Om at flygte lidt

Så er det i dag der er afgang mod Havana. Vi ville have været afsted for et par dage siden, men feber og manglende lejebiler i hele Santiago de Cuba gjorde, at det altså først er i dag vi vinker farvel til Johanna og begiver os ud på en 15 timers bustur fra Santiago de Cuba til Havana. Det er ikke bare lige sådan at forlade båden i en uge. Der er virkelig meget arbejde der skal gøres inden – men vi nåede det. Alle har pakket og vi er klar. Det passer mig glimrende at vi nu skal på eventyr et nyt sted. Jeg er lidt ramt af Cuba og af hvordan familierne her lever. Jeg har lyst til...

En del af flokken…

Vi har efterhånden været alene i et godt stykke tid. Vi trængte til det efter den store afsked med Irie rose. Og vi har nydt det. Kun at skulle forholde os til hvad vi selv havde lyst til og at have ro på – og have de her unger helt tæt på. Men nu er ungerne begyndt at savne at høre til i en flok igen. Vi nåede i Port Antonio kort at have følelsen igen, da vi lå side om side med norske Kattami og Nomad fra Schweiz. Begge både og deres besætninger har vi ikke set siden Bonaire og det var skønt at hænge ud – og se i alt 8 unger løbe rundt i en stor flok....

Verdens bedste navneforslag – fra Kalvin

Vi har en lille ven hjemme i Danmark. Han hedder Kalvin og er 5 år. Vi har kendt ham altid og vi snakker ret tit om ham på den her tur. Han tager stor del i lillebror-snakken og kommer meget gerne med forslag til navne. Og det betyder selvfølgelig også at vi sender vores navneforslag forbi ham…bare for lige at få hans perspektiv på det. Det kan der komme nye og kreative forslag ud af. Vi overvejer for eksempel “Sylvester”… Men Kalvin kan faktisk bedre lide “Karlvester”. – Et navn, som vi ikke havde overvejet… Ret tidligt i graviditeten foreslog han “Charlie” – for det hedder hans vens lillebror og det ville ligesom derfor passe ret godt ind i lillebror-kategorien....

Tanker fra i lørdags

Stadig på San Andrés. I dag er det lørdag og jeg er blevet vækket af vækkeuret. Skal finde en blodprøveklinik, men lige nu har jeg sat mig i morgensolen på en café med en kop kaffe. Det er sjældent efterhånden…altså at jeg sidder alene på en café eller nogen steder alene overhovedet. Dagene flyver stadig. Mon de også gør det hjemme i Danmark? Eller er følelsen anderledes her, fordi vi rykker os hele tiden og bliver bombarderet af oplevelser? Vi var til drinks på en amerikansk båd i går, hos Bobbie og Betsy og deres tre drenge på 9, 11 og 13. Alle seks unger legede pudekamp i salonen og vi snakkede i cockpittet. En virkelig sød og interessant familie....

San Andrés – en stille morgen

Er vågnet op til solskin, blåt hav, grønne palmer og larm fra byen. En kombination der passer mig så godt efter 4 ugers i øde øers stilhed. Drengene sover, Liva leger med Barbie i cockpittet og jeg får lov til helt stille at vågne med min kaffe. San Andrés er blevet beskrevet som meget turistet. Men det har vi ikke oplevet endnu. Vi gik og gik og gik i går efter vores indklarering. Alle trængte til at røre benene efter 2 stille døgn på havet. Og byen var levende. Alle var udklædte og dyrkede halloween i en grad, som vi aldrig har set før. Alle butikker stod klar med oppyntning og slik og både børn og voksne var i farlige...
Older posts