Gustavs verden – om turens bedste steder

79da18c4-5316-4bb0-afaf-4f7d6c496513

Vi har nu været afsted i halvandet år, og skal snart vende hjemad, men… Inden vi skal hjem har vi lige en sidste destination, som for mig måske er et af de bedste på hele rejsen, det er nemlig Bahamas. Jeg har i lang tid glædet mig til Bahamas fordi at der er exceptionel dykning, og meget stor chance for at se hajer, store hajer! Ud over at det er et godt dykkersted er det også godt at fiske og harpun fiske, og det er jo nogen af mine yndlings ting at gøre på vandet.
Jeg har en eller anden forventning til Bahamas, om at det kommer til at være ligesom et af vores yndlings steder “San Blas”.
San Blas var fedt fordi at man havde mange af øerne for sig selv, udover det var naturen fantastisk! Vandet var krystal klart, marine livet var skønt, med massere af farverige fisk, store havskilpadder og en MASSE hummere. Det eneste San Blas ikke havde var hajer… Men heldigvis for mig er Bahamas et af verdens bedste steder at dykke med hajer.

San Blas var et af de rigtig fede steder der har været på vores tur, og det er altså ikke det eneste.
Vi har her på båden en indbyrdes top 5 over de fedeste steder vi har været på vores tur, de fem steder er: Tobago, Columbia, San Blas/Panama, Cuba, Saba.

De var fede på hvor deres måde. Cuba for eksempel var helt utroligt fattigt, det var selvfølgelig ikke sjovt at komme og have så mange penge i forhold til dem, men det lærte på en måde een en livslektion, om at man skal være taknemlig for det man har og at penge ikke nødvendigvis er en faktor for ens lykke. Når man kommer ind i et af de fattige små skure på Cuba, bliver man bare helt forbløffet over hvor heldig og nemt man har det hjemme i lille sikre Danmark.

img_5474

Panama og San Blas var specielt fedt fordi at man havde en følelse af at man ikke kunne komme længere væk. Der var intet, ingen internet, ingen turister, ingen supermarkeder, INTET! Det var fedt de første par uger, men efter en måned hvor vi havde levet af hummer og fisk, var det rigtig godt at sætte tænderne i en saftig burger og få noget wifi på “San Andrés”.

Gustav som mesterfotograf...

Gustav som mesterfotograf…

Cartaghena i Columbia var rigtig fedt fordi at det var en virkelig stor by! Det var meget fascinerende at være det, blandt andet fordi at man kunne gå i det gamle charmerende gader til ligepludselig at være imellem de høje moderne skyskrabere.
Man kunne også få lige hvad man ønskede sig i supermarkederne, og det var oven i købet meget billigt!
Columbia er helt klart et af mine yndlingssteder!

img_9916

Men som sagt venter Bahams forude, og vi kan forhåbentligt lave vores “top 5” om til en “top 6”.

Gustavs tanker om hjemkomst

Gustav har skrevet lidt om hvad han tænker om at komme hjem til Danmark igen…det begynder at fylde for os alle, selvom vi stadig har 7 måneder tilbage. Og jeg tror på at det er godt, at også de der unger forholder sig til det. For det bliver en omvæltning!

Gustavs tanker

Vi har nu sejlet i halvandet år, og vi skal så småt til at sejle tilbage mod Danmark. Det betyder også at vi nu skal til at omstille os til et hverdagsliv, i det jeg ser som kedelige grå Danmark.
Det er både gode og dårlige ting ved det, hvis du spørger mig. Det er super fedt at komme hjem til alle ens venner og familie. Men, samtidigt tror jeg også at jeg kommer til at savne det her liv helt vildt meget. Det med at man bare kan hoppe i vandet når man har lyst. Eller fange store fisk, og dykke med havskilpadder og hajer. Det er nok det jeg kommer til at savne mest, Jeg kommer til at savne havet.
Derhjemme kommer vi ikke til at se havet særligt tit, og vi kommer heller ikke til bare at kunne hoppe i vandet, og skyde aftensmaden.
I starten af hjemkomsten, tror jeg slet ikke at jeg har tid til at tænke på alt det, fordi at jeg jo har savnet mine venner, og endelig kan se dem igen. Men sådan 1-2 måneder senere når man er faldet til ro og har fundet rytmen, så tror jeg det kommer til at blive svært for mig.

Når jeg kommer hjem skal jeg på efterskole. Det glæder jeg mig meget til! Jeg tror også at det kommer til at gøre sådan at jeg ikke kommer til at tænke ligeså meget over det. For jeg glæder mig vildt til det, og det kommer til at være anderledes end det andet hverdagsliv jeg er vant til i Danmark. Jeg skal spille guitar, møde nye mennesker og have det skide sjovt.

Det skal jo nok gå alt sammen.
Men gud hvor kommer jeg dog til at savne “de varme lande”…

img_2758

img_4776

img_9558

img_9575

img_9654

Gusse G – 15 år i dag

img_9654

Gusse G fylder 15 år i dag. Gustav, som er vokset på alle tænkelige måder i løbet af vores tur. Som er blevet så meget teenager med alt hvad det indebærer. Og som stadig er følsom, opmærksom og kommunikerende.
Han er på vej til at blive en lille voksen og vi er så glade for at have ham så tæt på. Om ikke så lang tid bliver han storebror til endnu en lille møgunge, som nok skal udfordre og teste ham – ligesom de to andre gør. Men det klarer han.
Gusse, som kom til verden da vi selv var nærmest som børn og som lærte os alting om at være en lille familie. Gusse G, som kan få os til at bekymre os, provokere os og få os til at tro på at alt nok skal gå. Gusse G, som er helt sin egen og har lært sig selv at spille guitar, klippe film og kan være på 42 fod med alle os.
Det er alligevel meget sejt når man er 15 og midt i sit eget kaos.
I dag har han bestilt sushi. Selvfølgelig. Og selvom Irma, José, rotter og bådproblemer generelt stadig fylder ret meget, så er der ingen som ham, som kan finde ud af at starte en fest. Så i dag er der fest.
Gusse G – vores helt egen besværlige, kloge og på alle måder helt rigtige røvbanan!

Og i det her liv ude i den store verden har vi heldigvis gode naboer, som kommer sejlende med pandekager, sang og dannebrog – HVER eneste gang der er fødselsdag her på Johanna. Det er ret dejligt.

img_9646

En fed nat væk fra båden

Mig, Bertram, Che og Vasco, fra båden Irie Rose, skulle ud for at overnatte på en øde ø ud for Bonaire som hedder Klein Bonaire. Planen var at vi skulle derud for at overnatte og grille mad. Vi tog der ud ved 17 tiden og begyndte at starte grillen. Vi skulle grille kylling og pølser. Da vi var kommet derud lå der en måge, som ikke havde det så godt, så vi passede på den og kaldte den Charlie.

Mig (Gustav) og Che lavede maden ved grillen. Menuen stod på “honning marineret kylling” og små pølser, og så havde vi lavet pasta med pesto hjemmefra. Maden blev færdig og det var tid til at spise. Solen var ved at gå ned da vi satte os til bords, så vi havde rigeligt at kigge på. Maden smagte rigtig godt, så da vi var færdige med at spise tog Bertram og Vasco hen og tændte bålet som vi havde stillet op og gjort klar imens mig (Gustav) og Che stod og kokkererede. Mig og Che stod med på sidelinjen og så på. Vasco havde fundet noget “tændvæske” som i virkeligheden var benzin, men det var vi da ligeglade med, så Vasco hældte helt vildt meget på, vi prøvede at stoppe ham men han blev ved. Det resulterede så i at flammerne var 4 meter høje, faktisk så høje at vi var ved at futte træet over bålet af. Det var ikke så godt, så vi puttede lidt sand over bålet, og det fik det heldigvis til at slappe lidt af, og vi fik så også lige givet Vasco en “skideballe” for at hælde så meget på, trods at vi sagde “STOP STOP”. Da vi havde været lidt ved bålet og og slappet af og snakket, besluttede vi os for at sove ved bålet. Planen var først at vi skulle sove henne ved et halvtag, der stod midt på stranden for de besøgende turisters skyld. Men mig (Bertram) og Vasco ville hellere sove ved bålet. Det tog lidt tid at få overtalt Gustav og Che, de mente at det ville være en bedre idé at sove under halvtaget, for så havde vi jo læ for regnen, hvis den nu skulle komme. Men til sidst lykkes det og de kunne godt se det fede ved at sove under åben himmel. Det var mørkt, da vi begyndte at lave vores senge rundt om bålet, og vi måtte bruge lamper. Bertram og Che sov sammen og mig (Gustav) og Vasco sov sammen. Vasco havde også styr på den syge måge Charlie, som lå rullet sammen i hans badebukser. Vi gik nogle ture ned ad stranden for at se om der var nogle havskilpadder som var igang med at lægge æg, men vi havde desværre ikke heldet med os, – der var ikke nogen skildpadder. Klokken var begyndt at blive mange, så Vasco lagde sig til at sove, fem minutter efter lagde vi os alle sammen ned, og kiggede på stjernerne. Efter en halv time blev vi enige om at det var forgæves at forsøge at sove, vi var overhovedet ikke trætte. Vi startede bålet op igen og gik ned for at se om der var noge havskilpadder nu 2 timer efter. Heller ikke denne gang var der nogen så vi gik tilbage til lejren, hyggede, snakkede og drak cola. Vi prøvede igen at sove, det lykkedes heller ikke, så da vi vågnede gik vi ud og fiskede med hænderne alle sammen. Der var rigtig mange fisk, så vi fangede mange. Man kunne fange dem lige i det sekund de kom ridende på bølgen op på stranden. Vi fiskede i lang tid, og fangede 16 fisk. Efter en times fiskeri var vi alle sammen godt trætte, så da vi tredje gang prøvede at sove, lykkedes det!

Vi stod op klokken seks. Vi havde allesammen sovet forfærdeligt. Alle var vågnet rigtig mange gange i nat, underlaget var ikke specielt blødt og der var en stork der havde gået på mine (Gustavs) fødder. Vi ville hurtigt væk fra øen, men først skulle vi lave morgenmad. Den stod på, pølser og æg lavet på bål/grill, så det første vi gjorde da vi stod op var at starte bålet/grillen. Det var Bertram og Vascos tur til at lave mad, da mig og Che lavede aftensmad. Imens pakkede mig og Che sammen. Maden var klar og solen var lige stået op. Maden smagte godt, og spejlæggene var perfekt stegt. Vi havde kaldt, Irie rose og spurgt om de kunne hente os, og det gjorde de så. Inden vi kunne gå skulle der ryddes fuldstændigt op, bålet skulle dækkes, skrald skulle samles og ting skulle pakkes, og så skulle vi hjem.
Det havde været dejligt at være lidt væk fra båden og have en hel ø for sig selv.

img_2631 img_2635

img_2587

Drenge i paradis

Lige om lidt drager drengene på tur. De skal grille og overnatte på Klein Bonaire, hvor vi hang ud forleden dag. Når man bor på 42 fod og er sammen hele tiden, er det lykken bare for en eftermiddag, aften og nat at være alene uden irriterende forældre og småsøskende. Så nu er både moderen her på Johanna og moderen på Irie Rose ved at forberede en overlevelseskasse og så afsted med dem…(for det er også lykken kun at være 3 på båden bare for en nat).

4 unge mennesker, en øde strand, en masse mad og en grill, forhåbentlig skildpaddeæg der udklækker lige i aften – og vigtigst af alt ingen forældre og søskende.

Det er det her paradis der venter dem:

img_2580img_2586

img_2588