#6 Samtalen rundt om morgenbordet

Det er meget længe siden jeg har skrevet et indlæg om de der skøre, skønne og mærkelige samtaler vi har rundt om morgenbordet. Og det er altså ikke fordi vi ikke snakker sammen. Tværtimod. Der er altid mindst én, der snakker…men oftest flere. Og derfor kan det være svært at følge med i hvem der sagde hvad og hvorfor og hvornår. Men efter vi er flyttet i marina er der ofte et eller flere børn der opholder sig væk fra båden. Og det giver bare mere plads. Også til tanker og refleksioner hos de der unger. Det betyder at Liva en morgen endelig havde fundet forklaringen på et mysterium, som hun åbenbart har brugt mange tanker og meget energi på:...

Jordemoder, alenetid og strand

Har i dag snydt mig til en time i mig helt eget selskab. Det var tiltrængt. Og virkelig dejligt. Og meget længe siden. Startede morgenen med et besøg på hospitalet, – havde en aftale med en jordemoder kl 9. Alt var fint. Fik tjekket hans hjertelyd i en halv time og han tonsede derud af. Ingen tegn på at han er på vej ud lige nu og jordemoderen gav mig venligst en tid igen om en uge. Jeg gider bare ikke rigtig at se hende igen om en uge…jeg vil hellere bare føde nu. I venterummet hang denne seddel og gjorde opmærksom på den der betaling, som vi allerede har mærket virkelig meget til. Det koster 75 euro pr konsultation…:...

Rejsebrev fra ungerne (ukendt nummer)

Man tænker nok, at nu kommer der et indlæg om fødsel…men nej. Ham lillebror har vist ingen planer om at komme til tiden. Og på en måde passer det jo fint til det liv vi lever herude i verden. Der er jo absolut ingen planer der holder her hos os (eller tages særligt seriøst længere…) og selvfølgelig heller ikke hvornår fem bliver til seks. Hverdagen er stadig nem (ej, nemmere…ikke nem!) i marinaen. Jeg er stadig virkelig træt. Christian nyder stadig sit træ-liv og får lov at nørde med alt muligt. Ungerne larmer, venter, klarer mere end de plejer, skændes lige så meget som de plejer, køber ind og her hjem, spiller virkelig mange racerspil på deres telefoner og lever...

Verdens bedste hold

Der er lidt stille her på bloggen – og lidt stille her på Johanna. Lige som det skal være. Christian arbejder og nyder at høre til et sted, som ikke er på de her 42 fod, som har udgjort vores fælles rum de sidste 1,5 år. Han er væk mange timer hver dag. Forlader Johanna klokken 07.30 og er hjemme klokken 17.30. Og det er ret godt for os at blive mindet om, at det ikke er sådan vi vil leve hjemme i Danmark. Men lige nu er det ok at leve sådan her et par uger. Og virkelig mærkeligt. Jeg er vant til at have ham tæt på hele tiden – max 10 meter fra mig og hele tiden...

Hverdag

Hverdagen er kommet til os. Skolen er godt i gang. Ungerne diskuterer, slås og skændes. Og vi prøver at nyde det. For vi ved jo godt, at det er på lånt tid, altså det her med at have dem helt tæt på. På godt og ondt. Der er ikke andre børnebåde i bugten og derfor ingen andre børn at kæmpe med, opleve med og blive inspirerede af. Det kan vi godt mærke her ombord på Johanna. Men lige om lidt er vi tilbage i hverdagen i Danmark, hvor vi alle spredes og har gang i hvert vores liv. Og så er det altså meget rart lige nu at være så tæt. Jeg tror ikke ungerne er helt enige… I dag...
Older posts