Vi er stadig dårlige til farvel…

img_1166

Vi er – stadig – ikke gode til at sige farvel. Ok, vi er faktisk lige så helt utroligt dårlige, som da vi forlod Danmark for snart 2 år siden. Noget ændrer sig nok aldrig. Vi fik det testet i dag, da vi skulle sende farfar og farmor hjem til kolde Danmark efter 14 dage her hos os. Det har været skønt at have dem her. Og lige hvad vi trængte til – de ankom med overskud og kufferterne fulde af gaver og omsorg. Forkælede de her 3 (4 ) unger, som igen var i underskud af den særlige kærlighed der er mellem børnebørn og bedsteforældre. Det er de ikke mere – altså i underskud. Tværtimod. Nu er de helt fyldt op. Og det kan sagtens mærkes. Der er ro på dem.

Og derfor også ro på mor, far og baby.

8480b0b7-0645-4baf-b6e0-b481ba54d0c7

Det har været 14 dage med god mad (yes, ungerne har langt om længe fået forloren her med brun sovs og de var lykkelige og meget mætte bagefter), oplevelser (de fik endelig surfet i gode bølger), hygge og drøn på. Og så en hel masse trættende besøg på kontorer, en masse skriverier, telefonopringninger og papirarbejde. Men det er ikke værd at beskæftige sig med mere…det er jo løst. Og vi har næsten glemt hvor vildt det var og hvor meget tid vi brugte på det. Altså næsten.

img_1122

img_1111

Vi har fået nyt dannebrog til Johanna. Det pynter. Og på en måde ser det helt forkert ud på vores slidte Johanna. Men vi skal nok nå at slide det, inden vi sejler ind i havnen hjemme i Svanemøllen.

34187d9e-e7e8-4fbd-8156-b6fd4de6f552

Lillebror er 3 uger i dag. Han har oplevet mere end de fleste babyer oplever på mange måneder. Og han har brug for ro nu. Vi tager nok lige en uge på båden, så den lille bådbaby kan mærke sit hjem igen og få ro til at sove uden at skulle flyve, køre bil eller sejle for meget i dinghy.

Hvis han altså får tid, for alle de kys hans søskende vil give ham… Han er en baby der aldrig er alene. Heldige asen.

img_1150

Luksusliv

Vi lever et luksusliv lige nu. Det er helt fuldstændig som det skal være.

Besøg af farfar og farmor betyder:

  • Lange soldage ved i en liggestol ved poolen
  • Ingen skole – og derved ingen konflikter (vedr det altså…)
  • God mad, – som vi ikke selv laver
  • Måltider rundt om et helt ægte bord – med plads til alle
  • Et køkken med brødrister OG isterninger
  • Rent tøj og en vaskemaskine der er på overarbejde
  • Lange varme bade uden at vi skal putte poletter i en automat og få vores 7 minutters bad
  • Bil, der gør indkøb og alt meget lettere
  • Flere hænder der hjælper, krammer, skifter, nusser, bader osv.
  • Flere ører der lytter
  • Og generelt bare hygge, gode snakke og overskud.

Nu er båden flyttet langt ind i lagunen og ligger for anker lige ud for poolen og lejligheden, hvor de bor. Det er trygt og godt og nemt.

Stemningsbilleder fra det gode liv:

img_1582

img_1543

img_1590

img_0940 img_1539 img_1586 img_1594

Tilbage for anker…

Vi er rykket ud for anker igen. Desværre var der ikke plads til os i marinaen længere. Så nu skal vi prøve et liv med baby for anker. Det bliver helt sikkert en stor ændring. Ungerne har vænnet sig til at kunne løbe frem og tilbage mellem båd og land, at have den frihed at kunne bevæge sig alene (og ikke altid i flok) og det er blevet til mange timers leg med alle hundene i marinaen.
På den anden side er det en enorm lettelse at rykke væk. Der har været en mærkelig stemning derinde. Alle kender alle og de fleste har noget imod hinanden. Det betyder en stemning, som går lige i maven på en nybagt mor fuld af hormoner…

En dag kom Liva tilbage til båden efter at være blevet udsat for én af de der mænd, som hver dag klokken 17 har drukket lidt for mange øl og derfor ved alt i hele verden. Han havde spurgt til lillebrors navn og sagt til søde og stolte Liva, at det var “a bad name for the baby and we shouldn’t call him that“. Derefter havde han højlydt undret sig til de omkringstående over at vi som en dansk familie valgte et navn som Sylvester – for det kan man da ikke hedde i Danmark.

En anden dag, da vi kom tilbage på båden, hvor drengene havde været alene, var drengene dybt chokerede over at manageren havde været i kæmpe skænderi med en kunde på en båd – et skænderi som nær udviklede sig til slagsmål og som endte med at de bandt den stakkels sejlers fortøjninger op og kastede dem ud til ham og bad ham om at skride…

Der er et miljø her, som er så usundt og de stakkels unger bliver irettesat hvis de smækker døren, kalder på en sovende hund osv… Og jeg har kæmpet for ikke at tage alle kampene og blive løvemor hvert 5. minut…jeg har på en måde lovet Christian at prøve at holde ud og ignorere det og snakke med ungerne om det i stedet for at skændes med hele marinaen. Det var hårdt.

Man skal ikke glide af når det gælder de der unger…det har min mor lært mig, ved selv at være verdens bedste løvemor. Men lige i den her situation i marinaen skulle jeg.

Christian lægger på værkstedet dagligt øre til at den ene efter den anden kommer og bagtaler en eller anden kollega…men han kan godt lukke af og være i det. Åbenbart.
Men når jeg sidder og skriver det her, kan jeg godt se at det sgu nok er meget godt at vi nu er rykket herud for anker. Helt uforstyrrede i vores egen verden. Uden konflikter, fulde mænd og skænderier. Det må de godt have for dem selv.

Og faktisk har tiden i marinaen forstærket min følelse af ensomhed. For selvom det ikke var et fællesskab jeg havde lyst til at være en del af, kan jeg godt få øje på at de havde et fællesskab. Og det er alligevel længe siden vores familie har været en del af et fællesskab- udover det helt rigtige fællesskab vi har her på båden.

Nu ligger vi her. Her er stille. Stor kontrast til ude i Marigot Bay, hvor der på trods af ingen vind er 12 fods dønninger. Bådene vælter rundt derude. Vi ligger heldigvis i lagunen og er godt beskyttet.

Farfar og farmor kom i går med kufferter fulde af gaver, rugbrød og kærlighed. Både fra dem selv og fra alle mulige andre hjemme i Danmark, som har sendt forkælelse og kærlighed. Og det var lige hvad vi trængte til. Vi er jo ikke ensomme, vi er bare på eventyr.

Og Sylvester…han sover, spiser og er begyndt at være vågen mere end 5 minutter før han overgiver sig til søvnen igen…og vi er vilde med ham.

img_0905 img_0904

Johanna i marina...

Johanna i marina…

 

Familie på båden

Det er ikke blevet til så meget på bloggen de sidste par dage. Vi har nemlig stadig besøg hjemmefra. Mormor og morfar kom i søndags og blev til torsdag. Dem satte vi på en taxa fra Marina Expo kl 11. Samme sted stod vi kl ca 14 og ventede på næste hold, der ankom med taxa til Marina Expo. I timerne imellem de 2 besøg, nåede vi en smule afslapning og en del oprydning og rengøring.

Vi nyder besøg. Det er så skønt at have dem her helt tæt på. Det er også en smule udfordrende, når det regner, cockpittet er vådt, børnene er vilde og de voksne lidt trætte. Men det er heldigvis mest hyggeligt og dejligt.

Vi bruger dagene på at opdage Lissabon, spise god mad, drikke kolde øl og hænge ud.

Ungerne havde først 4 skønne dage med mormor og morfar. Det var godt for dem med andre voksne, som de er helt tæt på. Og nu nydes fætter og kusine. Savnet har meget tydeligt været kæmpe stor og de 5 unger ses oftest i en stor klump. Det er ret så fantastisk at se. Og det føles helt rigtigt at have Johanna og hendes familie her på Johanna… Jeg har prøvet at lokke dem til at sejle med til Madeira, men de mener, at der er noget arbejde, der skal passes hjemme i Danmark. Øv, det kunne ellers være ret dejligt.

I går sejlede vi fra Marina Expo til Marina Oeires. Det var et godt skift. Her i Oeires, får vi igen morgenmad leveret til båden (ret fedt, når vi er  9 sultne mennesker hver morgen), vi har adgang til privat pool og marinaen tilbyder gratis kørsel til supermarked, station og andre steder i nærområdet. Og så er prisen for at ligge her væsentlig billigere end Marina Expo… Vi er vilde med det!!

Nu venter 8 søde mennesker på at jeg får fikset vasketøj, så vi kan komme på lørdagstur til centrum. Vi har planer om at høre Fado musik i aften og spise et lille hyggeligt Fado-sted.

Billeder fra de sidste par dage:

image

image

image

image

image

 

 

Besøg hjemmefra

Mine forældre er landet fra DK med fyldte kufferter. Hentede dem i lufthavnen i går og fik dem fragtet ned til båden i solskin.

De indtog båden med kufferter fyldt med gaver til ungerne – og bøger til mig. Og overskud og bedsteforældre-stemning og velkendte rutiner og småsnak. Det var godt.

image

Liva og Bertram er rykket ind i salonen og har overgivet deres kahyt til mormor og morfar. Det fungerer godt.

image

I dag står den på Lissabon. Vi skal opleve byen og smage på nye spændende ting. Og vi skal opleve det sammen med mormor og morfar, der heldigvis har medbragt bøger og artikler om Lissabon, så vi er klar til at suge det bedste ud af byen.

Havnen vi ligger i er ny og fin – Marina Expo – og vi kan sagtens forestille os at tilbringe en lille uge her. Marinaen har bestået det aller vigtigste krav…der er varmt vand i badene. Så kan vi ikke kræve så meget mere

Solen skinner og det bliver en god dag.