Gustavs verden #1 - om savn

Aftentanker

Det er nok lige nu og lige her, at jeg ægte kan mærke, at det her liv er blevet hverdag. Men det er også lige nu og her, at den her hverdag gør mig lykkelig. Det er aften. Klokken er 20.54 og det er mørkt udenfor. Vores vindmølle larmer lidt, men det er ok. For lige her på den her lille bitte båd, er der plads til os fem.

Bertram er krøbet ind i sin kahyt med en opladt computer og en film. – Helt varm og brun og solmæt og virkelig lækker. Liva ligger her sovende ved siden af mig i sofaen. – Helt varm og feberagtig og virkelig nuttet. Gustav sidder i cockpittet med sin guitar og spiller dejlig musik i mørket. – Helt stor og stædig og virkelig sød. Og Christian sidder på den anden bænk i cockpittet og læser om sin nyeste båddims. – Og er lykkelig og glæder sig til at installere den i morgen – og selvfølgelig helt skøn, dejlig og ret bådnørdet.

Og jeg sidder her i fodenden af Liva med et glas rødvin og lytter til min familie. For det er jo en af fordelene ved de 42 fod…jeg kan følge med i det hele. Og jeg kan sidde her og insistere på at have lidt tid for mig selv – mens jeg i virkeligheden nyder de her 4 mennesker, som jeg er så glad for.

img_1817

2 kommentarer

  • Jette Karin Olsson

    Åh Cille! Jeg bliver helt misundelig – hvor er det bare fedt for dig og for jer og for verden som sådan, at der findes så mange forskellige måder at leve på, og hvis man vil, kan man bare være. Bare være. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gustavs verden #1 - om savn