Om at komme i havn – og komme hjem

Det hele skal nok gå. Vi har fået havneplads i Svanemøllen. Samme bro som vi lå på inden vi tog afsted – dengang jeg skulle se mit nye hjem og var helt nervøs over om det mon føltes som hjem. Nu er følelsen helt anderledes. Jeg kan ikke forestille mig et andet hjem end den her Bianca 420. Og jeg kan ikke forestille mig en anden havn end Svanemøllen havn. Og efter 2 år i den store verden, så er det meget rart at vide, hvor det hele er…vaskeriet, badene, cykelparkering, stranden og den nærmeste Netto…den slags fjollede småting som gør, at man kan snakke om det med ungerne, forberede dem og lave gode planer og drømme for fremtiden. Og...

Farvel til St.Martin

Nu er vi klar. Bunden er renset, der er fyldt diesel og vand på tankene og de ekstra dunke, så vi kan klare os i lang tid. Maden til aftenen er forberedt, cockpittet ryddet og alt i båden er fastgjort. Vi skal videre. Og vi skal væk fra St. Martin. Og selvom vi glæder os, så er det også lidt trist. Og sådan er det jo altid i den her familie – altså ikke bare sort/hvidt. St.Martin har været vores hjem i denne omgang i 3 måneder. Og St.Martin vil altid være særligt for os. Jeg har jo for filan da haft veer på den her ø og født en baby. Det er her Sylvester er blevet født. Det er her...

Atlanterhavskryds med baby?

Vi er gået i tænkeboks. Atlanterhavskrydset nærmer sig og vi er stadig i tvivl om hvad der er den bedste løsning for os. Eller det vil sige én af os er i tvivl…alt er på en måde helt som det plejer. Skipper er rolig, helt rolig. Det der Atlanterhav kan bare komme an. Han skal nok få sin familie sikkert over – også mor og baby. Og han er ikke i tvivl. Det er det han ønsker og drømmer om. At afslutte turen sammen. Så er der en anden her på båden, som lige overvejer. Og tænker. Og mærker efter. Og kigger på den lille bitte bådbaby. Men som også har ret meget lyst til at tage turen. Der er...

Tilbage for anker…

Vi er rykket ud for anker igen. Desværre var der ikke plads til os i marinaen længere. Så nu skal vi prøve et liv med baby for anker. Det bliver helt sikkert en stor ændring. Ungerne har vænnet sig til at kunne løbe frem og tilbage mellem båd og land, at have den frihed at kunne bevæge sig alene (og ikke altid i flok) og det er blevet til mange timers leg med alle hundene i marinaen. På den anden side er det en enorm lettelse at rykke væk. Der har været en mærkelig stemning derinde. Alle kender alle og de fleste har noget imod hinanden. Det betyder en stemning, som går lige i maven på en nybagt mor fuld...

Baby ombord

Vi har været 6 i familien i snart en uge. Det er jo ingen tid og alligevel føles det som om han har været her altid. Vi er igen i den situation, at vi prøver en masse ting for første gang. Eller sådan føles det ihvertfald… En tur i dinghy med lille bitte Sylvester på maven er på en måde en helt ny oplevelse. En gåtur forbi de steder vi kender så godt her på St.Martin, er som at gå der første gang, fordi der nu sidder en lille fyr på maven. Vi lægger mærke til hundene her i marinaen der gør så højt om morgenen og skabe, der (åbenbart) altid smækkes hårdt i ombord på Johanna. Vi oplever alting...
Older posts