Baby ombord
Vi har været 6 i familien i snart en uge. Det er jo ingen tid og alligevel føles det som om han har været her altid.
Vi er igen i den situation, at vi prøver en masse ting for første gang. Eller sådan føles det ihvertfald…
En tur i dinghy med lille bitte Sylvester på maven er på en måde en helt ny oplevelse. En gåtur forbi de steder vi kender så godt her på St.Martin, er som at gå der første gang, fordi der nu sidder en lille fyr på maven. Vi lægger mærke til hundene her i marinaen der gør så højt om morgenen og skabe, der (åbenbart) altid smækkes hårdt i ombord på Johanna. Vi oplever alting med nye øjne og ører og det er så dejligt.
Og Sylvester…han sover, spiser, skider og er lige her hos os.
Alle ungerne står i kø for at hjælpe, kysse, nusse og bare ligge ved siden af. Han er så heldig. Og jeg må indimellem insistere på at nu er det min tur – eller bare smide ammekortet på bordet (og det kan man ikke diskutere med). At blive mor for fjerde gang er faktisk nok det mest fantastiske man kan forestille sig. Og det er rigtig meget på grund af de der tre større unger, der er så fulde af kærlighed og omsorg. Og så fulde af ro.
Vores fællesskab, som i forvejen er blevet styrket af de her 1,5 år ude i verden er så stærkt og nærmest til at føle på lige nu. Det vi oplever sammen – både eventyret og at få en lillemand ombord, det er så vildt!
I morgen lander farfar og farmor. Og vi glæder os til at dele alt dette med dem. Og trænger også til det.
Så fin han er… tillykke med ham