En fed sejltur

Bonaire-livet

Livet her på Bonaire er meget nemt. Og på trods af at det er en af de mere civiliserede øer vi har besøgt, har den alligevel en lokal charme. Alle er venlige og hjælpsomme. Det meste kan lade sig gøre, hvis man bare snakker med de rigtige. Vandet er blåt, blåt og blåt og sigtbarheden er helt fantastisk. Bare en lille svømmetur rundt om båden byder på en vild oplevelse af eksotiske fisk og havskildpadder. Og på trods af at vi efterhånden er blevet lidt vant til at se og svømme med havskildpadder og papegøjefisk, kan vi godt få øje på at her er fantastisk.

img_9276

Jeg har været til yoga i et helt ægte yogacenter – selvfølgelig hedder det “Smiling Buddha Yoga” med duft af røgelse og lyden af klokker og beroligende stemmer. Det var fantastisk. Jeg har ikke haft noget jeg skulle til – altså en rigtig aftale, hvor det var nødvendigt at jeg forlod båden på et bestemt tidspunkt – i virkelig lang tid. Og nu skal jeg forlade båden 2 gange om ugen, fordi jeg har mit eget projekt. Et projekt der giver god energi. Og alligevel følte jeg et stik af dårlig samvittighed over at være væk fra de 4 andre i 3-4 timer. Det holder jo ikke. Men er nok en konsekvens af at have været så tæt så længe. Og så selvfølgelig en konsekvens af at være mor. Den dårlige samvittighed slipper nok aldrig helt uanset hvor meget tid man er sammen med sine børn. Heldigvis behøver jeg bare at sige det højt til Christian og så får han lukket den tanke. Og sender mig afsted til yoga med verdens største smil og helt ægte opbakning.

Ungerne elsker også Bonaire. Og er kommet ind i fiske-gamet igen. Bertram sætter sit ur om morgenen kl 06 for at tage ud og fiske. I morges kom han hjem med 4 bonitoer og han har nu renset dem og stegt dem til vores frokost. Det er ikke helt skidt at have unger der er optaget af fiskeri. Og det siger jeg til mig selv igen og igen når der ligger fiskeskæl og klamhed overalt på badeplatformen og i køkkenet… rengøring er helt klart næste emne at gøre dem interesserede i!

img_9270

Christian har fået taget hul på dykning og er helt på toppen. På onsdag er der arrangeret fridykkerkursus for ham og drengene og der er vild spænding over at skulle i gang.

Bonaire har det hele, men vi oplever i små doser. Vi kan ikke opleve nye ting og lege turister hver dag. Det har vi erfaret at den her familie ikke kan efter et år på farten. Men Bonaire er også et sted hvor man godt gider at blive på båden hele dagen. En god bog, en dukkert når varmen bliver for voldsom og en hverdag med alt hvad der hører til. Og måske i land for at spise en is – for det har de også her, altså en god isbar.

I morgen starter vi skole igen. De her unger skal lige nå at være i gang, inden de igen skal holde ferie når mormor, morfar og Johanna kommer og besøger os på Curacao i slutningen af august. Ingen gider at gå i gang – men det indrømmer jeg aldrig overfor ungerne. Prøver at starte skoleåret 17/18 sprudlende af engagement og motivation og så håber jeg at de bider på…

2 kommentarer

  • Henrik andersen

    De børn kommer til og stå stærkt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Tak fordi du skriver det! Det er så godt at blive mindet om, når man ikke kan få helt hånd om det der skole-noget… De lærer så meget andet!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En fed sejltur