Rastløshed og farvel

Og så har den der følelse af rastløshed indfundet sig igen. Og det er jo ikke fordi vi bare sidder stille og glor – tværtimod er vi nærmest i krig. I krig mod det lille dyr, som afgør om vi kan sejle videre eller ej. Vi kender godt den her følelse og jeg har også beskrevet før – både her og her. Men bare fordi man godt kender en følelse, betyder det jo ikke at den bliver nemmere at være i. Den bliver bare nemmere at genkende og måske har man udviklet strategier for hvordan følelsen skal tackles. Jeg kender jo også godt følelsen af sorg over at skulle tage afsked. Og på trods af at jeg er virkelig god til at...

Om Irma

Mormor, morfar og Johanna tog fra Curacao tidligt i går morges. Med fly til Miami, hvor planen var at de skulle videre med Norwegian til København. Men alle fly blev aflyst og nu er de strandet lige der, hvor Irma forventes at ramme meget snart. I forvejen er det helt uoverskueligt at sige farvel – og ikke vide hvornår vi ses igen. I forvejen er det trist og sørgeligt og alle går rundt i en lidt tung stemning… Men derudover er det ikke helt til at bære, at de lige nu er havnet midt i orkanens center. Og at de skal sidde der i usikkerhed og ikke vide hvornår de kommer hjem, hvor voldsomt orkanen rammer og i øvrigt være...

Orkanen Irma

Selvom dagligdagsting som flagermus, lus og et køleskab der strejker, fylder en del i vores hverdag, så er vi selvfølgelig meget optagede af orkanen Irma. Vi går fri her på Curacao. Det eneste vi mærker til den er total mangel på vind, mange snakke om vejret og så selvfølgelig bekymringer for mange af de mennesker vi har mødt på vores vej og som nu befinder sig rundt omkring de caribiske øer. Vi får beskeder om safehouses, lukkede skoler og proviantering til overlevelse i huse, hvis det bliver nødvendigt. Vi føler med de mange mennesker som lige nu forbereder sig på en voldsom orkan. De lokale, som står overfor at få ødelagt deres hjem og de forretningsdrivende, som mister deres indtægt....

Den der afsked…

Jeg kom til at sidde og gense billeder fra vores afskedsfest hjemme i svanemøllen og selve afskedsdagen for lidt over et år siden. Av, av, av. Kan sgu godt huske hvordan jeg havde det og hvordan ungerne havde det. Og hvor var de der unger små. Og hvor havde vi allesammen meget tøj på. Og hvor er der meget der har ændret sig på bare et år. Og alligevel er alting helt det samme. Bare meget bedre. Og heldigvis er der 10 måneder tilbage af vores eventyr. Men jeg får sgu sommerfugle i maven, når jeg forestiller mig hvordan det bliver at sejle ind i Svanemøllen til juli og se alle vores mennesker igen. Og ikke skulle sige farvel mere....

Noget om hjem

Engang imellem når der er tid og ro til at tænke over mere end “her og nu”, så tænker jeg over at vi er hjemme om 1 år. Halvdelen af tiden er gået. Vi har boet på båden i 1 år nu. Vi har besøgt så mange forskellige lande og endnu flere forskellige byer. Vi har spist så meget nyt mad og mødt så mange nye mennesker. Vi har ikke haft sko og strømper på siden oktober og lange bukser ejer vi ikke mere. Vi har udviklet os helt vildt – hele banden. Og alligevel ændrer det ikke på at vi om 1 år ikke har noget hjem at vende hjem til. Vi har en masse drømme og forestillinger –...
Older posts