En anden sejhed

Vi er ankommet til Calais. Her er ikke særligt charmerende. Og det er ikke kun fordi vi ikke gider opleve mere eller fordi vi er lidt færdige med at være på vej. Her er industrielt og lidt tomt. Havnen har ikke noget liv og begiver man sig ind i selve byen, er der nærmest ingen mennesker eller sjov og ballade. Godt vi kun skal være her en nat. Ja, for det har vi besluttet. Turen hertil var ikke rigtig noget at skrive om. Ikke så slem som vi havde frygtet, men vi krængede meget. Og så er det så svært at leve et liv ombord. Og det er jo det vi helst vil – altså kombinere sejladsen med at leve...

Skippers logbog

Logbog del 3 Nassau, Bahamas-Horta, Azorerne Den 22.5.18 Klokken 03.15 Kurs 96 gr. SOG 10.5 knob Vagtskifte. Der er en del forvirring omkring hvad klokken er lige nu, men det her skulle være “midatlantic time”. Vi har vind og strøm med os, det giver rolig sejlads med 10-11 knob! Jeg har netop spottet et lys agterude, men det er formentlig bare et fragtskib. Dog det første og eneste skib i mange dage. Klokken 07.40 Kurs 90 gr. SOG 11.00 Har netop logget 16.4 knob på en bølge. Det er gråvejr og lidt surt, men vi sejler stærkt. Klokken 13.17 Kurs 105 gr. SOG 9.2 knob Vinden er gået i vest og aftaget en smule og har vi har derfor lagt...

Vi har fået nok nu…

Vi er så mega trætte af at sejle. Det må man godt skrive på nuværende tidspunkt uden at få klø og dumme kommentarer af erfarne sejlere:)  Hele besætningen,- også skipper, som jo ellers er typen, der aldrig får nok af at være på havet. Og det er jo på en måde ret heldigt, at vi så har taget vores sidste lange stræk. Vi behøver ikke at udsætte familien for flere nætter på havet. Følelsen af at have fået nok, kommer på det helt rigtige tidspunkt. Og det var ret skønt at kunne trøste sig ved tanken om være på vej til udelukkende korte stræk på 50 sømil (med mindre vi beslutter os for at tage et par nætter, for derved...

Så tager vi Biscayen…

Vi sidder ombord på Johanna. Roen har allerede sænket sig over hele besætningen. Vi er lige sejlet ud af marinaen i Horta og bevæger os ganske stille afsted med 5 knob på fladt vand og i strålende sol. De tre store ser film allerede, – vi har fået så mange nye film fra Xarradola harddisk i går. Så de kan se film fra nu af og til vi lander i Brest. Lillebror sover og Christian dimser omkring på dækket og giver sin båd lidt kærlighed. Det er med blandede følelser vi bevæger os ud på dette ca 1300 lange stræk fra Azorerne til Frankrig. Vi gider godt sejle, vi gider godt bare at hænge ud her ombord – lige med...

Atlanterhavet #1

Det her Atlanterhav er ikke spor skræmmende. Det er stort og mørkt og virker uendeligt, når man sidder her i en lille bitte båd uden land i sigte. Men det er mildt og vi føler os sikre og passet på. Dagene går – den ene tager den anden – og ingen kan længere holde styr på hvor mange nætter vi har sovet herude på havet. Rutinerne har indfundet sig og alle er bare lige her. Skippers logbog er i gang med at blive skrevet rent. Den er lang og detaljeret. Her kommer det som jeg jo synes er aller mest interessant…nemlig hvordan vi har det. Og hvordan vi alle var i det her Atlanterhavskryds. Gustav, vores teenager, er blevet fast...