Runde: de vildeste oplevelser

  Stille morgen i cockpittet. Christian spiller guitar, drengene dimser og de to små sover. Og jeg vågner. Helt langsomt. Og kigger tilbage på to år, som har været såååå vilde! Det er ok at være på vej hjem. Men det er fandme også ok at være trist over en tid der er ved at slutte. Jeg har (som man måske har luret) aldrig været super god til store forandringer. Eller jo, jeg er ok god til det, men det tager mig tid. Og jeg har fundet ud af at den tid må jeg acceptere at bruge. Jeg kan ikke forcere det. Jeg kan ikke trykke på en knap og så være i det nye uden at føle en sorg...

Hørt ved morgenbordet

Bertram sidder med Sylvester og kysser ham. Pludselig siger han “man kan godt lugte på Sylvester, at han hører til den her familie” “Hvordan?” spørger jeg og forventer en sød forklaring om hjemlige dufte af varme boller og solskin. “Jo, det er fordi han også (!!) lugter lidt af våd hund i håret...” svarer Bertram uden at tænke sig om… Så hvis man er i tvivl, så er det altså sådan den her familie lugter. Af våd hund.  

Om ungerne

Vi er endelig sejlet videre fra Georgetown. Det var svært. Vi skulle have været sejlet i mandags – men i dag er det fredag og på en eller anden måde, tog den ene dag den anden. Og ungerne havde det så fantastisk og det var svært at skulle stoppe det. Svært igen at tage afsked. Og svært at sejle til noget, som vi ikke helt ved hvad er. Vi ved dog at vi skal mødes med en anden dansk båd, Xarradola, i Nassau om et par dage. De skal med hjem til Danmark. Og vi ved, at det der kryds ligger og venter. Og så ved vi, at der ligger et eventyr på den anden side af Atlanten – og...

Vi vil bare helst blive…

Stadig i Georgetown, Bahamas. Vi kan ikke komme væk. Hver dag aftaler Christian og jeg, at “i morgen” sejler vi videre. Og hver dag får ungerne overtalt os til at blive en dag mere. Og det er slet ikke svært for dem. Her er virkelig skønt. Og her er virkelig nemt at være. Og så er der bunker af børn! Lige som vi har drømt om og sukket efter de sidste maaaange måneder. Nu er de her. Børnebåde fra Canada, USA og Australien med børn i alle aldre – og legekammerater til alle! Der er ovenikøbet teenagere! Piger, der gider at synge til Gustavs guitarspil med fine lyse stemmer på stranden rundt om bålet. Og Liva har endelig fundet en...

Om dumme drømme

Bertram drømmer dumme drømme om at komme hjem. Altså vaskeægte drømme om natten. Han vågner om morgenen og er god til at sige det højt. De handler mest gråvejr, vandpytter og kedsomhed. Om ham der slæber sig hjem fra skole og har våde sko og strømper når han kommer hjem. Om ret mange lektier – mest matematik. Om en hverdag, hvor alle bare sidder bag hver deres skærm og ikke snakker sammen. Av. Nu hvor han har oplevet, hvordan man også kan leve sit liv, bliver det selvfølgelig svært at vende tilbage. Han elsker det her. Og han er så skide god til at være i det. Så vi laver planer om hvordan det skal blive når vi kommer hjem....