#6 Samtalen rundt om morgenbordet

Det er meget længe siden jeg har skrevet et indlæg om de der skøre, skønne og mærkelige samtaler vi har rundt om morgenbordet. Og det er altså ikke fordi vi ikke snakker sammen. Tværtimod. Der er altid mindst én, der snakker…men oftest flere. Og derfor kan det være svært at følge med i hvem der sagde hvad og hvorfor og hvornår. Men efter vi er flyttet i marina er der ofte et eller flere børn der opholder sig væk fra båden. Og det giver bare mere plads. Også til tanker og refleksioner hos de der unger. Det betyder at Liva en morgen endelig havde fundet forklaringen på et mysterium, som hun åbenbart har brugt mange tanker og meget energi på:...

Jordemoder, alenetid og strand

Har i dag snydt mig til en time i mig helt eget selskab. Det var tiltrængt. Og virkelig dejligt. Og meget længe siden. Startede morgenen med et besøg på hospitalet, – havde en aftale med en jordemoder kl 9. Alt var fint. Fik tjekket hans hjertelyd i en halv time og han tonsede derud af. Ingen tegn på at han er på vej ud lige nu og jordemoderen gav mig venligst en tid igen om en uge. Jeg gider bare ikke rigtig at se hende igen om en uge…jeg vil hellere bare føde nu. I venterummet hang denne seddel og gjorde opmærksom på den der betaling, som vi allerede har mærket virkelig meget til. Det koster 75 euro pr konsultation…:...

Rejsebrev fra ungerne (ukendt nummer)

Man tænker nok, at nu kommer der et indlæg om fødsel…men nej. Ham lillebror har vist ingen planer om at komme til tiden. Og på en måde passer det jo fint til det liv vi lever herude i verden. Der er jo absolut ingen planer der holder her hos os (eller tages særligt seriøst længere…) og selvfølgelig heller ikke hvornår fem bliver til seks. Hverdagen er stadig nem (ej, nemmere…ikke nem!) i marinaen. Jeg er stadig virkelig træt. Christian nyder stadig sit træ-liv og får lov at nørde med alt muligt. Ungerne larmer, venter, klarer mere end de plejer, skændes lige så meget som de plejer, køber ind og her hjem, spiller virkelig mange racerspil på deres telefoner og lever...

Marinaliv, enhjørning og ingen fødsel endnu

Vi er rykket i marina. Og pludselig blev livet meget nemmere. Nu kan jeg høre mine unger pludre og lege uden at skulle bekymre mig over at bevæge min tunge krop nogen som helst steder. Her er en masse hunde, men ingen børn. Folk er søde og hjælpsomme og vores naboer har tilbudt at køre os på hospitalet uanset tid på dagen. Her er ikke så kønt. Men alt fungerer og vi har både fået varmt bad og vasket tøj. Det i sig selv er faktisk værd at fejre. Og det føles ret så rart at vide at jeg ikke er møgbeskidt, når jeg ankommer til hospitalet og skal føde ham der lillebror. Liva har luret at det er fastelavn...

Status: baby stadig i maven

Status på graviditet/fødsel: han er stadig i maven. Jeg får dejlige beskeder hjemmefra med spørgsmål og gode ord. Helt ligesom hvis jeg var gravid i DK og tæt på termin. Det føles trygt og godt at der er noget, der ikke ændrer sig. Og til forskel fra når man er hjemme og venter på baby…så føles det faktisk virkelig dejligt så langt væk hjemmefra. Så bliv bare ved. Vi rykker i marina i morgen tidlig. Vejret den kommende uge er igen helt vildt blæsende og vi er for tæt på termin nu til at det er rigtigt sjovt at tage chancen. Dels vil turen ind i dinghy med veer i 40 knob blive ret dum og krævende. Og dels har...
Older posts