Rejsebrev fra ungerne (ukendt nummer)

Man tænker nok, at nu kommer der et indlæg om fødsel…men nej. Ham lillebror har vist ingen planer om at komme til tiden. Og på en måde passer det jo fint til det liv vi lever herude i verden. Der er jo absolut ingen planer der holder her hos os (eller tages særligt seriøst længere…) og selvfølgelig heller ikke hvornår fem bliver til seks.

Hverdagen er stadig nem (ej, nemmere…ikke nem!) i marinaen. Jeg er stadig virkelig træt. Christian nyder stadig sit træ-liv og får lov at nørde med alt muligt. Ungerne larmer, venter, klarer mere end de plejer, skændes lige så meget som de plejer, køber ind og her hjem, spiller virkelig mange racerspil på deres telefoner og lever et hverdagsliv helt tæt med en meget gravid mor. De klarer det hele og brokker sig sjældent.

Til gengæld skriver de stadig rejsebreve. Og i onsdags var deres seneste rejsebrev i Østerbro avis.

Det kan læses her: rejsebrev fra Østerbro avis

Det føles som virkelig lang tid siden vi var på Curacao, i Colombia og på San Blas. Tiden flyver stadig, selvom vi venter på lillebror…

img_3440

 

 

Rejsebrev fra ungerne

img_2719

Ungernes rejsebrev. Som pludselig lige nu midt i Irmas ødelæggelser giver endnu mere mening. Godt vi søgte sydpå og tog den her orkansæson seriøst. Men hvor er vi kede af de mange tab og ødelæggelser. Det er svært at glæde sig lige nu. Og desværre ser det ud til at der er en ny orkan lige i hælene på Irma.

Rejsebrevet kan læses her:

Rejsebrev fra ungerne.

 

#2 Rejsebrev fra ungerne – Østerbro Avis

Vi er tilbage på St. Vincent efter kun 2 timers sejlads fra Bequia. Her er stadig dejligt i Blue Lagoon. Vi drikker en iskold cola og glæder os til endnu en gang at spise deres fantastiske bacon-cheese burger.

Ligesom sidste gang vi kom hertil blev vi mødt af en gal mand, som ville have os til at bruge hans ankerbøje (mod betaling selvfølgelig). Endnu en gang sagde vi pænt “nej tak” og fik en kæmpe skideballe tilbage som tak.

Skipper pustede sig lidt op og jeg fulgte lidt efter og prøvede at sende god karma (det gik vist ikke så godt). Men heldigvis kom han kort tid efter tilbage og spurgte om han skulle hjælpe os med hækankeret. Nu er vi vist cool, tror jeg… Og måske møder han os lidt venligere næste gang.

I dag er ungernes rejsebrev i Østerbro Avis. Det kan læses her – Rejsebrev.

Eller læses her:

img_0566

Østerbroavis – Rejsebrev 2

Vi er nået til Caribien nu. Vi ligger for anker ved en lille ø, der hedder Bequia. Her er helt vildt dejligt og vi ser havskildpadder, blæksprutter og flotte fisk hver dag. De svømmer rundt om båden.

Siden sidst har vi oplevet mange ting. Vi fløj til Barbados og boede der en måned, mens vores far sejlede “Johanna” over Atlanten. Vores mormor og morfar kom til Barbados og boede sammen med os.
Barbados var varmt og spændende. Vi boede i et hus 5 minutter fra stranden. I haven gik der høns, geder og aber frit omkring. Vi blev vækket om morgenen af haner, der galede.
På Barbados badede vi hver dag og svømmede med havskildpadder. Vi kom så tæt på dem, at vi kunne ae dem på skjoldet. Det var ret vildt og nok noget, vi aldrig kommer til at glemme.
På Barbados fik vi også surfboards. Og vi racede på jetski.
Men vi savnede vores far. Og vi fulgte hans position, hver gang han sendte os en opdatering. Efter 19 dage på Atlanterhavet kom han endelig frem til Bridgetown på Barbados. Vi havde lavet danske flag og stod i havnen for at tage imod ham.
Det var så dejligt at se ham igen. Og at flytte hjem igen til alle vores ting.

Juleaften holdt vi på stranden. Vi havde pyntet en palme med julepynt og karameller og så lavede vi bål på stranden og grillede fisk. Vi dansede rundt om palmen og sang julesange. Det var mærkeligt, men også ret sjovt.
1. juledag sejlede vi videre mod Union Island og derefter har vi sejlet rundt til forskellige små øer i Caribien.

Nu er vi nået til Bequia. Og her er så dejligt. Vi har mødt en norsk båd med 3 børn og en dansk båd med 3 børn og en anden dansk/sydafrikansk båd med 2 børn, så pludselig er der en masse legekammerater. Vi mødes med de andre børn hver dag og snorkler og skyder med harpun. Vi har fanget rigtig mange fisk.
Selvom det er den 5. januar i dag, har vi stadig juleferie. Vores mor og far kan ikke rigtig få taget sig sammen til at starte skole igen. For her er så varmt. Og på en måde har vi undervisning…bare mest sådan noget der handler om fisk, svømning og engelsk. Og så skal vi læse en time hver dag fra nu af.

Vi ved endnu ikke hvor vi sejler hen efter Bequia. Og vi ved stadig ikke om vi skal til Stillehavet. Vi håber, at vores mor og far beslutter, at vi skal til Stillehavet. Men ellers er her også dejligt i Caribien. Eneste ting der er virkelig dårligt ved Caribien er, at det er rigtig svært at finde god is! Og det trænger vi til her i varmen.

Det er mærkeligt at tænke på at det er koldt og hverdag i Danmark. Og at man skal have vinterstøvler og hue på. Her tager vi badetøj på når vi står op og hopper i vandet fra båden.
Vi savner selvfølgelig stadig mange ting i Danmark. Mest vores venner og vores familie. Men vi kan ret godt lide at bo her i Caribien. Og vi er glade for at vi har mødt flere børn. Man kan godt blive lidt træt af kun at være sammen med sine søskende og sine forældre.
Næste gang vi skriver hjem, har vi nok besluttet hvor resten af vores tur går hen. Måske er vi kommet til Panama-kanalen eller også Cuba.

 

#1 Rejsebrev fra ungerne

Vi er lige landet i Sines efter sejlads fra Sesimbre, som vi “nødlandede” i i går, da vores sejltur til Lagos måtte ændres. Bølgerne var noget højere og voldsommere end de 3 meter de havde lovet…og hele båden (også skipper) mærkede søsygens klamme hånd.

Jeg magter ikke at skrive om turene fra Oeiras (Lissabon)-Sesimbre og Sesimbre-Sines lige nu. Er stadig ramt af knaldende hovedpine efter 2 dage med minimal indtagelse af føde.

Men da vi stod og tjekkede ind oppe på marine-kontoret tikkede en dejlig besked ind på messenger om at ungernes rejsebrev var i Østerbro Avis… Det kan læses her:

Rejsebrev

Hvis man ikke gider at hoppe ind på linket, står der sådan her i brevet:

Vi er i Lissabon i Portugal og ligger i en lille havn og venter på at vejret bliver bedre. Lige nu er det helt vindstille, men om et par dage skulle der komme alt for meget vind. Vi har prøvet forskelligt vejr siden vi tog fra Svanemøllen den 7.8. I starten i Danmark, Tyskland og England, var der mest modvind og regn og store bølger der kastede vores skib “Johanna” rundt i vandet. Det var ikke altid så rart og vi kunne godt blive lidt søsyge. (mere…)