Den der afsked...

Alle de ting man (åbenbart) godt må sige til gravide…

Da jeg var gravid hjemme i Danmark, oplevede jeg engang imellem virkelig vilde spørgsmål eller historier om det at være gravid og føde. Altså vilde på den der upassende måde. Og stillet af folk, som intet ondt mente med det, men som bare ville hjælpe/var nysgerrig/havde erfaring.

Herude i verden har jeg nu oplevet de seneste 3 dage at blive mødt af 3 forskellige personer, som gerne vil vide om jeg ikke er virkelig bange for zika virus… Og for om vores baby har fået zika og bliver født med hjerneskade.
Og hvad fanden svarer man så? Når en fremmed står foran en og helt oprigtigt forventer svar på det spørgsmål.
Selvfølgelig var vi bekymrede i starten. Og vi opsøgte alt den viden vi kunne finde. Mødte sejlere med lægebaggrund, som kontaktede specialist-kolleger i deres hjemland, som kunne svare på spørgsmål og sætte lidt statistik på alt det her. Vi har mødt læger og jordemødre på mange forskellige øer efterhånden og fælles for dem alle er, at de overhovedet ikke bekymrer sig mere. Zika eksisterer ikke for dem som en egentlig risiko mere. Det var tilbage i 2016 og alle vi snakker med siger, at der ikke har været tilfælde af zika de sidste 10 måneder.

Vi er for det meste helt rolige omkring det. Men for mange historier om zika og babyer født på de omkringliggende øer med zika-skader, gør selvfølgelig ikke noget godt for roen.
Men kvinder får børn i Caribien. Og de lokale der bor her, tænker slet ikke zika som en trussel mere.
Vi tager selvfølgelig imod en 20 ugers scanning og kan der endeligt få ro på og lukke munden på folk, når de stiller det her helt ubehagelige spørgsmål.

img_2590

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den der afsked...