Så kom solen…

I dag findes der ikke et bedre sted end vores cockpit: Og det er da klart, at vi skal være her i et par uger mere. Så let er jeg. Giv mig lidt sol og lidt varme, så har jeg glemt, at jeg jo faktisk hader vores boligsituation pt.  Det er meget heldigt, eftersom min snedker sjældent plejer at overholde egne tidsplaner. Så de der to ugers byggeri, kan nemt blive til 3, 4 eller 5. Men i dag skinner solen, og jeg tror på, at vi skal flytte om lidt over 2 uger. Så nu suger vi det aller sidste ud af det her skøre bådliv. Bådbabyen sover, jeg arbejder og snart er der liv ombord, når drengene kommer...

3 måneder og 3 dage

Så er der næsten gået endnu en uge. Vi har nu været hjemme i 3 måneder og 3 dage. For et år siden var vi ved San Blas øerne og hang ud med indianere, krokodiller og vores australske venner Irie Rose. Jeg havde begyndende tyk mave og drengene hev massevis af hummere hjem hver dag. Hver eneste dag. Lige indtil jeg bad dem om at prøve noget nyt, for jeg var simpelthen SÅ træt af at spise hummere…hmm – sådan ændrer tingene sig. I dag var vi på besøg på ungernes gamle skole. Og det var skønt. Liva gled lige ind i det velkendte kaos, men var ret tydelig efterfølgende…hun savner det ikke. Hun er glad for sin nye skole...

Ingen stivfrosne fingre!

Jeg er flygtet til Nivå med bådbabyen. Her er varmt, her er ro og vigtigst af alt er her et sæt bedsteforældre, som godt gider at gå tur, spille på tromme og spise frokost. Og jeg kan få ro til at skrive og gøre bogen færdig – uden at få stivfrosne fingre og snotnæse. Det fungerer så super godt. Jeg er effektiv i 2-3 timer, Sylvester er på toppen OG jeg får set mine forældre. Sådan et arbejdsliv gider jeg godt at have. Og når de timer er gået, hopper jeg på et tog og henter midterbørnene med ro i maven og tid til dem. Og så er der bare lidt mere overskud til en lidt kold båd, ikke så...

Bog: Tiden tæller

Jeg kunne allerede efter et halvt år mærke, at det vi havde gang i, det var stort. Og det måtte da formidles videre… Jeg kunne godt læse mig frem til, at de fleste andre der har været på langtur på havet, også har skrevet om det. Men heldigvis kan man jo godt læse mere end én bog;) Jeg besluttede mig for ikke at skrive en sejlerbog. Mest fordi vores eventyr er meget mere end sejlturene. De vigtigste oplevelser fra vores tur handler ikke udelukkende om sejladsen. De handler, om den tid vi har haft sammen, om hvordan hele familiens oplevelse af tid har ændret sig og om hvordan vi ønsker, at holde fast i den nye erkendelse. Vores båd og...

Hej efterår

Det er en anderledes oplevelse at bo på båden. Ihvertfald nu, hvor efteråret har besluttet sig for at sige/råbe “hej”. Det blæser så meget, at jeg ikke tør at lade Sylvester sove i barnevognen på broen. Og søde Bertram er blevet sløj, men her er så koldt, at vi har været nødt til at sende ham til pleje hos mormor og morfar. Vores båd er godt i gang med at kyle os ud hjemmefra. Køleskabet strækker og er noget upålideligt – hver anden dag køler det helt vildt, for så at stå af dagen efter. Heldigvis er der jo så koldt i cockpittet, at vi  bare kan smide alle kølevarer derud. Vores fyr er stået af. Det er vist bare...