det så meget positivt fra hele verden, når man kommer gående med struttende mave og en bunke glade børn ved siden af. Og den stolte fader i hånden. Christian får virkelig mange skulderklap med på vejen – og gode ord, som vi ikke forstår, men som helt tydeligt handler om at han er lidt af en supermand med alle de unger… Som vi nærmer os, begynder jeg selvfølgelig også at være nødt til at forholde mig til hvor...

Hjemme igen

Vi er landet på Johanna igen efter et par dage midt i byen i bløde senge, a/c på værelset og med badeværelse med varmt vand i hanerne. Det kunne gå begge veje, det her med at skulle tilbage igen. Tilbage til hverdagen, til oprydning, varme nætter, gyngende morgener med sol i cockpittet, ungerne helt tæt på og bare hverdag. Heldigvis gik det den rigtige vej. Skipper var ellers ret bekymret for hvordan humøret ville udvikle sig, når vi alle landede på båden. Altså ikke hans eget humør, men resten af besætningen. Skipper har savnet sin båd og sit hjem allerede efter første nat væk. Men problemet var resten. Hvad ville drengene sige til at være tilbage i varmen uden wifi...
Older posts