Nedtælling – afgang mandag

Vi har rykket afgangen til mandag morgen. Vejrvinduet er bare bedre, hvis vi starter mandag. Og i morgen søndag skulle blive en slem regnvejrsdag – og det er sgu for ærgerligt at starte det lange kryds helt drivvåde i gråvejr. Vi har forladt Nassau. Vi er ikke gode til at ligge i beskidt vand tæt på en by. Vi bruger for mange penge. Finder hele tiden på noget vi mangler – men som vi sikkert godt kan undvære. Vi har været på jagt efter huer. Men fandt kun en til Bertram. Og på jagt efter lange bukser. Vi fandt to par til Gustav. Det er mærkelige forberedelser at skulle købe ind til kolde nætter og regnvejr. Det er godt nok...

Stor beslutning!

Vi har taget den store beslutning. En beslutning, som ikke var svær for skipper. For selvfølgelig var han helt sikker. Altså sikker på at familien skulle sejle samlet over Atlanten. Jeg var ikke sikker. Men det er jeg nu. Selvfølgelig skal vi sejle hjem alle seks. Afslutte vores tur sammen og få den oplevelse sammen. Jeg kan dog godt regne ud, at der kommer tidspunkter på det der store hav, hvor jeg kommer til at fortryde min beslutning. Kommer til at sige utrolig meget “fuck”, være lidt småsur og pisse irriterende (det kan man jo være hvor som helst…også på havet!). Men jeg kan også godt regne ud, at jeg på Azorerne med Liva og Sylvester ville føle mig helt...

Om at nyde langsomt…

Sejlturen fra Jost Van Dyke, BVI’s til Bahamas gik som vi drømte om. Vejrudsigten stemte nogen lunde for en gang skyld – denne gang dog med mindre vind end de havde lovet (og ikke de plus 5-10 knob man plejer at skulle regne med). Vi sejlede afsted lørdag formiddag. Alle var glade og klar – og forventningsfulde. Min mave var helt rolig. Og det er altså ikke en selvfølge inden et længere stræk – og slet ikke med en helt ny bådbaby ombord. Men vores sidste 2000 sømil i modvind har gjort noget ved mig. Og ved os alle sammen. Vi ved, hvad vi kan klare. Og vi har oplevet, hvor meget vi faktisk kan klare sammen. Så de 500...

Man sejler da ikke på en fredag!

De sidste mange dage har været pressede. Båden har trængt til den der kærlige hånd, som kun skipper kan give den og vi har slæbt os frem og tilbage til supermarkedet næsten hver dag, for at fylde alle lagre op. Det er virkelig meget der skal købes ind til en familie på fem (i det her regnskab tæller lillebror ikke), som skal have tre måltider om dagen i ca 7 uger. Og det er faktisk hvad vi har købt ind til. Alle rum er fyldt og båden ligger helt klart tungere end den gjorde for et par uger siden. Til gengæld behøver vi forhåbentlig ikke at købe andet end frugt og grønt på Bahamas. Alt er gennemgået på Johanna. Christian...

Ankommet til St.Martin!!!

Så er vi her, sgu. 5,5 hårde døgn på havet. Turen startede fint, men udviklede sig til en heftig tur (igen)… Men nu er vi her. Det er aften, vi sidder på en lille hyggelig restaurant og bearbejder turen. Skipper er ikke (helt så) sur på båden længere, Ungerne har fået farve i kinderne og min mave er ved at falde til ro. Det er skønt at have klaret de mange hårde stræk. Og skønt at komme til St.Martin, som er tryg og velkendt for os alle – og en smule kedelig. Men kedelig er godt. Specielt ovenpå de mange vilde oplevelser, som vi har haft på ganske kort tid. Nu skal vi hænge ud, have skolen i gang igen,...
Older posts