Vi vil bare helst blive…

Stadig i Georgetown, Bahamas. Vi kan ikke komme væk. Hver dag aftaler Christian og jeg, at “i morgen” sejler vi videre. Og hver dag får ungerne overtalt os til at blive en dag mere. Og det er slet ikke svært for dem. Her er virkelig skønt. Og her er virkelig nemt at være. Og så er der bunker af børn! Lige som vi har drømt om og sukket efter de sidste maaaange måneder. Nu er de her. Børnebåde fra Canada, USA og Australien med børn i alle aldre – og legekammerater til alle! Der er ovenikøbet teenagere! Piger, der gider at synge til Gustavs guitarspil med fine lyse stemmer på stranden rundt om bålet. Og Liva har endelig fundet en...

Om dumme drømme

Bertram drømmer dumme drømme om at komme hjem. Altså vaskeægte drømme om natten. Han vågner om morgenen og er god til at sige det højt. De handler mest gråvejr, vandpytter og kedsomhed. Om ham der slæber sig hjem fra skole og har våde sko og strømper når han kommer hjem. Om ret mange lektier – mest matematik. Om en hverdag, hvor alle bare sidder bag hver deres skærm og ikke snakker sammen. Av. Nu hvor han har oplevet, hvordan man også kan leve sit liv, bliver det selvfølgelig svært at vende tilbage. Han elsker det her. Og han er så skide god til at være i det. Så vi laver planer om hvordan det skal blive når vi kommer hjem....

Så er vi ved at være klar…

Vi trænger til at komme videre fra St.Martin. Den velkendte følelse af kedsomhed og udlængsel har indfundet sig. Det skete for ungerne for laaang tid siden, men jeg er også ved at være der nu. Lillebror er ude nu, han trives og vi er klar til nye eventyr. Det eneste der holder os tilbage lige nu er de mange forberedelser. Der er virkelig mange punkter i Christians båd-bog…og det skal der være styr på inden vi drager videre.   Proviantering er godt i gang og vi fik klaret en stor del da farfar og farmor var på besøg og vi havde mange hænder og en bil. Vi skal proviantere til både Bahamas og Atlanten…Bahamas skulle efter sigende være vanvittigt dyr...

Gustavs verden – om turens bedste steder

Vi har nu været afsted i halvandet år, og skal snart vende hjemad, men… Inden vi skal hjem har vi lige en sidste destination, som for mig måske er et af de bedste på hele rejsen, det er nemlig Bahamas. Jeg har i lang tid glædet mig til Bahamas fordi at der er exceptionel dykning, og meget stor chance for at se hajer, store hajer! Ud over at det er et godt dykkersted er det også godt at fiske og harpun fiske, og det er jo nogen af mine yndlings ting at gøre på vandet. Jeg har en eller anden forventning til Bahamas, om at det kommer til at være ligesom et af vores yndlings steder “San Blas”. San Blas...

Så er vi på vej…

Sidder i verdens mindste lufthavn og venter på verdens mindste fly med min skipper og min lille bitte baby. Morgenen startede med vækkeur klokken 6 og vi blev mindet om hvad det er der venter os hjemme om ca 4 måneder… Det savner vi ikke! Altså det med at blive vækket af et vækkeur, at være pressede på tid og skynde på ungerne. Vi sejlede ind og Sylvester var meget tilfreds med lidt motorlarm fra morgenstunden. De tre store unger blev smidt af hos farmor til hygge, bacon og fjernsyn. Og strandtur senere. Farfar skulle køre os i lufthavnen…men den skide bil ville ikke starte. Kun sige en masse mærkelige lyde. Så der stod skipper 1 og 2 og rodede...
Older posts