Skippers logbog

Logbog del 3
Nassau, Bahamas-Horta, Azorerne

Den 22.5.18

Klokken 03.15
Kurs 96 gr. SOG 10.5 knob
Vagtskifte. Der er en del forvirring omkring hvad klokken er lige nu, men det her skulle være “midatlantic time”.
Vi har vind og strøm med os, det giver rolig sejlads med 10-11 knob!
Jeg har netop spottet et lys agterude, men det er formentlig bare et fragtskib. Dog det første og eneste skib i mange dage.

Klokken 07.40
Kurs 90 gr. SOG 11.00
Har netop logget 16.4 knob på en bølge. Det er gråvejr og lidt surt, men vi sejler stærkt.

Klokken 13.17
Kurs 105 gr. SOG 9.2 knob
Vinden er gået i vest og aftaget en smule og har vi har derfor lagt en sydligere kurs. Fortsætter den nordover må vi bomme.

Klokken 14.10
Kurs 95 gr. SOG 8.0 knob
Vinden fortsætter mod nord og vi er nu bommet. Det giver os en meget mere rolig sejlads, da vi nu igen har samme retning som bølgerne.

Klokken 20.00
Kurs 105 gr. SOG 6.0 knob
Ny rekord! Vi har på de sidste 24 timer sejlet intet mindre end 219 sømil!!
Takket være 2-3 knob medstrøm i nat og i formiddags samt 23-30 knobs medvind.
Vi har nu 695 sømil tilbage. Vinden er i NV med 15-17 knob og vi er så småt ved at gøre os klar til endnu en nat.

Den 23.5.18

Klokken 03.23
Kurs 100 gr. SOG 5.3 knob
Vågnede inden vagtskifte ved at Gustav rodede med sejl. Vinden er gået i NØ og faldet til 5-8 knob sand vind. Motoren er blevet startet og sejlene halet tot. Gustav er gået til køjs.

Klokken 14.05
Kurs 150 gr. SOG 5.5 knob
Vinden fortsætter østover og tvinger os sydpå indtil videre. Fredag og lørdag skulle vinden være i syd, sa det gør ikke så meget. Et US krigsskib har lige passeret agten om os. Første skib i et par dage.

Klokken 18.48
Kurs 82 gr. SOG 4.8 knob
Efter en dag med medstrøm, medvind og bølger agten fra, har vi i dag det stik modsatte. Har håndstyret det meste af dagen, for ikke at miste for meget fart og højde. Nu er vinden gået så meget i syd at vi endelig efter 20 timers tid kan styre næsten mod Azorerne. Stadig i modvind, men bedre end ingenting.
Vi har nu mindre end 600 sømil tilbage.

Klokken 20.56
Kurs 90 gr. SOG 5.1 knob
Vi knokler os frem i modvind på hård skæring med 2 reb og halv genoa. For en times tid siden spottede Bertram sejl ca 12 sømil om bagbord. Det er væk nu, men har lige set hvad der ligner to lanterner foran os. Det er over en uge siden vi sidst så et sejlskib og pludselig er der tre.
Håber virkelig vinden snart vender. Vi har hård krængning og hugger hårdt i bølgerne. Det bliver nok en lidt lang nat.

Klokken 23.30
Kurs 100 gr. SOG 4.8 knob
Der var ihvertfald et lys foran os. Vi indhenter dem hurtigt, så det er slet ikke sikkert vi kan se den i morgen ved solopgang.
Vi har set film i salonen og nu skal jeg i seng. Gustav tager første vagt som sædvanligt.

Den 24.5.18

Klokken 13.00
Kurs 106 gr. SOG 7.2 knob
Vi har haft en meget urolig nat med hård krængning og mange hug i bølgerne.
Sejlbåden vi så i går aftes overhalede vi i løbet af natten, så den var ude af syne i morges da solen stod op.
Vinden er nu i SV med 14-16 knob og solen skinner.
Humøret er højt, når farten er høj!

Klokken 20.18
Kurs 85 gr. SOG 4.2 knob
Vinden er endnu engang væk men kommer stadig fra VSV med 10-12 knob. Motoren kører lige nu for at lade.
Vores forhåbning om at ankomme søndag glider stille og roligt ud i sandet. Vejrmeldingen fra min far siger nemlig, at der ikke er så meget vind før søndag…
Besætningen er klart utilfredse med situationen og kan næsten ikke overskue et ekstra døgn. Bertram joiner Gustav på hans nattevagt og de er så småt ved at gøre klar med film i cockpittet.

Den 25.5.18

Klokken 02.15
Kurs 104 gr. SOG 4.8 knob
Drengenes vagt er ovre og nu er det min tur.
Vinden er der stadig ikke meget af og det der er er gået i syd. Så nu sejler vi halvvind for fulde sejl og motor med 1300 omdrejninger. Hvis der bare kunne komme 2-3 knob mere vind…

Klokken 08.00
Kurs 102 gr. SOG 5.8 knob
Meget stille nat for motor og sejl. Nu er der kommet lidt vind og motoren er igen slukket. Solen skinner igen.
390 sømil tilbage.

Klokken 09.25
Kurs 102 gr. SOG 5.9 knob
Har netop haft besøg af den første flok europæiske delfiner. De kom til os 30 minutter efter at en stor hval brød overfladen for at få luft 150 meter bagved os. Der er også kommet lidt mere vind og vi skyder nu god fart.

Klokken 12.49
Kurs 102 gr. SOG 6.3 knob
Perfekt sejlads!
Vi sejler foran for tværs i 11-13 knob vind på et næsten helt fladt Atlanterhav – og solen skinner. Jeg kunne blive ved for evigt i sådanne forhold. Sidste vejrmelding siger at det skulle blive det samme i morgen.
360 sømil tilbage.

Klokken 18.20
Kurs 102 gr. SOG 6.5 knob
Var det ikke for krængningen skulle man næsten tro vi lå i havn. Så rolig er sejladsen pt. Alle elsker det og krydser fingre for at det holder resten af vejen.

Den 26.5.18

Klokken 02.35
Kurs 102 gr. SOG 5.6 knob
Vinden forsvandt tidligere ligesom vi var på vej i seng og motoren måtte tændes igen.
Præcis som i går nat.
Bertram har fødselsdag i dag og fylder 12 år. Vi havde håbet at være i land, men sådan gik det ikke. Han må blive fejret både til søs og når vi kommer i land.

Klokken 13.23
Kurs 102 gr. SOG 5.1 knob
Bertram er blevet fejret så godt som muligt uden at være i land. – Med hjemmebag og pandekager. Der var sol fra en næsten skyfri himmel, men ikke meget vind. 5-7 knob er alt hvad det kan blive til, så sejl og motor samarbejder om vores fremdrift. ETA er mandag den 28.5. ved 10-tiden om morgenen.

Klokken 16.32
Kurs 102 gr. SOG 5.0 knob
Stadig ingen vind. Vi fortsætter for motor og sejl.
Bertram og jeg har været i bad på badeplatformen. Vandet er mindst faldet 10-12 grader i temperatur siden Bahamas. Det samme gældertemperaturen i luften.

Klokken 22.54
Kurs 95 gr. SOG 5.0 knob
Vinden har været helt forsvundet og vi har haft havblik. Nu er der en brise igen, men slet ikke nok til at slukke motoren, så den spinner fortsat med 1500 omdrejninger.
Der er blevet spist primitiv fødselsdagsmiddag efterfulgt af kagemand lavet af Liva – og så popcorn. Gustav og Bertram gør klar til nattevagt/filmaften i cockpittet og vi andre er på vej i seng.
Næstsidste nat på Atlanten…

Den 27.5.18

Klokken 04.49
Kurs 100 gr. SOG 5.3 knob
Fortsat ingen vind. Drengene har taget en lang tørn og først lige vækket mig.
Her er igen havblik og månen lyser natten op.

Klokken 09.21
Kurs 98 gr. SOG 5.2 knob
Lidt mere vind end tidligere, men stadig ikke nok til at slukke motoren. Desuden er vinden nu i SSØ og dermed imod os.
133 sømil til Horta og vejret ser ud til at lave en gentagelse af de forrige dage med høj sol fra en næsten skyfri himmel uden vind.
Vi bliver nok nødt til at fylde vores reserver i tanken.

Klokken 10.31
Kurs 100 gr. SOG 5.2 knob
Så er der fyldt 86 liter diesel på tanken. Fortsat ikke vind nok, men den er tiltagende, så måske det kommer.

Klokken 18.21
Kurs 100 gr. SOG 5.3 knob
Forholdene er uændrede og vi er stadig for fulde sejl og motor. Vi har 83 sømil tilbage og er nu rimelig sikre på at komme i land i morgen formiddag.
Endelig er der dukket et sejlskib op ude om styrbord, som formentlig skal sammen vej som os.

Klokken 21.12
Kurs 100 gr. SOG 5.4 knob
Ingen ændringer i vind og vejr. Besætningen er ved at gøre klar til sidste nat på Atlanten i denne omgang. Alle glæder sig og har hele aftenen snakket om hvad de skal lave og hvad de skal spise og hvem de skal ringe til når de kommer i land.

Den 28.5.18

Klokken 05.00
Kurs 108 gr. SOG 5.9 knob
Land i sigte!!
Gustav har igen taget en lang vagt og han rapporterer om at flere og flere skibe er dukket op på AIS’en, som en flok lemminger der alle strømmer mod Horta.
24 sømil tilbage.

Klokken 09.00
Sejler ind i marinaen. Mormor og morfar står med hjemmelavet flag og vi kommer i havn.

Efterord
Turen var roligere end forventet. Turen var hyggelig. Jeg er en stolt skipper, besætningen klarede det så godt. Gustav var en fantastisk vagtmakker – kan kun anbefale at tage en natteravns-teenager med på langtur.

Skippers logbog


Her er anden del af skippers logbog. Den del der handler om turen fra Bermuda og halvvejs til Horta. Det var et blandet stræk – bare læs det!

Logbog del 2
Nassau, Bahamas – Horta, Azorerne

Den 15.05

Klokken 02.45

Kurs 45 gr. SOG 4.4
Gustav har netop vækket mig for at blive afløst fra sin vagt. Der er kommet lidt mere vind og vi skyder nu ok fart.
Har stadig 2 sejlbåde i sigte ude om styrbord. De har dog en meget mere østlig kurs end vores og afstanden mellem os øges.

Klokken 07.27

Kurs 40 gr. SOG 3.2
En larmende nat med gamle dønninger og ingen vind til stabilisering.
Har taget storsejlet ned for at skåne det og sejler kun på genoaen nu.
Vi har mistet de andre både af syne. De har formentlig kørt motor i nat.

Klokken 11.03

Kurs 50 gr SOG 4.2
Genakkeren er kommet op og har givet os en noget mere rolig sejlads. Vinden er i SV med omkring 8 knob og sol fra en næsten skyfri himmel. Vejrudsigten siger at vi skal helt på højde med Azorerne før vi rent faktisk sætter kurs mod Azorerne.

Klokken 14.43

Kurs 47 gr. SOG 4.3
Gustav spotter 2 hvaler 50 m om styrbord. 2 kaskelotter ligger og fiser den af i overfladen. Desværre var det ikke muligt at stoppe med genakkeren oppe…
5 minutter senere spotter vi endnu 2 stk og så en flok på 4 lige foran os – dem kan vi nå at styre helt tæt på. Igen en kæmpe oplevelse. Vi har nu siden Nassau set 10 hvaler. God statistik!
Vi har igen kontakt med en af de andre skibe der forlod Bermuda samtidig med os.

96 sømil på 24 timer

Klokken 20.05

Kurs 55 gr. SOG 4.5
Genakkeren er nu bjerget og genoaen på spilerstage erstatter den for natten.
Vinden er stadig let – 8-10 kn og storsejlet ville brage rundt hele natten og det gider vi ikke at høre på.

Fjolle-børn ombord

Den 16.05

Klokken 02.45

Kurs 60 gr. SOG 6.0
Så kom der endelig lidt vind. Til gengæld kom der også dønninger som kaster os rundt.
Jeg har netop overtaget vagten.

Klokken 07.00

Kurs 70 gr. SOG 5.0
En meget rolig nat, hvor vi er blevet kastet rundt af NV-lige dønninger, som ellers ser harmløse ud. Men de har virkelig givet os nogle rulleture.

Klokken 13.34

Kurs 54 gr. SOG 4.8
Vi skiftede den spilede genoa ud med genakkeren for at øge farten og få mere ro på båden. Det gik også fint i 10 minutter, – så flækkede den hele vejen på tværs og måtte ned igen. Nu har vi fuldt storsejl og fuldt spilet genoa i lu.
Kører et par timers motor for at få ladt op.
Der er rugbrød i ovnen som dufter fantastisk!

Klokken 17.10

Kurs 55 gr. SOG 4.7
Vi kæmper med modstrøm. Gennem vandet skyder vi 6-7 knob og over grunden kun 4-5 kn.
Jeg troede ikke at vi ville have modstrøm herude.
Har været i radiokontakt med vores følgesvend “OUKIVA” som konstant ligger 2-5 sømil på vores styrbord side. En fransk familie på 4 som også er på vej til Horta.

Klokken 22.07

Kurs 63 gr. SOG 5.1
Vinden er igen forsvundet. Sejlene er bjerget og motoren snurrer igen. Nu er strømmen med os.

Bådbabyen træner sin nakke ombord…

Den 17.05

Klokken 02.05

Drømmer at Gustav har vækket mig for at blive afløst. Han kigger undrende på mig og spørger hvad jeg laver, da jeg træder op i cockpittet. Han er ved at se en film og vil gerne have vagt en time mere. Jeg går i seng igen.
Vi er blevet indhentet af “Island spirit”, der nu ligger 0,5 sømil efter os.

Klokken 07.56

Kurs 56 gr. SOG 6.5
Sejlene er kommet op igen og motoren er slukket.
Vi sejler plat læns i 10-13 knob vind fra SV. Solen skinner fra en skyfri himmel.
Her til morgen var de sædvanlige flyvefisk på dækket skiftet ud med en lille squid, der heldigvis ikke har sprøjtet blæk ud over det hele.

Klokken 09.57

Kurs 60 gr. SOG 6.0
Har modtaget vejrmelding fra min far med besked om ikke at komme for langt nordpå. Vi har derfor bommet og lagt en mere østlig kurs.
Superfed sejlads med fart på 6-7 knob.

Klokken 12.45

Kurs 75 gr. SOG 7.0
Vi har 14-18 knob lige i ryggen og buldrer afsted med op til 11 knob på loggen, – samtidig med at sejladsen er helt rolig.
Det er perfekt!

Klokken 20.38

Kurs 84 gr. SOG 5.5
Vinden har lagt sig lidt, men vi har stadig god fart og komfortabel sejlads. Vi håber at vi er kommet så langt nordpå at det varer ved.

Inden den flækkede…

 

Den 18.05

Klokken 02.05

Kurs 84 gr. SOG 6.5
Vagtskifte. Vi har god vind og har holdt en god fart.

Klokken 12.47

Kurs 92 gr. SOG 7.5
Vinden tog gradvist til i løbet af min nattevagt.
Det blæser nu 19-23 knob og vi har lige haft et pust på 32 knob.
Her til morgen blev jeg nervøs for reparationen af autopiloten og måtte ned og se til den, da solen stod op. Mine bange anelser er ubegrundede og jeg kunne blot spænde det efter og lukke igen.
Med denne vind er den dog på hårdt arbejde og jeg har håndstyret i 3-4 timer og loggede 13.2 knob for en times tid siden.
Kursen er nu sat direkte mod Azorerne og halvvejsmærket mellem Nassau og Horta vil blive nået i løbet af natten. Vi skal have halvvejspandekager i morgen.

Klokken 20.50

Kurs 95 gr. SOG 7.5
Vi buldrer stadig derudaf.
Bølgerne har lagt sig, men vinden er stadig mellem 16-22 knob. Ifølge gribfilen skulle vinden lægge sig her til aften, så indtil videre holder vi fuld sejlføring.
Jeg har håndstyret det meste af dagen og var meget tidligt oppe, så jeg glæder mig til lidt søvn. Halvvejsmærket blev krydset for 3 sømil siden.

1291 sømil tilbage.

En af soldagene, hvor vi endelig kunne tage de tykke trøjer af

Den 19.05

Klokken 04.20

Kurs 120 gr. SOG 5.0
Vinden tog til bedst som jeg var gået i seng. Op igen og sammen med Gustav måtte vi rebe. Så vendte vinden 180 gr. og kom pludselig fra nord.
Nu kommer vinden fra NØ med 15-16 knob og vi sejler bidevind med 2 reb i storsejlet og halv genoa.

Klokken 20.00

Kurs 63 gr. SOG 5.5
Stadig 20-22 knob modvind og vi krydser fortsat mod Azorerne. Det har været gråvejr hele dagen. Sejladsen er langt fra komfortabel. Det hele er lidt en kamp med 15-20 gr. krængning og i forhold som dette, glæder alle sig bare til at komme frem. Vejrudsigten, som indtil videre har været “spot on”, siger at det skulle vende i morgen. Det siger min far også via satellit.

Udsigt fra cockpittet…hav, hav, hav

Den 20.05

Klokken 02.11

Kurs 65 gr. SOG 4.8
Vagtskifte. Vinden er fortsat i SØ og vi fortsætter med at kæmpe imod den.
Skyerne er væk og det ser ud til at være klaret op.

Klokken 06.46

Kurs 50 gr. SOG 5.6
Stadig modvind, men den drejer stille og roligt i syd sm lovet. Der er en del strøm ligenu, der sætter os 30 gr., men strøm og vind er fra samme retning og gør sejladsen helt rolig. Solen skinner og det ser ud til at blive en god dag.

1170 sømil tilbage.

Klokken 15.30

Kurs 100 gr. SOG 6.8
Vi har nu kurs direkte på Azorerne igen. Vi sejler foran for tværs med 19-20 knob. Havet er stadig forholdsvis roligt og gør sejladsen mere udholdelig end i går. Vi ser dog alle frem til at vinden skulle fortsætte videre om i vest.

Klokken 09.30

Kurs 95 gr. SOG 7.0
Vinden er nu gået mere i syd til vores fordel og vi sejler nu halvvind med kurs direkte på målet. Det har været skyet og gråt det meste af dagen med skiftende vindstyrker. For det meste har den ligget omkring 20-22 knob.
Besætningen er så småt ved at gå i seng og Gustav gør sig klar til sin nattevagt.

Og en tænksom bådbaby…

Den 21.05

Klokken 02.20

Kurs 95 gr. SOG 7.2
Vagtskifte. Gustav melder at skibet har sejlet sig selv og at han ingenting har foretaget sig. Det blæser stadig 20-22 knob og vi buldrer afsted på halvvind.

Klokken 07.40

Kurs 90 gr. SOG 7.9
Vinden er nu i SV med 15-18 knob og skubber os i den rigtige retning med god fart. Til gengæld er det gråt og regnende. Cille lavede bolledej i går aftes, så nu er der friskbagte boller i cockpittet.

Klokken 18.30

Kurs 98 gr. SOG 7.8
Vinden har været oppe og snuse til 27-28 knob og vi har sejlet stærkt hele dagen.
Metaltrætheden er ved at melde sig hos børnene, der nu efter 14 dage på havet virkelig glæder sig til at komme i land og se deres morfar og mormor, som venter på os i Horta. Der bliver set film og hørt podcasts i et væk, samt talt om alle de ting de skal, når de kommer i land.

Vi har nu 920 sømil tilbage og når halvvejsmærket mellem Bermuda og Azorerne her til aften.

Klokken 19.47

Kurs 98 gr. SOG 7.0

179 sømil på de sidste 24 timer. Sådan må det godt fortsætte. Men mon dog…

Skippers logbog

Her kommer logbog om første del af vores Atlanterhavskryds, – den del der handler om turen fra Nassau til Bermuda, hvor vi jo var nødt til at lave et nødstop.

Jeg overvejede at lave en slags ordbog til logbogen…hvem ved fx hvad SOG betyder? Altså hvis man ikke er sejler. Men jeg droppede det igen. Spørg bare hvis der er tvivl. (SOG=speed over ground).

img_0654

 

Logbog del 1

Nassau, Bahamas – Horta, Azorerne

D.7.5.18

Klokken 20.32
Kurs 330 gr SOG 3.2 kn.

Så kom vi endelig afsted efter at have flyttet os tættere på Nassau igen for at downloade de sidste podcasts og lydbøger til strækket. Vi lettede anker omkring kl. 17 selvom det var temmelig overskyet og småregnende. Vi var alle opsatte på at komme afsted og få taget hul på passagen tilbage til Europa.
Det blæste 5-7 kn fra SØ og vi sætter hurtigt alle sejl og skyder god fart ud gennem øerne omkring Nassau. Ruten bliver lagt ind i kortplotteren der siger at vi har 2594 sm til Horta.
Vinden dør efter en time og motoren startes op på, dieselbesparende 1200 omd.
Vi bliver ramt af en del små byger og vinden er i skrivende stund drejet 180 gr. og kommer nu fra NNV. Vi må krydse og ligger kursen i NV, for at undgå små lokale tordenbyger.

Klokken 21.30
Kurs 60 gr. SOG 3.5 kn.

Vinden snurer rundt og der er ikke meget af den. Vi er omringet af store sorte skyformationer. Flere af dem med lyn og torden i sig. Kursen er nu NØ over for at undgå næste sorte sky.

img_6042

D. 8.5.18

Klokken 01.30
Kurs 20 gr. SOG 5.4 kn.

Vinden er stabiliseret og motoren er nu slukket igen. Det man kan se af nattehimlen omkring os, ser ikke alt for faretruende ud. Det regner dog og vores nye cockpittelt kommer til rette og er alle pengene værd.

Klokken 01.51
Kurs 20 gr. SOG 6.0 kn.

Gustav overtager vagten lidt forsinket. Vi sejler halvvind med god fart på 6 kn i snit.

Klokken 04.00
Kurs 45 gr. SOG 4.0 kn.

Gustav vækker mig og fortæller at en anden båd er meget tæt på os og lyser med lommelygte over på os. Jeg kalder dem op på VHF’en og sikrer mig at de har set os og for at høre deres intentioner. Det viser sig at være en katamaran der også skal over Atlanten efter et kort stop på Eleuthera for ekstra diesel og vand. Vinden er i SØ som den skal være, men er lige fladet til 2-5 kt og motoren må igen startes.

Klokken 06.35
Kurs 30 gr. SOG 4.0 kn.
Jeg er tilbage og Gustav er gået til køjs. Der er stadig ingen vind, så motoren kører fortsat. Liva vågner kort og er helt snottet og har ondt i halsen… Dårlig timing!

klokken 09.30
Kurs 77 gr. SOG 3.9 kn.
Der er ingen vind overhovedet nu. Storsejlet er halet tot og genoaen er rullet ind. Alle drengene sover stadig, men Liva ligger halvsløj i cockpittet.

klokken 12:46
Kurs 77 gr. SOG 4.8 kn.
Har netop fanget en stor Mahi Mahi, men den havde et stort klamt sår på den ene side. Vi besluttede os derfor for ikke at spise den og smed den tilbage i havet.
Netop som den er retur i hvet spotter Liva og jeg en flok hvaler ca. 100 meter ude på styrbord side. Desværre er de på vej i modsatte retning og forsvinder hurtigt igen. Vi når dog lige at se den ene stikke halen højt til vejrs inden den dykker ned i dybet.
Her er fortsat ingen vind og motoren snurrer fortsat derudaf med 1500 omdrejninger. Jeg stresser over at bruge af dieselreserverne allerede.
VI er nu kommet ud på åbent hav og den manglende vind og gamle dønninger, gør at det ikke er særlig komfortabelt.

Klokken 14.28
Kurs 85 gr. SOG 5.5 kn.
Vinden er så småt vendt tilbage og motor og fulde sejl hjælpes ad med at indhente lidt sømil. Solen skinner og sejladsen er noget mere behagelig med lidt vind til at stabilisere.

Klokken 17.05
Kurs 73 gr. SOG 7.5 kn.
Vinden er tilbage med 14-15 knob fra SØ og vi drøner afsted. Desværre er Bertram nu også lidt sløj oveni at han er søsyg. Men alt er fint. Håber vinden bliver her.

Klokken 18.15
Kurs 45 gr. SOG 7.0 kn.
Vinden forsvinder igen og nu er der bare store strømsøer, som kaster os rundt. Alle bliver søsyge og mister appetitten bedst som maden er klar. Her er meget medstrøm. Før loggede vi 10.3 knob, så vi kan ikke klage over farten.

img_1772

Den 09.05
Klokken 18.30
Kurs 70 gr. SOG 5.0 kn.
Siden sidste logskrivning har der været en del problemer, hvilket er grunden til at der ikke er skrevet de sidste 24 timer. Som skrevet var alle søsyge inden aftensmad og ingen havde derfor lyst til mad. Desuden fik vi et regnskyl, der gav så meget vand at det kom gennem syningers i vores bimini – så alt blev vådt i cockpittet. Strømsøer fortsatte og gjorde de dårlige ombord endnu dårligere. På et tidspunkt da alle er gået i seng får vi dog fin vind og god fart. Men som alle de andre gange holder det kun et par timer før vinden igen forsvinder. Ved 02.00 tiden giver autopiloten pludselig en alarm. Jeg slår den fra og til igen, men den giver igen en alarm. Da går det op for mig at den er stået af.

Jeg håndstyrer nu en lille times tid mens jeg overvejer hvad problemet kan være. Vækker Gustav og får ham på roret, så jeg kan se om jeg kan finde problemet. Det viser sig hurtigt at det er et mekanisk problem og ikke et elektrisk. Da vi efter asen og masten får kistebænken og badeplatformen tømt for diverse og endelig kan komme ned til rorkvadranten og autopilotmotor, viser det sig at koblingen mellem disse er knækket. Shit…!
Bruger nu de næste 2 timer på at reparere den knækkede del ved at bore en kerne i begge halvdele og samle med epoxy. Planen smuldrer dog som jeg kan konstatere at mine bor ikke er skarpe nok i den ønskede størrelse. Jeg har kun et 3 mm bor der kan bruges. Forsøger nu alligevel og får den samlet ved 5-tiden, hvorefter vi bliver nødt til at vente på at epoxyen tørrer. På det her tidspunkt er jeg helt udkørt og bliver bare nødt til at sove. Cille kommer op for at give et nap med håndstyringen og jeg falder om på sofaen. Efter et par timers søvn er epoxyen tør og jeg monterer med det samme.
Den knækker med det samme…
Skal vi sejle tilbage (140 sm) til Bahamas eller skal håndstyre til Bermuda? Ingen af delene er til at overskue.
Jeg splitter hele båden ad for at se hvad der gemmer sig af dele der kan bruges. I bunden af skuffen falder jeg over vores gamle ankerspil, som vi låste vores gamle CGR anker fast i stævnbeslaget med. En ca 12 cm lang 12 mm rustfri stang med en 90 graders vinkel i enden. 2 timer efter med en masse tilpasning får vi autopiloten til at virke igen og Gustav kan efter 6 timers håndstyring hoppe i køjen.
Måske reparationen godt kan holde hele vejen, men vi beslutter at gå til Bermuda for at få lavet en mere permanent løsning og så hurtigt videre mod Azorerne hvor ungernes morfar og mormor venter på os.

img_1681

Den 10.05
Klokken 08.03
Kurs 60 gr. SOG 4.5 kn.
Havde endelig vind fra i går klokken 19 og indtil klokken 04 i morges, hvor motor så har været i gang siden. Gustav holdt vagt indtil klokken 01 hvorefter jeg så har været på siden. Forholdene har været rolige og jeg har sovet lidt indimellem. Til gengæld har både jeg og Cille den samme snue og ondt i halsen som alle ungerne også har haft de sidste 2 dage…
Nu er der så lidt vind at sejlene står og sår når vi ruller i dønningerne. – Hader det! Men ved at der kan komme vind igen når som helst.

Klokken 09.18
Kurs 70 gr. SOG 5.8 kn.
Vinden er tilbage 10-12 knob og motoren får en pause – lad os nu se hvor længe det holder denne gang.

Klokken 19.48
Kurs 78 gr. SOG 6.5 kn.
Vinden er her stadig og har været her hele dagen. Skøn halvvindssejlads i 13-15 knob. Havet har også lagt sig og det er perfekt sejlads.
Alle er spist af og Liva, Sylvester og Cille er gået til køjs. Gustav og jeg selv har været hårdt ramt af snue , øm hals og lidt feber i dag – men vi har det bedre nu. Det lader til at Cille er næste offer.
425 sømil til Bermuda.

Klokken 20.45
Kurs og fart uændret. Gustav spiller guitar i cockpittet og Bertram og jeg er på vej i køjen.

img_3862

Den 11.05
Klokken 10.13
Kurs 67 gr. SOG 6.2 kn.
Vinden har været her hele natten og givet os god halvvindssejlads med over 7 knob i snit. Atlanten har tilmed været overraskende flad, så sejladsen har været helt i top. Ved 4-5 tiden i morges tog vinden dog til (18-22 knob) og søen rejste sig hurtigt. Jeg håndstyrer de næste 3 timer for at spare reparationen af autopiloten. Skulle nok have rebet, men havde bare på fornemmelsen at det snart ville være ovre.
Jeg fik ret. I skrivende stund har vinden lagt sig til 8-10 knob og det regner og er gråt så langt øjet rækker. Helbredet har det bedre hos alle, så mon ikke vi alle er kommet helt af med det i morgen?

Klokken 16.40
Kurs 77 gr. SOG 7.0 kn.
Vi har stadig vind (10-13 knob) fra SØ, så vi suser afsted agten for tværs.
For et par timer siden fik vi pludselig et ordentligt pust på over 30 knob, som lagde os flag hen ad vandet. Bedst som vi kæmpede med at rebe, var det overstået.
Tidligere i dag troede vi at vi hørte S/Y Felicia på kanal 16. Vi prøvede at kolde dem, men fik intet svar. De tog afsted fra Bahamas halvanden dag før os, så vi burde ikke kunne høre dem. Måske de har haft et ekstra stop efter Nassau. Vi prøver at kalde dem igen senere.
Mangel på sol og sejlads i medvind gør at vi er nødt til at køre for motor i et par timer for at få strøm nok til diverse tablets og computer.

Klokken 20.00
Kurs 77 gr. SOG 7.0 kn.
Endnu en fantastisk rolig aften på Atlanten med 10-14 knob vind fra SØ. Endda med turens første solnedgang.
Vi har fået lækker aftensmad og har hørt Mads og Monopolet i cockpittet og er nu så småt på vej i køjen. Gustav undtaget, han tager første vagt igen.
Vi har 260 sømil til Bermuda og den intermistiske reparation af autopilot holder stadig…7-9-13!

img_1678

Den 12.05
Klokken 02.40
Kurs 70 gr. SOG 5.8 kn.
Gustav har taget en lang tørn og først vækket mig her klokken 02.30. Han har haft en god og rolig vagt og jeg har fået hele 5 timers sammenhængende søvn. Det er endnu en rolig aften på Atlanten med 12-14 knob fra SØ. Rolig sø og stjerneklar himmel. Inge drama her!

Klokken 08.30 k
Kurs 75 gr. SOG 5.0 kn.
Måske den roligste nat på hele vores tur. 10-12 knob vind, flag vand og stjerner. Jeg har ikke rørt sejl og ror på hele min vagt. Har set film, spist kage og sovet. Flere af dem, tak!

Klokken 09.23
kurs 80 gr. SOG 4.0 kn.
Så forsvandt vinden igen. Motoren er igen på og vi tøffer nu for sejl og motor. Batterierne kan godt lide det, men vi andre er helst fri.

Klokken 13.50
Kurs 70 gr. SOG 4.2 kn.
Stadig ingen vind. Genoaen er rullet ind, storsejlet halet tot og motoren snurrer med 1400 omdrejninger. Det er vist meget godt, at vi er tvunget til at stoppe på Bermuda, så vi lige kan få toppet op på diesel.

Klokken 19.38
Kurs 66 gr. SOG 4.5 kn.
Stadig ingen vind overhovedet. Begge sejl er bjerget og havet er helt roligt kun brudt af enkelte gamle dønninger som giver os en god svingtur når vore veje mødes.
Efter aftensmad, tilberedt af Gustav, fyldte jeg alle jerrycans med diesel i tanken, da jeg ikke helt stoler på vores tank-indikator. I følge mine beregninger burde den ikke være tom, men det siger indikatoren at den er. Nu har jeg fyldt 80 liter på og nu siger indikatoren at tanken er helt fyldt…?

img_1690

Den 13.05
Klokken 08.20
Kurs 66 gr. SOG 4.8 kn.
En endnu mere rolig nat end den forrige, havde det ikke været for vores støjmaskine af en motor.
Under 5 knob vind fra skiftende retninger hele natten og det fortsætter i morgen. Vi har nu 72 sømil til vores waypoint ved Bermuda og skal så navigere ind på ankerpladsen derfra. Det vil sige at det bliver i mørke. Vi har ingen cruising guide ombord for Bermuda og dermed ingen beskrivelse af passager gennem revet. Det ser dog ud til at være vel afmærket på søkortet. Det håber vi…

Klokken 11.40
Kurs 66 gr. SOG 5.9 kn.
Der er kommet lidt mere vind, 8-11 knob fra SØ. Det gør at vi med 1200 omdrejninger på motoren og fuld sejlføring kan holde næsten 6 knob. Jeg har udnyttet de rolige forhold og repareret vores styrbord lanterne, som ikke har virket pålideligt i lang tid. Det skulle den gøre nu. Liva og Bertram ser film. Cille læser, mens Sylvester sover. Gustav sover også stadig. 50 sømil til vores waypoint.

Klokken 12.07
Motoren slukkes og vi kan holde farten.

Klokken 16.50
Kurs 69 gr. SOG 5.0 kn.
Så gik den ikke længere. Vinden er igen forsvundet og motoren startet på ny.
Genoaen er bjerget og storsejlet halet tot. Men som jeg sidder her og skriver, kan jeg mærke at det bare står og slår. Vi tager det ned igen.

Klokken 20.54
Kurs 61 gr. SOG 4.5 kn.
Land i sigte! Stadig ingen vind og torne er fortsat på arbejde.
Undertegnede har fødselsdag i morgen og Cille og Liva har bagt fødselsdagsgaver så der dufter i hele skibet.

Klokken 21.48
Kurs 125 gr. SOG 3.5 kn.
Kaldte Bermuda radio for at høre deres mening om anduvning. De sagde at det ikke var sikkert at anduve som jeg havde regnet med fra vest, og at vi skulle sejle om på østsiden for at anduve St.George på den NØ ende i stedet for.
Min plan om at glide i land uden om customs, købe mine reservedele og smutte igen er hermed faldet til jorden. Den venlige mand i radioen følger os på radar og dirigerer os uden om rev osv. Det kommer han til at gøre hele natten, da han siger at vi ikke kan anduve i mørke og må vente til solopgang.
Så lige nu sejler vi 3.5 knob for genoa alene for at tilpasse vores ETA i St.George med solopgang. Der røg en stille nat for anker.

img_1685

Den 14.05
Klokken 08.30
Så ligger vi langskibs på Bermuda. Vi er indklareret, men slap ikke for at betale 210 us dollars til trods for at vi kun agter at ligge her 4-5 timer – skiderikker!
Jeg har fødselsdag, men må vente med at blive fejret. Først skal vi have reservedele og diesel.

Klokken 19.42
Kurs 30 gr. SOG 3.8 kn.
Så er vi afsted igen. Klokken 14.30 tjekkede vi ud af Bermuda igen efter at have opholdt os der i 6 timer.
Autopiloten er fikset og vi har fyldt helt op med diesel og vand igen.
Jeg er blevet fejret med boller og kage til sen morgenmad. Aftensmad: confit de canard og kartofler i aftensolen på Atlanten, som endnu engang viser sig fra sin meget rolige side med 6-8 knob fra SV.
Seneste gribfiler er downloadet og ser ikke helt tossede ud. Dog kan vi godt ende med en del modvindssejlads… Det kan nå at ændre sig.

Skipper fikser autopilot på Bermuda

Skipper fikser autopilot på Bermuda

Skippers logbog

img_0514

Grand Turk – St.Martin
Tirsdag den 2.1.2018

Vi har haft en meget urolig nat med store bølger og regn. Ingen har sovet særlig godt. Vi er meget i tvivl om hvad vi skal gøre og bruger det meste af formiddagen på at tage en beslutning.
Jeg tager alene i land for at udklarere, tanke diesel og tjekke vejr.
Det lykkedes alt sammen og jeg er tilbage på båden ved 13-tiden.
Vinden er markant mere i syd end den plejer og vi beslutter at vi bare skal afsted.

1. Døgn

Klokken 14.00 trækker vi ankeret op.
Vi beslutter at sejle imellem Grand Turk og Salt Cay – til Gustavs store irritation, men vejret er alligevel ikke godt nok til at spotte hvaler, så vi skærer de 15 ekstra sømil fra.
Da vi er kommet over banken og fri af revet, kan vi slukke motoren og sætte kursen stik mod øst på foran for tværs. Det er gråt og skyet og blæser 15-16 knob fra SSØ og her er ingen nævneværdig strøm, så endelig kan vi faktisk sejle. Dønningerne er eneste forhindring, men det bliver bedre, som dybden øger og vi ligger afstand til land.

Bertram og Liva har taget søsygepiller og går begge i brædderne ved 17-tiden. Liva vågner efter et par timer. Vi forventer at Bertram bare tager en lur, men han ender med at sove hele natten og kommer først på benene igen ved 8-tiden næste morgen.
Hvad mon der er i de piller?

Klokken 20.00
Mørket er faldet på og vi har fået lidt mad i maven. Jeg starter med en vagt, mens Liva og Gustav lægger sig til at se en film. Det samme gør Cille. Det blæser 15-16 knob og vi skyder omkring 5-6 knob med 2.reb storsejlet og fuld fok.

Klokken 02.20
Gustav kommer på dæk. Det blæser nu 18-20 knob og vi skyder endnu bedre fart. Vi er dog nu kommet ud i ca 1 knobs modstrøm, men sejler alligevel 5,5-6 knob over grunden.

Klokken 03.20
Det er blæst op – 22-23 knob med pust på op til 26 knob. Vi krænger meget og ruller fokken lidt ind. Vi lander hårdt i enkelte af bølgerne og mister fart. Det er dog ingenting i forhold til forrige tur. Jeg er bare glad for at motor ikke er nødvendig.

Klokken 06.00
Vinden har de sidste par timer gået op og ned og vi har måtte justere en del. Gustav går til køjs og jeg tager over.

Klokken 08.00
Vinden har lagt sig til 12-13 knob og jeg håndstyrer for at holde vores fart over 4,5 knob. Et containerskib passerer i høj fart bagom og Bertram kommer op efter 16 timers søvn.

Klokken 11.30
Vinden er stadig i SSØ, men styrken varierer fra 12-21 knob. Vi holder en acceptabel fart på ca 5 knob. Nu venter vi bare på at vinden drejer til SV som lovet til eftermiddag. Alle er ved godt mod og glæder sig til at være fremme på St. Martin, hvor vores Caribien rundtur bliver endelig.

2. Døgn

Klokken 14.00
Vinden er gået i SSV præcis som lovet. Det er perfekt. Vi kan nu sætte en mere sydlig kurs samt slække en smule ud på sejlene, så er det bare med at komme østpå mens vinden er i vores favør.

Klokken 18.00
En sen frokost/tidlig middag er indtaget. Vinden er stadig i SSV med 14-15 knob. For en time siden blæste det 20-22 knob og vi loggede 7,4 over grunden i 1 knobs modstrøm.
Bertram vil gerne have nattevagt, så vi har aftalt at han tager de første par timer, mens jeg sover i cockpittet. Han glæder sig til at tage del i vagtplanen. Vi har stadig 2 reb i storsejlet, men fuld fok.

Klokken 00.00
Bertram havde vagt indtil 21.00 hvorefter jeg overtog. Vinden har været nede omkring 10-11 knob, men er tilbage igen med pust på 27 knob og vi stryger afsted med 6 knob.

Klokken 07.00
Solen er netop stået op ude foran os. Gustav har haft vagten siden klokken 02. Han har intet at rapportere – udover at vinden ligesom forrige nat har varieret i styrke mellem 10-18 knob. Ligenu blæser det 12-13 knob og havet er så roligt som det kan blive på disse kanter.
Jeg havde inden passagen forestillet mig det værste og stillet et noget værre scenarie op for besætningen. Lige nu sover de alle sammen, men de er alle lettede over hvor let det indtil videre går.
Det er over 24 timer siden vi har set tegn på at menneskers eksistens her på jorden. Ingen trafik. Ikke engang skrald, som vi desværre ellers plejer at se en del til. Kun hav og atter hav, så langt øjet rækker.

Klokken 10.40
Slut med fredelig sejlads. Vinden har taget til til omkring 14-16 knob og søen har rejst sig betydeligt af uvisse årsager. Vinden er stadig i SSV og vi sejler stadig foran for tværs. Til gengæld har vi sol i dag fra en næsten skyfri himmel. Gustav er netop kommet op igen efter en velfortjent lur.
Den stille sejlads tidligt i morges fik mig til at smide fiskekrogene i vandet og der gik ikke lang tid før vi havde hug. Desværre hoppede de ligeså hurtigt af igen. Ikke lang tid efter var der bid igen. Denne gang var det en fugl, der prøvede lykken. Heldigvis fik den aldrig ordentlig fat.

Klokken 13.30
Vi kroger en kæmpe mahi-mahi på håndlinen. Jeg springer op og prøver at hive den ind med de bare næver, men må give op. Råber til drengene at de skal slække skøderne, så vi lige tager lidt fart af båden. Imens finder jeg et par handsker frem. Så går det bedre. Den kæmper godt og springer flere gange ud af vandet. Da den er 10 meter fra båden, er der pludselig også bid på fiskestangen. Bertram starter kampen med den.
Jeg lander fisken på håndlinen. Den er kæmpe og virkelig flot. Den vejer min 12 kg. Alt for stor til en familie på 5, så da vi er rimelig sikre på at dens lidt mindre artsfælle sidder godt fast på stangen, beslutter vi at sætte den store ud igen. Den anden er nu slet ikke så lille igen, men dog betydeligt mindre end den første. Den beholder vi og glæder os til middagen.

3. Døgn

Klokken 15.00
Vinden begynder at dreje. Desværre den gale vej. Stille og roligt drejer den tilbage mod SSØ og styrken falder også til 12-13 knob. Fandens! Håber det er midlertidigt – vejrudsigten har forudsagt det modsatte…

Klokken 20.05
Så gik den ikke længere…
Ikke nok med at vinden gik i SSØ så faldt styrken også til omkring 10 knob. Motoren er på banen igen for at holde fart og kurs. Til gengæld kunne vi i ro og mag nyde halvdelen af fisken, som vi landede tidligere. Nu krydser vi fingre for at vejrprognosen holder og at denne ændring kun er midlertidig. Det var meningen at vinden skulle fortsætte vest over og videre om i nord inden den evt gik tilbage i sit ØSØ hjørne.
Den gode nyhed er at vi har rundet halvvejs mærket målt i fugleflugt.

Klokken 01.45
Vinden er gået mere og mere i øst og tvunget os længere og længere fra vores optimale kurs. Satans!
Der er stadig under 10 kn vind, vi sejler for fulde sejl og motor og skyder mellem 4,5-5 knob. Gustav afløser mig og jeg går til køjs.

Klokken 06.45
Vågner ved at båden vender. Antager at det ikke er med vilje og skynder mig op for at se hvad der sker. Vinden er gået så meget i øst at båden er vendt og autopiloten er derfor stået af. Gustav sover tilsyneladende…ok så!
Vi skifter halse og sejler nu med kurs mod BVI på BB halse 35 grader til vinden. Bertram vågner også af vendingen og kommer op i cockpittet. Solen er så småt ved at stå op, mens Gustav går ned og lægger sig. Vinden er fortsat under 10 knob.
Mens Bertram og jeg får en kop kaffe, får vi besøg af en flok delfiner, samtidig med at et containerskib passerer foran os. 1. tegn på civilisation i 2 døgn.
Der er 197 sømil tilbage i fugleflugt, som nok desværre bliver til 230-240 sejlede sømil med denne vindretning…øv!

Klokken 08.00
Bertram og jeg sidder og sludrer om løst og fast. Blandt andet om at fange en wahoo, som vi endnu har til gode.
10 minutter senere får vi en fisk på krogen og det er sgu den længe ventede wahoo. En flot tigerstribet 4-5 kg Wahoo. Vi kommer til at leve af fisk hele vejen til St.Martin.

Klokken 12.35
Vi har stadig kurs mod BVI. Vinden er dog taget lidt til – 12-13 knob. Vi har fuld sejlføring og motor på 1500 omdrejninger for at holde så meget højde og fart som muligt. Vejret er endnu bedre end i går med sol fra en endnu mere skyfri himmel. Vi begynder at regne på vores ETA og det ser ud som om vi ankommer søndag den 7.1. om morgenen, hvilket betyder 2 nætter mere til søs.

4. Døgn
Klokken 16.45
For et par timer siden fangede vi endnu et pragteksemplar af en mahi-mahi. Vi fiskede dog kun for sjov, da vi allerede har en fisk i køleskabet, og slipper den ud igen. Vi er nu på vej over “Puerto Rico Trench”, som er en 8000 meter dyb kløft i undergrunden, som går fra Caribiens NØ hjørne vestpå til den Dominikanske Republik. Her kommer passatvindens dønninger fra Atlanten og bliver presset sammen i denne tragtformede kløft.
Det afstedkommer nogle temmeligt store bølger. Enkelte af dem på 4-5 meter. Desuden er vinden taget til i styrke til 16-18 knob og kommer stadig fra SØ. Vi har nu 2 reb i storsejlet og halv fok. Motoren kører stadig. Vi har prøvet uden, men vi mister 0,8-1 knob og den ekstra tid til søs, er der ingen der kan leve med.

Klokken 20.40
Alle er spist af og er på vej i seng med film og historier. Jeg er på vagt.
Vinden er taget til igen. Det blæser nu 18-20 knob og presser os længere sydover end vi gerne vil. Vi er heldigvis kommet over de værste dønninger. Vinden springer en del og kræver små bitte kurs-ændringer hele tiden. Det bliver en lang nat…

Klokken 03.15
Gustav er kommet op for at afløse mig. Vinden er 14-15 knob og er gået mere i øst igen så vi kan holde en bedre kurs igen – lige imod BVI. Dønninger er heldigvis ikke 4-5 meter høje længere. Til gengæld kommer de fra flere retninger og giver meget urolig sejlads. Vores fart svinger mellem 3,5-6,2 knob.
Cille har også lige været oppe. Hun var lidt søsyg og træt af det hele.
I teorien burde vinden dreje endnu mere i øst, jo mere vi nærmer os BVI. Nu må vi se om det holder stik, så vi måske ender med at kunne sejle direkte på St.Martin?

Klokken 08.50
De forvirrede strømsøer fortsætter natten igennem og ingen har sovet særligt godt. Nu er vi dog kommet så tæt på Virgin Islands at de har lagt sig en smule.
Nu er det store spørgsmål bare om vi skal sejle igennem øerne eller udenom dem. Lige nu krydser vi langs nordkysten. Vinden er igen nede på 12-13 knob og kommer fra ØSØ.

Klokken 11.50
Kaldte UK kystvagt op for en times tid siden for at høre deres mening om valg af rute. Det havde de imidlertid ingen mening om. På kortet er der i de umiddelbare passager indtegnet strømpile, som angiver helt op til 3 knobs strøm. Vi beslutter at krydse langs nordkysten og gå igennem en lidt bredere passage. En ny rute udmåling viser at vi har endnu 120 sømil i modvind tilbage. Vi gør ok fart og regner med 24 timer endnu. Solen skinner og alle tæller ned.

5. Døgn

Klokken 18.30
Endelig er vi kommet fri af BVI. Det holdt virkelig hårdt. Og vi har kæmpet for eneste sømil. Bølger og dønninger har ramt os fra kryds og tværs og kastet os rundt. Vinden har været 20 knob og konstant været lige på stævnen. Strøm har der også været nok af. Det har føltes lidt som når to magnetiske poler afviser hinanden.
Jeg var tæt på at smide håndklæder i ringen og smide anker for natten et sted på BVI, men da vi så spottede en anden båd stikke til søs mod St.Martin besluttede jeg alligevel at følge efter og komme i mål.
Da vi endelig kom fri af BVI blev vejret endnu dårligere, squalls, kæmpe bølger og generelt dårligt vejr.
Det skal nok lykkes, men det holder hårdt!

Mandag d. 8 jan.

Vi ankom til St. Martin i går eftermiddags og ligger trygt i Marigot Bay.
Det sidste døgn inden vi ankom var det hårdeste vi hidtil har prøvet, hvor moder natur spilede med musklerne og gav os en røvfuld.
Det føltes som om at vejrguderne havde indgået et væddemål om hvem der kunne stoppe os. Vinden, bølgerne eller strømmen?

Set i bakspejlet skulle vi have smidt anker for natten et sted på BVI, men vi var så opsatte på at komme i mål at vi besluttede at fortsætte trods vejret. Desuden så vi en anden båd trække ankeret op og kaste sig ud på samme stræk, og antog at han havde set en frisk vejrudsigt, så vi valgte at forsætte.

Som skrevet tidligere, var søen og vinden temmlig markant da vi endelig kom ud på BVI’s SØ side.
Til at starte med troede jeg at bølgerne var et produkt af at vi endnu var på lavt vand og at det ville blive bedre når vi kom fri af land. Men jeg skulle blive klogere…

Hele natten igennem blev vi hver time ramt af squalls (byger) med 30-35 kn vind i. Hvergang tænkte jeg at det måtte være det, og fortsatte. Imellem bygerne blæste det konstant 20-25 kn og kom direkte fra St. Martin.
Bølgerne var et produkt af flere vejrsystemer, og kom fra flere retninger i forskellige størrelser. Enkelte af dem op til 5 m høje. Disse forvirrede bølger gjorde det ekstremt svært at holde fart i båden, da vi konstant blev bremset eller kastet sidelæns af skæve dønninger. Der skulle hele tiden justeres på kursen, og det gik bedst når jeg håndstyrede. Men det er temmelig udmattende at gøre i mere end en time adgangen under forhold som disse. Engang imellem måtte jeg gå på kompromis med 2-3 graders højde for en time på kistebænken.

I en af bygerne da jeg er ved at rulle noget af fokken ind, revner underlidet på fokken(bunden af forsejlet), i samme ombæring opdager jeg at styrbord fokke skøde er gnavet halvt over. Ingen af delene kan jeg i disse forhold rigtig gøre noget ved. Jeg beslutter at det må holde så længe som muligt, og fortsætter.

Vi kommer nærmere vores mål, men det går uendelig langsomt. Vi har aldrig måtte kæmpe så meget for hver sømil. Det er fuldstændig som om St. Martin er vores magnetiske modpol, og at det aldrig vil lykkes at nå frem.

Endelig stod solen op, men forholdene fortsætter dagen igennem, dog pyntet med lidt solskin indimellem bygerne. Skaden på fokken viser sig ikke at være så slem og lader til at holde hele vejen. Skødet holder stadig. Desuden opdager Gustav nu, at BB bakstag er ved at knække og vi må tage lidt af spændingen af for at spare det.
Vi fortsætter kampen og glæder os til at vi i det mindste kan se St. Martin, men det lader vente på sig. Og da vi endelig kan se det gennem disen, har vi stadig 3-4 timer endnu.

Lige til det sidste har vi meget sigende modvind helt ind i ankerbugten, hvor vi endelig kan smide ankeret i ved 17-tiden og ånde lettet op. Vores Caribiske rundrejse er nu fuldendt og vi kan nu tage den med ro indtil lillebror er kommet til verden.

De planlagte 572 sm blev til knap 700 sm sejlet på 5,5 døgn. Vejrvinduet gav os som planlagt godt 2 døgns sydlig vind som bragte os godt den rigtige vej. Men herefter blev vi snydt for 1 døgns NV vind. Istedet gik vinden tilbage i SØ og gav os 3,5 døgns modvindsejlads.

Nu har vi god tid til at gøre båd og besætning klar inden vi igen skal ud og sejle.

Forbindelsen er pt for dårlig til at uploade billeder…så de kommer senere.

Skippers logbog

img_0514

Santiago De Cuba – Turks and Caicos

D. 19.12 2017 -23.12.2017

Vi starter dagen med at skulle på land og tjekke ud samt sige farvel til alle de søde mennesker vi har mødt omkring marinaen. Desværre kommer vi til at gøre det i den forkerte rækkefølge og er lige ved ikke at få lov at gå ud af marinaen, fordi vi ikke længere har vores visa.
Vi får dem dog overtalt til at give os 10 min. til at sige farvel. Og det er aldrig sjovt at sige farvel.

Vi havde planlagt at sejle ved 10-tiden, men er først færdige med at sige farvel til de andre både, som på skift kommer over, omkring 12-tiden. Endelig får vi ankeret op, men Gustav konstaterer hurtigt, at der er noget galt, da han giver omdrejninger på motoren.
Hele skibet vibrerer faretruende og vi kommer ingen vegne. Vi bliver nødt til at smide ankeret igen og hoppe i vandet og tjekke skruen.
Det viser sig, at båden og skruen er fuldstændig pakket ind i ruger. Jeg overdriver ikke når jeg skriver, at der sad 1,5 cm ruger på alle flader på skruen, samt store dele af skroget.
1 times tid senere er skruen og de mest udsatte steder på skroget nogenlunde rene, og jeg beslutter primært pga. tidspres, at det er godt nok. Det hjælper også betydeligt på farten og vibrationerne, og vi forlader bugten omkring 14-tiden.

Ude af bugten sætter vi alle sejl. Det blæser 12-13 kn. fra ØSØ og vi sætter en kurs SØ på bidevind og BB halse for at komme fri af land og forhåbentlig finde lidt mere roligt vand.

Der gå ikke lang tid før Gustav råber, at der er bid på fiskestangen, og vi konstaterer at det er en Marlin, og at den formentlig er endnu større end den vi fangede i Columbia. Desværre er glæden kort, da den springer af krogen igen og forsvinder.

Dette stræk er endnu et af de stræk jeg har gruet for, pga af den konstante østenvind. Passagen starter nu meget fint med god fart i båden, men som vi nærmer os Guantanamo Bay opbygger strømmen langsomt og det bliver sværere og sværere at holde fart i båden.

Dønningerne bliver gradvist stejlere og større og vi hugger nu en del og gør kun langsomt fremskridt. Mørket falder på og alle der ikke skal på vagt, går tidligt i seng. Vinden skifter en del i styrke og vi reber skiftevis op og ned i løbet af natten.
Ved 2-tiden forsvinder vinden helt og motoren bliver startet. Men der er noget galt igen, vi sejler kun 3,5 kn for 2000 omd. og jeg tjekker flere gange vores kølvand for at se om vi har tabt propellen eller har noget i skruen.
Det er der dog imidlertid ikke noget der tyder på. Loggen er groet fast, så jeg kan ikke aflæse strømmen, men må konstatere at der er omkring 2 kn modstrøm. Jeg ser mig nødsaget til at falde lidt af for at få mere fart i båden samt en lidt bedre vinkel på dønningerne.
Jeg tror ikke at jeg i min sejlerkarriere har prøvet en mere frustrerende sejlads end denne. Vi vælter rundt i dønningerne som aldrig før og vi kommer ingen vegne. Jeg overvejer allerede vores muligheder for en alternativ rute her på den første nat. Skal vi sejle syd om Haiti og Den Dominikanske Rep.? Tankerne er mange, men jeg beslutter at fortsætte med vores oprindelige plan, og at det må blive bedre forhold når vi er kommet gennem passagen mellem Cuba og Haiti. Det har dog lange udsigter med den ringe fart, og hvordan bliver det ikke når vi er i passagen?

Solen står op og vi kæmper os stadig frem mil for mil. På 20 timer har vi kun tilbagelagt 78 sm kyststrækning, ARHGG!

De urolige forhold og de mange hug i bølgerne er virkelig ubehagelige. Ikke mindst for Cille og hendes efterhånden temmelig store gravide mave. Hele besætningen drømmer om at være fremme.

Endelig begynder vi at ligge Cuba bag os og begynder at krydse over passagen mellem Cuba og Haiti. Som forventet bliver forholdene kun værre her og både vind og bølger tager til i fart og størrelse.
Da natten falder på tager vinden yderligere til og det blæser nu 30-33 kn og enkelte af bølgerne er 3-4 m høje. Vi har 2 reb i storsejlet og kun halvdelen af fokken ude samt motoren kørende med 1800 omd. Alligevel gør vi kun omkring 4,5 kn fart i snit.

Hver andet øjeblik skyder stævnen højt til vejrs for så hamre ned gennem den næste, så flere hundrede liter vand står hen over dækket. Hver gang dette sker kommer der ligeledes 1-2 liter ned gennem lugen og doraden ude i forkahytten, så man konstant skal ud og tørre vand op.
Alt ved denne sejlads stinker og det er bare noget der skal overstås, og selv jeg, som elsker at sejle, ville have trukket stikket og krøbet i havn. Havde det været en mulighed at efterlade båden og flyve videre havde jeg gjort det…

En del store fragtskibe sejler nord og syd i den passage og vi skal hele tiden holde udkig. På et tidspunkt er vi tilsyneladende på kollisionkurs med et meget stor skib, som er udstyret med virkelig meget dækslys.
Da vi kommer tættere kan vi konstatere at det er et US Navi hangarskib. Det havde været meget sjovt at se det i dagslys.
Ud på natten ved 4 tiden, er vi 3/4 over passagen og vinden drejer langsomt mere i øst og tvinger os for langt sydpå. Vi beslutter at vende og gå nordpå, selvom jeg gerne ville have været lidt tættere på Haiti og dermed lidt i læ.
Det lader dog til at være et meget fornuftigt valg. Vi sejler nu næsten stik nord, stadig med omkring 30kn vind og 3-4 m bølger. Men vi formår nu at sejle 5-6 kn stadig med motoren kørende på 1800 omd. Det føles som vi nu er kommet ud af den værste modstrøm. Det er stadig vanvittig ubehagelig sejlads, men nu kommer vi dog fremad med en acceptabel fart.

Da solen endelig står op er vi ved at være ned på diesel, og fylder 40 L på fra dunkene på dækket. En ikke helt nem opgave i disse forhold.
Vinden har nu aftaget til 20-24 kn og dønningerne aftager også, som vi lægger afstand til passagen. De er dog – som så mange gange før – temmelig uregelmæssige. Efter ca. 10 min med ro på, kan der ud af ingenting pludselig komme et sæt der er så store, at vi endnu en gang sejler igennem en bølge med et vådt cockpit til følge.

Da vi nærmer os Great Inaguan, den største og sydligste ø i Bahamas, overvejer vi kraftigt at krybe i læ her og få et pusterum. Men ved nærlæsning af Cruising Guiden går det op for os at vi ikke kan undgå at betale for en cruisingpermit, som koster ikke mindre end 300 usd. Derfor beslutter vi at bide i det sure æble og holde os til planen om Turks and Caicos hvor det skulle være muligt at undgå denne cruisingpermit, hvis man er her mindre end 7 dage.

Det ser ud til at det værste nu er overstået , men vi har stadig godt 1,5 døgn tilbage. Alt tyder dog på at det “kun” bliver i 2,5 m høje bølger med 20-23 kn vind lige i snuden. Eneste gode nyhed er at solen skinner.

Resten af dagen går med at kæmpe os langs Great Inaguans sydkyst, og som mørket og den sidste nat træder frem runder vi sandbanken på det SØ hjørne og kan så småt bevæge os nordpå næsten med direkte kurs på vore destination.

Sent på natten efter et par krydsben op langs kysten, kommer der en tiltrængt ændring i vinden, som nu tillader at vi kan styre lige på destinationen. Da solen står op har vi kun 43 sm til vores sidste waypoint. Som vi kommer nordpå kommer vi også mere og mere i bølge læ og vi skyder nu en fin fart. Det føles fantastisk, og humøret stiger en smule hos hele besætningen, som traditionen tro er begyndt at snakke om mad og julemenu. Det er lillejuleaften og vi glæder os vildt til at komme i land.

Ved 16-tiden ankommer vi til vores sidste waypoint, men har stadig 10 sm ind over det kun 3 m dybe vand på sandbanken mellem øerne der udgør Caicos. Alle cruisingguides siger at man ikke skal sejle her i mørke, og vi får derfor lidt travlt med at komme helt frem til South Side Marina inden mørket falder på. Her er også en del strøm og vi kan ikke komme over 4 kn fart.
Presset på tid, beslutter vi at stoppe ved Sapodilla Bay og smide ankeret for natten, for så som det første på Juleaftens dag at sejle de sidste 5 sm til marinaen.

Det bliver en dejlig og hårdt tiltrængt nat for anker i en båd der ligger næsten stille. Og ligeså dejligt er det at hoppe i vandet julemorgen i turkistblåt vand, inden vi tager de sidste sm til marinaen.

Nu skal der bare julehygges, og samles kræfter til næste og sidste stræk mod St. Martin.