Barbados #3

Barbados #4 – heldagsregn

I dag har vi haft regn. Hele dagen. Tung, klam og meget larmende og bare meget regn. Jeg startede dagen på stranden. Stod klar klokken 08.00 med drengene, snorkeludstyr og håndklæder. Liva blev i sengen og mormor og morfar  sørgede for hende hjemme i huset. Jeg drømte om kaffe på stranden. Men caféen var endnu ikke åben. Og jeg tror ikke engang de havde andet end øl og sodavand. Der var kun få andre turister på stranden og jeg drømte om, at én af dem ville komme over til mig og spørge, om jeg ikke havde lyst til en kop kaffe. Og at han/hun så ville gå ind i deres lille hytte på stranden og lave mig en kop god kaffe. Det skete ikke. Og efter 1 time begyndte det at regne.

Vi skyndte os hjem i tørvejr og havde ikke været i gang med skole så længe, da det virkelig pissede ned. Larmende og vådt (men jeg fik kaffe).

Skole i dag var ellers luksus. 3 lærere til 3 elever. Det var et hit. Mormor stod for Livas undervisning, Morfar var lærer for Bertram. Og jeg havde fornøjelsen af min helt egen teenager. Ingen var sådan rigtigt sure (kun lidt…teenageren skrev “Fuck matematik” i sin bog. Men det var ok og det gik over, da vi fandt ud af hvad det der brøk-noget gik ud på). Spisebordet gjorde det ud for klasselokale:

img_0748

Ellers har vi næsten ikke lavet andet end at kigge ud på regnen. Den er fanget her i en meget kort film. Hør lige hvor meget det larmer og se lige “floden” af vand der løber på vejen (det skulle vi gå i senere – det betød flydende sko og vand til anklerne. Men indkøbet skulle klares, for i morgen er det helligdag. Mere om det på et andet tidspunkt…):

Vi håber at Christian har bedre vejr end os derude på det store hav.

 

 

2 kommentarer

  • helle

    Måske øv med regnvejr – men dét må være verdens hyggeligst skole – helle for Livas lærerinde!!!
    Knus helle
    PS: Forstår til fulde trangen til og længslen efter kaffe!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • helle

    Måske nok øv med regn – men dét må da være verdens hyggeligste skole – helle for Livas lærerinde!!!
    Knus helle
    PS: Forstår til fulde trangen til og længslen efter kaffe!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barbados #3