Man sejler da ikke på en fredag!

De sidste mange dage har været pressede. Båden har trængt til den der kærlige hånd, som kun skipper kan give den og vi har slæbt os frem og tilbage til supermarkedet næsten hver dag, for at fylde alle lagre op. Det er virkelig meget der skal købes ind til en familie på fem (i det her regnskab tæller lillebror ikke), som skal have tre måltider om dagen i ca 7 uger. Og det er faktisk hvad vi har købt ind til. Alle rum er fyldt og båden ligger helt klart tungere end den gjorde for et par uger siden. Til gengæld behøver vi forhåbentlig ikke at købe andet end frugt og grønt på Bahamas. Alt er gennemgået på Johanna. Christian...

Hvem havde dog troet…

I den her familie er vi SÅ ligeglade med fodbold. Altså virkelig ægte. Vi vidste ikke engang at DK skulle spille finale før i går, da vi var til byfest her på Bonaire. Og alligevel er der sket det at vi lige nu sidder på en bar omgivet af hollændere…klokken er 12 og nu går kampen snart i gang igen. Hvem havde dog troet at fodbold pludselig skulle interessere den her familie. Og hvem havde dog troet, at vi ville vælge at tegne flag på vores hænder og råbe højt, når Danmark havde bolden…selvfølgelig med sure blikke fra alle de søde hollændere vi er omgivet af lige nu. Og hvem havde dog troet, at jeg ville tude en lille smule,...

Ægte ø-stemning

Ø-stemningen er tilbage. Bådene er samlet. Gode venner er tæt på. I går grillede vi på stranden – helt ligesom i “gamle dage” på Grenada, hvor det var måden at samles på. Et stort sammenskudsgilde. Unger der leger i vandkanten. En teenager der spiller guitar. Krabbejagt i sandet. Kakerlak-fest i madresterne. Og en opdatering på røverhistorier fra de sidste mange uger, hvor vi har været forskellige steder i verden. Inden vi samlet begiver os ud til vores både igen, tjekkes alt for kakerlakker…bare fordi man hygger sig, kan man jo godt være hysterisk (og jeg er IKKE den eneste!). I dag tager vi på bil-tur igen og finder en surf-strand, hvor drengenes surfboards kan blive luftet lidt. Og i aften...

Om at åbne sit hjem (gid vi husker det i DK…)

Vi har haft gæster ombord på båden. Gæster som vi ikke kendte for 1 uge siden. Danske gæster, som vi mødte på fortovet i St. Pierre forleden aften efter vores sejlads med vind, hvaler og efterfølgende vin. Vi inviterede dem til at besøge os på båden. De tog imod invitationen. Og nu har vi haft en hyggelig eftermiddag/aften med 4 ret skønne mennesker, som vi slet ikke kendte, inden vi hentede dem ved molen i Fort de France. De bor i hus her på Martinique i 5 uger. Det er så fedt. Og det er så dejlig en del af vores eventyr, at møde mennesker – at blive modtaget af mennesker og at åbne sit hjem for fremmede og snakke...

Om at kede sig og tage stilling

Med risiko for at lyde virkelig forkælet, irriterende og utaknemmelig, skriver jeg lige det her. Fordi det er sådan vi føler lige nu. Vi keder os! Midt i eventyret, varmen og paradiset. Hvordan kan man kede sig her? Og er det ikke en lille smule (virkelig meget) forkælet? Joooo, det er det nok. Og det er da også ret utaknemmeligt at kede sig midt i paradis. Men det gør vi altså lidt. Vi har været her før. Både på Martinique og i følelsen af kedsomhed. Og begge dele er helt ok. Martinique er smuk og meget europæisk. Livet her er simpelt. Alt kan købes og skaffes. Vaskeriet fungerer. Supermarkedet har altid åbent og sælger andet end kylling. Alt er simpelt....
Older posts