Om Bahamas, havskildpadder og hajer

Bahamas lever indtil videre op til hele familiens høje forventninger. Allerede dag nr. 2 for anker i en af de mange billedskønne bugter, kom en motorbåd sejlende forbi os og spurgte om vi ikke havde lyst til at komme med dem og se og registrere havskildpadder. Det viste sig at være en pensioneret Marinebiolog/forsker Stephen og hans kone Barbara, som havde en aftale om at indfange og mærke havskildpadder i området. Alle var helt vilde og ville selvfølgelig gerne se og være med. Så hele familien – undtagen bådbabyen og hans mor – hoppede i dinghyen og sejlede efter dem. Det blev en vild oplevelse – især for Gustav, som endnu en gang blev bekræftet i at han skal være...

Om at nyde langsomt…

Sejlturen fra Jost Van Dyke, BVI’s til Bahamas gik som vi drømte om. Vejrudsigten stemte nogen lunde for en gang skyld – denne gang dog med mindre vind end de havde lovet (og ikke de plus 5-10 knob man plejer at skulle regne med). Vi sejlede afsted lørdag formiddag. Alle var glade og klar – og forventningsfulde. Min mave var helt rolig. Og det er altså ikke en selvfølge inden et længere stræk – og slet ikke med en helt ny bådbaby ombord. Men vores sidste 2000 sømil i modvind har gjort noget ved mig. Og ved os alle sammen. Vi ved, hvad vi kan klare. Og vi har oplevet, hvor meget vi faktisk kan klare sammen. Så de 500...

Hej Bahamas

Hej Bahamas. Vi er her. Fire fantastiske dage til søs. Helt uden søsyge. Med søvn og ro. Film og bagning. Delfiner og flyvefisk. Og tun på stangen. Og familietid. Nu ligger vi her på det klareste smukkeste vand og er klar på nye eventyr. Men først tilbageblik – for BVI’s var også fantastisk: Nu sover vi og så følger en fortælling om vores skønne tur her til Bahamas. Alle ved godt at vi sejler mod koldere farvande, mod en anden slags eventyr og færre af de her lange sejladser som familie. Så der er mindre brok og mere nydelse…!

Farvel til St.Martin

Nu er vi klar. Bunden er renset, der er fyldt diesel og vand på tankene og de ekstra dunke, så vi kan klare os i lang tid. Maden til aftenen er forberedt, cockpittet ryddet og alt i båden er fastgjort. Vi skal videre. Og vi skal væk fra St. Martin. Og selvom vi glæder os, så er det også lidt trist. Og sådan er det jo altid i den her familie – altså ikke bare sort/hvidt. St.Martin har været vores hjem i denne omgang i 3 måneder. Og St.Martin vil altid være særligt for os. Jeg har jo for filan da haft veer på den her ø og født en baby. Det er her Sylvester er blevet født. Det er her...

Vi vil bare gerne have lillebror med hjem (lovligt)…

Ved siden af det her dejlige luksusliv, som vi lever lige nu, kæmper vi for at få alle papirer på Sylvester i orden. Det er ikke nemt. Og alle forestillinger om at det gav mening at føde på St.Martin – netop fordi det er EU – holder ikke. Ingen her på øen kan tilsyneladende hjælpe os. Deres løsning er at vi flyver til Paris og går til den danske ambassade og får lavet pas der. Problemet er at vi kun har en fødselsattest på lille Sylvester og den kan han ikke rejse på. Derudover kan vi ikke rejse til Paris alle 6 og efterlade båd og bruge en masse penge, som vi ikke har. Nu er både ambassaden i Mexico,...