Lige nu er vi meget tæt på at leve præcis det liv, som vi flygtede fra for 3 år siden. Vi har rimelig travlt, vi når ikke helt at kramme nok, slet ikke at snakke nok og der er alt muligt ydre, der styrer tiden. December måned med alt hvad det indebærer og så lige en omgang sygdom oveni. Jeg ligger lige nu under dynen og forsøger at komme mig. Jeg er alene for første gang i virkelig lang tid og pludselig er der plads til tankerne. Der var én der spurgte mig forleden, om det ikke føltes fjollet at leve helt modsat den måde, vi forsøger at inspirere andre til at leve. Helt modsat dét liv, som vi ved,...