Balance mellem arbejdsliv og familieliv

Det har været en vild uge – altså på sådan en hverdagsagtig måde. Jeg har sgu været på arbejde. Sådan rigtigt arbejde, hvor jeg skulle dukke op på et bestemt tidspunkt og hvor der var en plan, som andre havde lavet. Jeg har været censor. Er taget hjemmefra om morgenen med nogen lunde ordentligt hår og tøj (næsten) uden pletter. Kysset min familie farvel og vinket til bådbabyen, som jo har været min trofaste makker siden han blev født. Og så har jeg dyrket en anden slags liv fra 8-15, hvor jeg så heldigvis er hoppet pladask tilbage i armene på møgunger, kaos, hav og brændeovn. Lidt mere træt i hovedet end normalt, men også med en god energi i...

Ord om her og nu

Så blev det januar 2019. Der har været stille herinde på bloggen. Men der har været uro i mit hoved. Men en uro, som nu er forsvundet, eller ihvertfald er på vej væk. Tak for søde beskeder. Vi har det okay nu. Den her blog startede som en fortælling om vores eventyr. Om tankerne bag, følelserne og oplevelserne undervejs og om at savne og komme hjem igen. Det var nemt og dejligt at skrive en masse, dengang jeg var langt væk og oplevelserne var helt vilde og fremmedartede. Det var nemt at være ærlig, omkring alt det jeg følte, for jeg blev aldrig konfronteret med mine følelser – hverken når noget var svært, eller når det hele var skønt. Det...

Planer for 2019

Jeg har planer om, at 2019 skal blive sådan et år, hvor vi får sparket vores hverdagsliv og arbejdsliv i en retning, som giver os tid sammen. Og et hverdagsliv og arbejdsliv, som giver mening…som ikke føles som en kamp. Ihvertfald ikke en kamp, som virker umulig at vinde. Jeg har en masse tanker i mit hoved og jeg drømmer om at kaste mig over det hele. Men jeg har også en lille bådbaby, som jeg skal være hos lige nu. Og det kan være svært, at få det til at harmonere. Jeg kæmper med at finde balancen ml at have lyst til at sætte projekter i gang, at lukke mig inde og skrive en masse, at ringe skøre mennesker...

Sige mere nej…

Sammenlagt tror jeg, vi har haft én person i familien syg hver uge, siden vi kom hjem. Jeg har fx været småsløj siden uge 42…og derfor tog jeg til lægen forleden dag. Det er alligevel lang tid at have ondt i halsen, være snottet og hostende. Jeg drømte om at gå derfra med en fed recept på noget, der kunne slå alt det stygge i min krop ned. Men nej, der blev jeg skuffet. Ingen prøver viste noget og mine lunger lød ligefrem “flotte” (det sagde lægen). Dommen var altså, at jeg går rundt og hygger mig med en meget sejlivet virus. Lægen fik lige sagt, at hele familien nok havde et immunforsvar som en baby, da vi jo ikke...

Skrøbeligt og særligt

I morges hoppede jeg på min cykel og kørte en dejlig tur i et vejr, der føltes som – og lignede – efterår. Men det var lige meget, for bådbabyen sov i Christianiacyklen, jeg havde flyverdragt og kæmpe støvler på og min cykeltur havde et formål. Et vigtigt et. Jeg skulle nemlig til Frederiksberg og hente min bog (wuhuuuu!!). Den var nemlig kommet fra trykkeriet og lå lige der hos forlaget Frydenlund og ventede på mig. Sylvester sov hele vejen og jeg følte mig helt fri på mine tre hjul. Jeg er i den sidste tid blevet mindet om, hvor meget jeg hader at bevæge mig rundt i verden med en barnevogn. Det er jo så besværligt…og der er altid...