Lever vi det rigtige liv?

Lige nu er vi meget tæt på at leve præcis det liv, som vi flygtede fra for 3 år siden. Vi har rimelig travlt, vi når ikke helt at kramme nok, slet ikke at snakke nok og der er alt muligt ydre, der styrer tiden. December måned med alt hvad det indebærer og så lige en omgang sygdom oveni. Jeg ligger lige nu under dynen og forsøger at komme mig. Jeg er alene for første gang i virkelig lang tid og pludselig er der plads til tankerne. Der var én der spurgte mig forleden, om det ikke føltes fjollet at leve helt modsat den måde, vi forsøger at inspirere andre til at leve. Helt modsat dét liv, som vi ved,...

Om at bruge sin tid…

  Tiden tæller. Ja, det gør den stadig. Men det er svært at følge med og endnu sværere at holde fast i prioriteringer, beslutninger og valg. Det er nu cirka 4 år siden, vi besluttede at ændre på vores liv. Det har været 4 år med vilde eventyr og op- og nedture. Vi ved, at vi aldrig vil ryge tilbage i tids-fælden, hvor vi ikke længere styrer vores tid og indholdet i vores liv. Men vi ved også nu, hvor svært det er at holde fast. Vi falder i engang imellem. Vi får for travlt. Vi mangler overskud. Vi arbejder for meget og krammer for lidt. Vi snakker ikke nok sammen. Vi glemmer at stoppe op. Men den store forskel...

Foredrag i Århus

Vi er på sommerferie og jeg har været meget stille herinde. Men til gengæld helt til stede på Instagram. Fordi det nu engang er nemmere, at knalde et billede op dér – med lidt tekst og en update. Meget nemmere end at skrive en masse ord herinde, om alt det vi oplever, planlægger, tænker osv. Den fortælling må vente lidt endnu. Indtil da kan I følge med her på instagram: Instagramprofil Men i dag på Instagram, gik det op for mig, at jeg slet ikke har skrevet, at vi faktisk kommer til Århus og holder foredrag. Og det er jo en vigtig information, da en del har spurgt, om ikke vi lægger vejen forbi Århus. Og svaret er “Jo, det...

Bådbabyen har lært det!

Det tog sin tid. Vi ventede og ventede. Troede det ville ske tidligt, blev lidt skuffede – men sagde til hinanden:”han skal jo nok lære det, inden han bliver 16″. Vi mødte babyer på 10 måneder, som allerede mestrede den svære kunst. Vi mødte mødre, som kiggede undrende på vores meget store baby, som endnu ikke havde knækket koden. Og så fortalte vi historier om at “han er jo født på en båd og har mest siddet hos os….(lidt undskyldende…)”. Så ventede vi lidt mere og nu er den sgu hjemme. Bådbabyen går! Og det er mindst lige så vildt og rørende, som det var med nummer et, to og tre. Se selv: Og her: Og så er det jo...

Et år siden…

I dag er det et år siden, vi kom sejlende ind i Svanemøllen efter to år i den store verden. Klokken 14 kunne vi gense familie og venner, som vi ikke havde set i to år. For første gang kunne vi vise vores bådbaby Danmark – og vi kunne vise Danmark vores bådbaby. Det var sgu en vild dag. Så vild, at vi ind imellem måtte snige os væk fra alle folk og hoppe ombord på Johanna, for lige at trække vejret eller tørre lidt tårer væk. For det var vildt. Både vildt fantastisk og vildt sørgeligt. Noget var slut. Noget, som havde forandret os, været hårdt og fantastisk og som havde fået os til at få et andet perspektiv...