5 mennesker på 42 fod i regnvejr

Det regnede hele dagen i går. Og stormede hele natten efterfølgende (sådan føltes det ihvertfald). I går aftes, da vi havde opholdt os på båden hele dagen – kun afbrudt af:

1. tøjvask – en masse! 3 kæmpe maskiner satte vi over. Det endte med at en meget fransk franskmand stoppede mig og spurgte, hvor mange børn jeg havde… Vi kunne dårligt kommunikere, fordi jeg er helt elendig til fransk og han var lige så elendig til engelsk. Men det lykkedes mig dog at forstå hans spørgsmål OG forklare at jeg havde 3 børn. Og så blev han helt rolig…det siger vist lidt om mængderne af vasketøj. Og faktisk har det hjulpet gevaldigt på indeklimaet – og lugten fra teenageværelset. Rent tøj holder!!

2. kagebagning – en mærkelig blanding af rester i køkkendet. Ungerne var vilde med den, men det var nok mest fordi jeg kunne hive en kæmpe tube karamelsovs frem fra lageret. Den kunne man vælte over kagen og så var den virkelig lækker og virkelig sød og man smagte slet ikke melklumperne eller den brændte kant!

3. pastasalat – en kæmpe portion, som endte med at gøre det ud for 2 måltider til 5 mennesker. Ungerne var glade og jeg fik tømt en masse rester og alt var godt!

4. bådpolering – Christian har seriøst poleret båden med voks. Helt lykkelig efterhånden som en smukkere og renere hvid farve kom frem og den meget gullige forsvandt.

5. virkelig meget leg ml Liva og Marie. Så meget, at skolegang i går foregik på vores båd. Matematik formidlet på engelsk – og samarbejde mellem pigerne på engelsk. Hende Liva er blevet helt vildt god. Og lever halvdelen af sit vågne liv (efter vores gæster er taget hjem) på 7seas. Det betyder også, at hun halvdelen af dagen bliver badet i engelsk – og forstår det og svarer. Det er så vildt, hvor hurtigt det går.

Altså, da vi sad om aftenen – efter alle de her ting og en hel dag inde, tændte vi stearinlys, fandt tæpper frem og lukkede alle luger. Og jeg kiggede rundt og blev glad. Glad for at vores hjem også kan rumme sådan en dag. På trods af at vi alle drømmer om varme, turkisblåt hav, store is (ungerne!!), bål på stranden, varme nætter, sand og lange dage med røde kinder – så er der også noget helt særligt værdifuldt i stille, sløve dage indenfor. Og det er hermed testet i går. Det kan sagtens lade sig gøre for 5 personer på 42 fod at finde sit eget rum og sit eget helle. Alle var rolige og tilfredse og vi sluttede aftenen af med pastasalat og tæpper i sofaen.

Jeg blev helt glad og stille, da jeg sagde til Christian og Liva: “Det her er vores hjem” Hvortil Liva svarede: “Neeeej mor, få nu ikke tårer i øjnene.”
Altså for helvede, hun ser alt den lille prut! Så jeg lod da bare være med at få tårer i øjnene…