Ensom skipper

Beskidte, trætte og heldige

Alt for trætte og alt for beskidte. Og åbenbart også alt for mange. Vi ankom til Manchesters Hotel Radisson i går aftes efter en rejse på ca 15 timer (inkl en masse ventetid). Klokken var 00.30. Det regnede og vi kunne se vores egen ånde i kulden, da vi gik fra lufthavnen til hotellet. Vi havde ikke jakker med. Eller huer. Eller vanter.
Damen bag skranken kiggede lidt træt på os. Og vi må da også have set meget irriterende ud. Men da jeg så hev min reservation frem, blev hun endnu mere træt. Jeg havde booket til 2 voksne og 1 barn. Det plejer jeg at gøre, når jeg rejser alene med ungerne. Ingen af mine børn vil sove alene på et fremmed hotel med en dør og en gang imellem dem og mig. Og derfor er det bare nemmere at booke som jeg gør. Og det plejer aldrig at være et problem. Men det var det altså i går aftes. Hun blev helt spids og kaldte på sin manager. Jeg prøvede imens at se meget ordentlig og ren ud. Og få mine børn til ikke at ligge i møblerne. Det var svært, for de var jo trætte. Og de larmede vist også lidt. Og ihvertfald én af dem sagde FUCK. Og en anden havde skoene oppe i den pæne sofa.
Men så kom den sødeste manager ud. Han sagde: “Har vi ikke “a family suite?“. Og jo, det havde de… Men skal de så ikke betale ekstra? spurgte den sure skrankedame… “Nej” svarede den nu endnu mere søde manager.
Og sådan gik det til, at vi havnede her:

image

image

image
Og sådan gik det også til, at ingen af os gad at sove – på trods af rejse hele dagen og mega træthed. Men der var skønne, dumme reality-serier i fjernsynet…og vi kan jo bare sove i næste fly.
Vi var nok lidt for beskidte og brune til alt det der pæne og rene og fine. Men vi nød det helt vildt, Der var 2 værelser, 2 badeværelser, 2 fjernsyn, knitrende hvide dyner, badekåber, sutsko, lækker shampoo, maskine der kunne lave både kaffe og kakao og badehætter og vatpinde i små pakker (dem har jeg hamstret). Det eneste lort er, at vi allerede skulle videre i morges kl 9.00. Vi gad godt være blevet der lidt længere… Til gengæld vækkede jeg første blide og beskidte barn (Bertram) i morges kl 07.00 så han kunne vælte direkte ud i et skummende badekar. Og bagefter fulgte de næste 2.
Og så gik vi helt henrykte og lykkelige og heldige ned til verdens største morgenmadsbuffet.
Og så videre til lufthavnen. Fyldt op af en masse godt. Rene og heldige. Klar til 11 timers flyvetur.

Ja ok, da jeg skrev i går, at det var sidste dag og aften i Europa var det lidt løgn…jeg har fløjet rundt i Europa hele dagen. Men nu er det alvor. Farvel Europa og om ikke så længe Goddag Barbados.
Faktisk allerede “Goddag Barbados” nu. Vi er landet. Her er varmt. Og vi er mega trætte. Mere fra os når vi har mærket det hele og har sovet.

5 kommentarer

  • Birgit

    Dejligt at høre, at I er nået frem! I var vist meget heldige med den hotel-manager 👍 Nu skal der vist soves 💤💤💤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Ja, han var en stjerne! Vi har sovet og er friske nu…klokken her er 17.48, men det er helt mørkt og frøerne synger for os.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mira

    Hvor skønt! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Skønt at I er ankommet – og godt at der er gode rare mænd, når damerne ind i mellem er nogle være mokker……😂😂
    Stort knus
    Helle

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Ja, det er virkelig dejligt! Både at være ankommet OG at der findes gode mænd, når de der damer skaber sig! Knus til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ensom skipper