Rottebåd – once again

Vores båd har udviklet sig til klam rotte-båd. Jep, vi har fået en rotte ombord igen. 2 nætter langskibs i en marina, fordi vi skulle i karantæne og tjekkes i hoved og røv og nu har vi fået husdyr igen. Første tegn var bitte små bidemærker i et æblestykke, som Liva havde lagt til sit nye kæledyr, Egon, som er en baby-kæle-gekko. Vi slog det hen og tænkte at så uheldig kunne man da ikke være… Resten gik således: Klokken 21.10 Alle er gået tidligt i seng efter en lang helt fantastisk dag på Bob Marley museet. For en gang skyld et museum, som alle gider og er optagede af. Super fed oplevelse. Klokken 23.30 Gustav råber hysterisk “far!”, “mor!”....

Ikke nuttede frugtflagermus…!

Det var ikke nuttede frugtflagermus…ihvertfald ikke kun. Nu hvor vi er på båden igen, fordi vores gæster er taget hjem, har vi observeret mange mærkelige ting. Frugtflagermusen, som kun spiser bananer og papaya er begyndt at spise brød og peberfrugt. Frugtflagermusen gnaver i plastikposer og ledninger. Og frugtflagermusen afsætter fodspor, som minder utrolig meget om en gnavers… Så nu har vi nok i stedet for fået en rotte. Som har gnavet i ledninger – og dermed har vi forklaringen på hvorfor vores køleskab ikke virker mere. Og som har lavet en eller anden form for rede i vores lille bitte rodeskab. Det er så helt ustyrligt klamt. Bertram og Christian hygger sig med fælder og jagt og skal nok få...

Orkanen Irma

Selvom dagligdagsting som flagermus, lus og et køleskab der strejker, fylder en del i vores hverdag, så er vi selvfølgelig meget optagede af orkanen Irma. Vi går fri her på Curacao. Det eneste vi mærker til den er total mangel på vind, mange snakke om vejret og så selvfølgelig bekymringer for mange af de mennesker vi har mødt på vores vej og som nu befinder sig rundt omkring de caribiske øer. Vi får beskeder om safehouses, lukkede skoler og proviantering til overlevelse i huse, hvis det bliver nødvendigt. Vi føler med de mange mennesker som lige nu forbereder sig på en voldsom orkan. De lokale, som står overfor at få ødelagt deres hjem og de forretningsdrivende, som mister deres indtægt....

Mysteriet (måske) opklaret…

Nu har vi højst sandsynligt opklaret hvilket dyr vi har haft besøg af på båden… Der var ikke gået et dyr i fælden. Men til gengæld har vi hørt at det ikke er helt ualmindeligt at få besøg af frugtflagermus i netop det område vi lige nu ligger for anker. De bor på en ø lige ved siden af os og flyver sikkert rundt for at finde føde. Og vi har haft bananer hængende… Frugtflagermus spiser efter sigende kun papaya og bananer og det forklarer hvorfor de har ladet alt andet ligge – både i vores frugtnet og på køkkenbordet. Derudover ser det også ud til at frugtflagermus spiser bananer på netop den måde, som vores bananer er blevet spist....

Så skete det…

Nu har vi fået husdyr, kæledyr eller ihvertfald en eller anden form for dyr. Der bor et dyr på vores båd. Men vi ved ikke hvilket. Vi ved, at den kan lide banan og vi ved hvordan dens lorte ser ud. Vi ved også at den er virkelig god til at gemme sig. Og at den (indtil videre) ikke lugter. Men så stopper vores viden også der. Vi aner heller ikke hvordan den er kommet ombord. Måske er den svømmet og kravlet op ad ankerkæden. Måske er den ankommet med vores lækre nyvaskede sengetøj fra vaskeriet. Måske har den gemt sig i vores dinghy og er blevet transporteret til “Johanna” af os selv. Vi har jo gæster her på Curacao...
Older posts