Gravid (og fødsel) i et andet land…

Advarsel: Mest om graviditet og ventetid og skøre måder at gøre det på her på St.Martin…! Ikke noget som helst sejlerrelateret. Men vi sejler jo heller ikke for tiden. Vi venter jo på ham lillebror.

Lillebror lader heldigvis stadig vente på sig. Og selvom vi venter, så er vi ikke helt klar til ham endnu. Vi har fx ikke noget tøj til ham. Vi venter på pakker hjemme fra Danmark, hvor en veninde har indsamlet brugt babytøj og sendt hertil St.Martin. Leveringstid er dog altid lidt usikker. Måske når det at komme inden – måske får vi en ganske lækker nøgen lille fyr i den første periode. Uanset hvad går det nok. Men så længe han bliver i maven, er det ihvertfald ikke noget problem.

Jeg kan stadig ikke blive helt klog på det system de kører for gravide her på øen. Har fået taget blodprøver i dag – men med lidt over 1 uge til termin, var de ikke sikre på at der ville komme svar inden. Til gengæld fik jeg lov at betale for alle prøverne.

Så har det vist sig at vi skal bruge vores vielsesattest for at kunne registrere os selv på hospitalet og lillebror og få et pas til ham – og dermed kunne sejle lovligt væk med ham. Den der vielsestest har vi ikke lige taget med på denne tur. Og vi ved heller ikke helt hvor den ligger. Så nu er der bestilt en ny fra Københavns kommune. Med levering indenfor de næste 5 dage (håber vi). Så den skal vi også helst lige nå at få en kopi af inden han kommer ud.

Vægten stiger stadig ikke rigtigt og jeg spiser ellers virkelig mange flødeskumskager, sovs og hvad jeg ellers kan få fingrene i. Men + 7 kg er hvad det er blevet til indtil videre. Lillebror ser dog ud til at vokse fint. Og til forskel fra mine graviditeter hjemme i Danmark bliver jeg ikke sendt til scanninger for at tjekke om han vokser nok. Jeg har ingen idé om hvad han vejer (jordemoderens bud var et skøn vi fik presset ud af hende) – men alt mellem 3300 kg (som begge drenge vejede ved fødslen) og 4000 kg (som Liva vejede ved fødslen) er vel helt normalt for vores børn. Så han kan bare komme, når han er klar.

Har fået oversat den lange liste over hvad jeg skal have med på hospitalet. Og udover vand (som altså SKAL medbringes, hvis ikke jeg vil tørste under fødslen) skal jeg have virkelig mange mærkelig ting med. Underbukser der godt må gå i stykker (til mig selv, yes), et skørt/ en nederdel (så jeg kan føde uden at blotte mig for meget??), en hovedpude til lillebror, virkelig meget tøj til ham (herunder vanter…) og (selvfølgelig?) egne bleer/vaskeklude/skifteunderlag osv. Og så en hel masse andet – herunder diverse cremer og sæber både til ham den lille og mig selv. Vand medbringer jeg selvfølgelig, men resten gør mig helt utroligt træt. Vi har aftalt at vi går ind på den fødestue og føder som jeg ville gøre hjemme i Danmark. Og Christian er lige ved siden af mig.

Ungerne har fået tilbud om at være hos nogle venner i deres hus (med swimmingpool!) mens vi er på hospitalet. Og vi har fået tilbud om at låne deres bil i tiden op til fødslen…men tiden op til fødslen er jo på en måde allerede nu – og det kan ende med ret lang tid vi ender med at skulle låne bil. Så hvis der er overskud og tid, når fødslen går i gang, så sejler vi lige forbi og låner bilen og ellers klarer vi det på en anden måde. Ungerne finder ud af på selve dagen om de vil passes eller ej – men nu er muligheden der.

Jeg tror det hele falder på plads. Selvfølgelig gør det det. Og jeg ved jo godt, at det gør det altid. Denne gang har det bare taget lidt længere tid – og turen hertil har været lidt hårdere.

img_0713

 

Fødselsdag og en sur fransk læge

Havde fødselsdag i går. Igen en helt anden slags. Meget langt fra den for 2 år siden, hvor jeg blev fejret med store drinks af mine dejlige damer hjemme på Nordre Frihavnsgade – det skrev jeg om her.
Dagen i går var også langt fra min fødselsdag sidste år på Carriacou, hvor jeg blev fejret af Polonica og Sannsipapp med alt for vild tur i tube efter hurtig båd og dejlig aften med store drinks og guitarhygge til langt ud på natten – det skrev jeg om her.
I går var mere stille. Og kun med os 5.

Og så startede dagen helt forfærdeligt. Jeg havde aftale på hospitalet med både jordemoder og anæstesilæge. Jordemoderen var ligeså sød og god som sidst. Men konsultationen hos anæstesilægen var en noget anden oplevelse. Vi har nu mødt et ægte fransk røvhul. Han startede med at nægte at tale engelsk – og var tydeligt fornærmet over at vi ikke talte fransk. Derefter skældte han mig ud over manglende scanningsresultater i jordemoderens mappe, problematiserede at jeg ikke var ordentligt forberedt og viste tydeligt hvor latterlig hans syntes vi var og hævede stemmen belærende. Jeg bad ham om at slappe af. Og så bad han mig om at slappe af. Resten af konsultationen ignorerede han mig og stillede Christian alle spørgsmål “har hun nogen form for allergi?” – og lignende… Virkelig mærkelig oplevelse. Og vi trådte rystede ud af hans kontor. Tænk at være nødt til at modtage hjælper fra ham under en fødsel. At møde ham på fødestuen… Christian har lovet, at hvis han viser sig under fødslen, så smider han ham ud.
Og selvom det er ok nu og jeg har fået oplevelsen lidt på afstand, så kan jeg mærke at det har gjort noget ved min indstilling til at skulle føde på det hospital. Jeg er ikke tryg ved at jeg kan ende i hænderne på et menneske som ham. Hvis alt ikke går som det skal under fødslen, så kunne det jo ende med at han skal på banen. Det er ikke en rar tanke.

Heldigvis var resten af dagen helt gennemført dejlig med lur, sød familie og dejlig middag ude. Så det fik ikke lov at fylde. Den dag.
Men i dag dukker følelsen op igen. Følelsen af at jeg lige skal bruge noget tid på mentalt at gøre den her fødsel til min. Og ikke at lade en sur fransk læge ødelægge tankerne om det der venter. Det er lettere sagt end gjort. Har ikke sådan rigtig lyst til at føde på det der hospital. Og håber der går ihvertfald et par uger, så oplevelsen er væk og fødslen igen er “min”.

fullsizerender

3 uger til termin…

 

img_0617

Vi ligger stadig for anker i Marigot Bay. Der er 3 uger til termin. Det er efterhånden lidt besværligt at komme op og ned i dinghy. Burde nok snart rykke i marina – men de vil have 45 euro pr nat…til gengæld koster det også 2 euro for bad, 2 euro for internet og der er ikke strøm alle steder på broen og vaskeriet fungerer ikke. Og så vil vi hellere spare de penge og blive liggende herude.

Da jeg skulle føde Liva, blev jeg kørt i Christianiacyklen til Rigshospitalet med veer – hun var ude ca 3 timer senere. At blive sejlet i dinghy med veer ind til molen er vel ikke så meget anderledes.
Men…vi har ikke nogen, som kan passe på vores store unger, når vi drager afsted for at møde ham lillebror. Det er ikke helt optimalt. Og det vil derfor være lidt mere trygt at have dem i en marina med mennesker tæt på og wifi i nærheden.

Vi havde håbet at møde mennesker her, som kunne have et øje på dem og slik parat hvis der blev behov. Men sæsonen er ikke startet og det er derfor primært ældre singlemænd, som har ligget her hele og halve sæsoner og som ikke umiddelbart er oplagte at spørge om den slags. Vi har ikke fundet en løsning og håber stadig på at én af de mange både, som vi har mødt i løbet af de sidste 1,5 år, kommer sejlende ind i bugten. Aller mest håber vi på Polonica, men vi ved godt at det ikke sker…
Ellers er planen at vi rykker i marina, når mine veer starter og så må vi alliere os med én af de superyachts, der ligger derinde.
Og så hurtigt tilbage til Johanna med lillebror, så de store kan møde ham og vi kan få ro på sammen.

Mens vi venter på lillebror…

Tiden lige nu er selvfølgelig præget af ventetid. Vi venter på ham lillebror. Men vi hygger os mens vi venter. Ungerne har indtaget vandet igen efter Jamaica, Cuba og de lange sejladser, hvor det ikke var til at bade.
Vi har fået en god nabo her, Alex fra Tyskland, som både har kajak og drage. Og ungerne hygger sig med at låne hans kajak.
Christian har fået kontakt til alle mulige gode mennesker her på St.Martin og er begyndt at bygge på både, som har fået skader efter Irma. Han har savnet det der træ…
Det betyder jo desværre at han har vores dinghy, når han er væk og de første par dage var vi derfor bundet til Johanna. Men nu har vi lånt en ekstra dinghy – uden motor – og de to seje drenge ombord ror derfor frem og tilbage når vi skal på tur.
Vi har tid. Og ret meget ro på. Og ungerne er helt fantastiske. De har gang i små-projekter og hygger sig. Bertram har lavet en ret sej slangebøsse specielt beregnet til at skyde rotter. Så hver aften når det bliver mørkt, sejler Liva og Bertram ind rustet med lygte og slangebøsse og skyder løs på de mange rotter, som løber omkring ved dinghy-docken. Imens sidder Gustav og får plejet sit teenage-behov for kontakt til den verden, som han lige nu ikke er en del af hjemme i DK. Øens bedste wifi er selvfølgelig fundet og der bliver skrevet, downloadet og hvad man ellers gør når man er teenager.

Vi har det ret ok med ikke at skulle sejle lige nu. Alle har behov for ro og finder det på hver sin måde. Og jeg er ret tung efterhånden. Præcis som det skal være.

img_0585

Christians arbejdsplads..

Christians arbejdsplads..

Træning med udsigt

Træning med udsigt

Min erstatningsmotor, Bertram...

Min erstatningsmotor, Bertram…

Her skal lillebror fødes

Nu ved vi hvor ham lillebror skal fødes. Vi har fundet hospitalet og mødt en skøn jordemoder. Alt er godt og han har heldigvis ikke taget skade af de hårde ture, vi har haft på det sidste. En lille dreng skønnet til ca 2800 gr – 4-5 uger tilbage i maven.
Der er kæmpe forskel på at være gravid herude i verden og hjemme i Danmark. Der er en anderledes “sygekultur” her og at være gravid og føde, er ikke bare noget man får lov til at gøre på sin egen måde. Det betyder, at de prøver at få mig til at få taget alle mulige blodprøver, de vil have at jeg skal have en samtale med en læge inden fødslen og de er ikke meget for at man tager hjem samme dag – aller helst vil de beholde mig i 3 dage uanset hvordan fødslen går. Det koster 1400 euro pr dag og fødslen koster 1500 euro…av, av – det bliver noget med at stikke af med lillebror ret hurtigt efter han er ude.
Til gengæld har jeg fået en kæmpe pakkeliste. På fransk. Altså en liste over alt det jeg skal tage med på hospitalet til fødslen…jeg kan ikke helt forstå hvad der står, men det er helt utroligt meget tøj (og vanter til baby tror jeg nok – men mit franske er også virkelig dårligt!) og vist nok også bleer og vaskeklude…(listen er sendt hjem til DK til en oversættelse).
Men hvad man betaler de 1400 euro pr dag for, det ved jeg ikke helt. Men Christian er sikker på at maden må være ret fantastisk!
Heldigvis var jordemoderen helt skøn og gav mig en fin strategi for hvordan jeg skulle møde lægen og forsikrede mig om at de ikke ville begynde at skyde medicin i mig uden at konferere med mig og Christian først. Og at hvis alt er godt efter fødslen, så kan jeg måske få lov at tage hjem samme dag. Det vil jeg jo helst og det skal de jo på en måde heller ikke bestemme. Det er bare så vildt hvordan alting gøres anderledes end hjemme i Danmark. Jeg skal minde mig selv om, at det ikke ændrer ved den måde jeg gør tingene på. Og at min krop godt ved hvad den skal gøre.

Men her skal ham lillebror komme til verden:

img_5732 img_5737