Om dumme drømme

Bertram drømmer dumme drømme om at komme hjem. Altså vaskeægte drømme om natten. Han vågner om morgenen og er god til at sige det højt. De handler mest gråvejr, vandpytter og kedsomhed. Om ham der slæber sig hjem fra skole og har våde sko og strømper når han kommer hjem. Om ret mange lektier – mest matematik. Om en hverdag, hvor alle bare sidder bag hver deres skærm og ikke snakker sammen. Av.
Nu hvor han har oplevet, hvordan man også kan leve sit liv, bliver det selvfølgelig svært at vende tilbage. Han elsker det her. Og han er så skide god til at være i det.
Så vi laver planer om hvordan det skal blive når vi kommer hjem. Og i virkeligheden skal der ikke så meget til. Han drømmer bare om, at vi også når vi kommer hjem “engang imellem kan spille et spil sammen om mandagen, se en film sammen om fredagen og så se en masse mennesker og være sammen.”
Det kan jeg godt love ham!

img_5206 img_3737

En fed nat væk fra båden

Mig, Bertram, Che og Vasco, fra båden Irie Rose, skulle ud for at overnatte på en øde ø ud for Bonaire som hedder Klein Bonaire. Planen var at vi skulle derud for at overnatte og grille mad. Vi tog der ud ved 17 tiden og begyndte at starte grillen. Vi skulle grille kylling og pølser. Da vi var kommet derud lå der en måge, som ikke havde det så godt, så vi passede på den og kaldte den Charlie.

Mig (Gustav) og Che lavede maden ved grillen. Menuen stod på “honning marineret kylling” og små pølser, og så havde vi lavet pasta med pesto hjemmefra. Maden blev færdig og det var tid til at spise. Solen var ved at gå ned da vi satte os til bords, så vi havde rigeligt at kigge på. Maden smagte rigtig godt, så da vi var færdige med at spise tog Bertram og Vasco hen og tændte bålet som vi havde stillet op og gjort klar imens mig (Gustav) og Che stod og kokkererede. Mig og Che stod med på sidelinjen og så på. Vasco havde fundet noget “tændvæske” som i virkeligheden var benzin, men det var vi da ligeglade med, så Vasco hældte helt vildt meget på, vi prøvede at stoppe ham men han blev ved. Det resulterede så i at flammerne var 4 meter høje, faktisk så høje at vi var ved at futte træet over bålet af. Det var ikke så godt, så vi puttede lidt sand over bålet, og det fik det heldigvis til at slappe lidt af, og vi fik så også lige givet Vasco en “skideballe” for at hælde så meget på, trods at vi sagde “STOP STOP”. Da vi havde været lidt ved bålet og og slappet af og snakket, besluttede vi os for at sove ved bålet. Planen var først at vi skulle sove henne ved et halvtag, der stod midt på stranden for de besøgende turisters skyld. Men mig (Bertram) og Vasco ville hellere sove ved bålet. Det tog lidt tid at få overtalt Gustav og Che, de mente at det ville være en bedre idé at sove under halvtaget, for så havde vi jo læ for regnen, hvis den nu skulle komme. Men til sidst lykkes det og de kunne godt se det fede ved at sove under åben himmel. Det var mørkt, da vi begyndte at lave vores senge rundt om bålet, og vi måtte bruge lamper. Bertram og Che sov sammen og mig (Gustav) og Vasco sov sammen. Vasco havde også styr på den syge måge Charlie, som lå rullet sammen i hans badebukser. Vi gik nogle ture ned ad stranden for at se om der var nogle havskilpadder som var igang med at lægge æg, men vi havde desværre ikke heldet med os, – der var ikke nogen skildpadder. Klokken var begyndt at blive mange, så Vasco lagde sig til at sove, fem minutter efter lagde vi os alle sammen ned, og kiggede på stjernerne. Efter en halv time blev vi enige om at det var forgæves at forsøge at sove, vi var overhovedet ikke trætte. Vi startede bålet op igen og gik ned for at se om der var noge havskilpadder nu 2 timer efter. Heller ikke denne gang var der nogen så vi gik tilbage til lejren, hyggede, snakkede og drak cola. Vi prøvede igen at sove, det lykkedes heller ikke, så da vi vågnede gik vi ud og fiskede med hænderne alle sammen. Der var rigtig mange fisk, så vi fangede mange. Man kunne fange dem lige i det sekund de kom ridende på bølgen op på stranden. Vi fiskede i lang tid, og fangede 16 fisk. Efter en times fiskeri var vi alle sammen godt trætte, så da vi tredje gang prøvede at sove, lykkedes det!

Vi stod op klokken seks. Vi havde allesammen sovet forfærdeligt. Alle var vågnet rigtig mange gange i nat, underlaget var ikke specielt blødt og der var en stork der havde gået på mine (Gustavs) fødder. Vi ville hurtigt væk fra øen, men først skulle vi lave morgenmad. Den stod på, pølser og æg lavet på bål/grill, så det første vi gjorde da vi stod op var at starte bålet/grillen. Det var Bertram og Vascos tur til at lave mad, da mig og Che lavede aftensmad. Imens pakkede mig og Che sammen. Maden var klar og solen var lige stået op. Maden smagte godt, og spejlæggene var perfekt stegt. Vi havde kaldt, Irie rose og spurgt om de kunne hente os, og det gjorde de så. Inden vi kunne gå skulle der ryddes fuldstændigt op, bålet skulle dækkes, skrald skulle samles og ting skulle pakkes, og så skulle vi hjem.
Det havde været dejligt at være lidt væk fra båden og have en hel ø for sig selv.

img_2631 img_2635

img_2587

Drenge i paradis

Lige om lidt drager drengene på tur. De skal grille og overnatte på Klein Bonaire, hvor vi hang ud forleden dag. Når man bor på 42 fod og er sammen hele tiden, er det lykken bare for en eftermiddag, aften og nat at være alene uden irriterende forældre og småsøskende. Så nu er både moderen her på Johanna og moderen på Irie Rose ved at forberede en overlevelseskasse og så afsted med dem…(for det er også lykken kun at være 3 på båden bare for en nat).

4 unge mennesker, en øde strand, en masse mad og en grill, forhåbentlig skildpaddeæg der udklækker lige i aften – og vigtigst af alt ingen forældre og søskende.

Det er det her paradis der venter dem:

img_2580img_2586

img_2588

Bertrams verden #1 – om fødselsdag

Så er det ham Bertrams tur til at skrive lidt. Han har jo fødselsdag i dag (her er klokken stadig kun 19.17…) – så det der fødselsdag fylder ret meget i hans hoved. Både alt det dejlige her i verden – og alt det han savner hjemme i Danmark. Det han savner er selvfølgelig familien og rigtig meget hans bedste ven, Villads (som faktisk har fødselsdag i Danmark lige nu…for der er klokken 01.17). Men sådan her skrev han i cockpittet i solen i dag. Og jeg giver ham ret i at det kunne være skønt at have familie og venner lige her:

Bertrams verden – om fødselsdag

I dag har jeg fødselsdag. Der er nogle ting der er anderledes, når man har fødselsdag her ude i verden – Fx kan man ikke være sikker på, at man ikke sejler på sin fødselsdag. Man er heller ikke sikker på at være sammen med sin familie og venner (altså dem hjemme i Danmark). Det er heller ikke hvert år man vågner op på en øde ø med meget klart vand og dykker ned på 14 meter og rører en statue på hovedet – og næsten ikke har noget luft, når man kommer op igen.
Andre ting er præcis som hjemme – Fx at vågne op med fødselsdagssang og gaver, altid at have fødselsdags-dækkeservietten, at ens bedsteforældre altid ringer om morgenen.

Jeg ved ikke hvad der er bedst. At være i Danmark eller her. Men hvis min familie og venner kunne komme herned og holde fødselsdagen, ville det være aller bedst.

img_2077

Barbados – med Bertrams øjne

Dejlig dag i Bridgetown. Meget varmt. Og så pludselig meget vådt. Men vi sad heldigvis i tørvejr i en circle city bus. Og svedte som svin. Men vi sad dog ned.

Bertram har haft kamera med de sidste par gange vi har været på tur. Han er nemlig ved at optage en film. Om sig selv. Og om hvordan det er, når man som 10 årig bliver revet ud af sin hverdag og placeret på en båd. Og alle mulige mærkelige steder. Og om alle de oplevelser det medfører. Jeg er helt sikker på at hånd film bliver en helt anderledes fortælling om vores rejse, end hvis jeg skulle filme og fortælle. Og det er netop dét, der gør det fint og interessant. Bertrams perspektiv bliver fint og spændende og nysgerrigt. Og vi ved, at når han lister ind på værelset og lukker døren, så er det fordi han laver videodagbog – og så må han ikke forstyrres.

Her kommer lidt stillbilleder fra Bertrams tur i dag,

Den lokale bus på vej væk fra os.

Den lokale bus på vej væk fra os.

img_2224

Mormors hår og en skøn vejrestaurant med god frokost.

img_2242

Vores våde, våde vej og en blå skraldespand.

img_2244

Et lyserødt hus.

img_2245

Vores nabos bed.

img_2252

Storebror og lillesøster.

img_2272

Jeg ved ikke hvad det er. Men det er flot og viser hvordan Barbados er udsmykket med blåt og gult pga uafhængighedsdagen.

img_2274

Fra bussen…

img_2281

Fra bussen…helt klart fra det område, hvor vi et par timer tidligere havde fotograferet Rihanna. Jep, har billeder på min tlf.

img_2283

Fra bussen??

img_2284

Søster lystig…med fregner.