Tobago – ved ikke om vi kommer herfra…

Første indtryk af Tobago er ret godt. Lige hvad vi drømte om og håbede på. Vi, Liva og jeg begav os ind til Charlotteville for at få vores ophold og alle papirer og stempler i orden. Allerede da vi lagde til ved broen, var der hjælpsomme mennesker som gerne ville hjælpe os med at finde vej til “Customs and immigrations-office”. Vejen dertil var nem og vi blev kun mødt af glade og åbne mennesker. På vej op til kontoret kom en dame med “customs” stående på ryggen af hendes t-shirt, ud af et hus og begyndte at følge efter os. Hun så at der var kunder i butikken og fulgte efter os op til sin arbejdsplads, customskontoret. Efter en masse...

Ankommet til Tobago

Vi er ankommet til Tobago efter 33 timers sejlads fra Martinique. Det var en tur med bølger, god vind, sang og bræk. Skipper skriver i logbogen senere. Men synet det mødte os i Man O War ankerbugt var ret fantastisk. Tobago virker allerede helt skøn. Vores check-in blev klaret på ca 1,5 time, hvor vi løb mellem 2 forskellige kontorer. Vi er væk fra Europa. Der er masser af tid! Og mange stempler som skal klares. Liva og jeg er taget til Charlottevillle og drengene forsøger imens at skaffe aftensmad. Harpunerne er smurt. Og de er så klar!

Le Marin-nyt

Alle er landet godt i Le Marin. Onkel Thomas lander med fly på søndag og sejler med ihvertfald 1 måned. Ankerbugterne er ikke længere så fyldte. Det er helt tydeligt at vi er her udenfor sæsonen nu. Og alligevel er der virkelig mange maste, når man sådan kigger rundt. Det er dog intet i forhold til for et par måneder siden. Orkansæsonen er startet og selvom det er tidligt på sæsonen, tjekker vi vejrudsigten og er klar til at sejle sydpå under 12.breddegrad, hvis der er varsel om uvejr. Ungerne har indtaget salonen og gjort plads til deres onkel. Det er de meget tilfredse med. Der er noget særligt ved at ligge i midten af det hele og falde i...

Tilbage den helt rigtige aften

Vi tog til Terre de Haut. Spiste is og sejlede videre dagen efter. Kastede anker ved vores øde ø og glædede os til en hængedag med snorkling, ro og ture på øen. Sådan gik det ikke. Vi rullede og rullede og intet blev liggende på plads i båden. Så vi trak ankeret igen og sejlede tilbage til Terre de Haut. Til is og til verdens smukkeste aften. Det var den helt rigtige aften at stå lige der på molen og kigge ud på aftenen:

En af de dage…

To dage i marinaen er pludselig blevet til fire. Helt uden diskussioner og helt uden at spørge skipper, om han var med på den. Det var én af den slags beslutninger, som man (jeg) var nødt til bare at skynde mig at tage. Vi stortrives. Vi har fået en slags selvstændigt liv tilbage. Bare for en stund. Og det er helt ok at betale 30 euro pr nat for det. Ihvertfald i 4 dage. Vi behøver ikke at forlade Johanna i samlet flok. Enhver der ønsker det, kan frit bevæge sig væk fra båden. Jeg fik pludselig energi til at løbe mig en morgentur i marinaen – Liva insisterede sig på at komme med og jeg forbarmede mig. Heldigvis blev...
Older posts