Noget om hjem

Engang imellem når der er tid og ro til at tænke over mere end “her og nu”, så tænker jeg over at vi er hjemme om 1 år. Halvdelen af tiden er gået. Vi har boet på båden i 1 år nu. Vi har besøgt så mange forskellige lande og endnu flere forskellige byer. Vi har spist så meget nyt mad og mødt så mange nye mennesker. Vi har ikke haft sko og strømper på siden oktober og lange bukser ejer vi ikke mere. Vi har udviklet os helt vildt – hele banden. Og alligevel ændrer det ikke på at vi om 1 år ikke har noget hjem at vende hjem til. Vi har en masse drømme og forestillinger –...

De modige kvinder

Nogle af de aller modigste mennesker jeg møder i øjeblikket er kvinder fra andre både, der ligesom vi, er på langtur med familien. De er modige, fordi de er midt i eventyret med alle deres tanker og følelser – og alt deres lort i bagagen. Og modige fordi man ikke kan så meget andet, end at forholde sig til den der lort i bagagen, når man er midt i paradis med en masse tid til tanker og udvikling. Mændene er garanteret også modige på deres måde. Men det er altså kvinderne der har ramt mig lige i dag. Måske fordi jeg har siddet med to virkelig skønne og modige af slagsen i mange timer i går. Og snakket. Uden mænd...

Om at åbne sit hjem (gid vi husker det i DK…)

Vi har haft gæster ombord på båden. Gæster som vi ikke kendte for 1 uge siden. Danske gæster, som vi mødte på fortovet i St. Pierre forleden aften efter vores sejlads med vind, hvaler og efterfølgende vin. Vi inviterede dem til at besøge os på båden. De tog imod invitationen. Og nu har vi haft en hyggelig eftermiddag/aften med 4 ret skønne mennesker, som vi slet ikke kendte, inden vi hentede dem ved molen i Fort de France. De bor i hus her på Martinique i 5 uger. Det er så fedt. Og det er så dejlig en del af vores eventyr, at møde mennesker – at blive modtaget af mennesker og at åbne sit hjem for fremmede og snakke...

Om marina, bad og nye venner

Fik kæmpet os frem til Marina Bas du Fort på Guadeloupe. Modvind igen. Selvfølgelig. Mindede os lidt om Køgebugt, som vi kæmpede imod i starten af vores tur (læs her). Og som vi bare hader. Igen sejlede Johanna fantastisk – og hurtigt. Og skipper fik mulighed for at dyrke sine sejl. Vi ankom og fik en fin plads. Vi har ikke ligget rigtigt i marina siden Tenerife og det er ret vildt at have fri adgang til vand og el. Alt bliver opladt. Og vores tanke og dunke skal fyldes inden vi tager herfra igen. Vi har været i brusebad!! Det er ikke sket siden Barbados i december. Hele familien er blevet vasket med sæbe. Og vi har mistet lidt...

Aftentanker

Det er nok lige nu og lige her, at jeg ægte kan mærke, at det her liv er blevet hverdag. Men det er også lige nu og her, at den her hverdag gør mig lykkelig. Det er aften. Klokken er 20.54 og det er mørkt udenfor. Vores vindmølle larmer lidt, men det er ok. For lige her på den her lille bitte båd, er der plads til os fem. Bertram er krøbet ind i sin kahyt med en opladt computer og en film. – Helt varm og brun og solmæt og virkelig lækker. Liva ligger her sovende ved siden af mig i sofaen. – Helt varm og feberagtig og virkelig nuttet. Gustav sidder i cockpittet med sin guitar og spiller...
Older posts