Om skolebåden Johanna

Indeholder reklame for GOforlag og Fandango Vi holder juleferie nu og derfor er der tid til at evaluere lidt på hvordan det går med det her skole-noget, som jo er vores ansvar i de to år vi er væk. Det er længe siden vi har skrevet noget som helst om skolen her på Johanna. Og det er ikke fordi det ikke fylder! For det gør det. Nogle dage fylder det på en ret fed måde og andre dage fylder det på en virkelig nederen måde. Og det hænger selvfølgelig sammen med ungernes motivation, men virkelig også lærernes indsats. Og de dage hvor det hele passer sammen, der kan vi virkelig mærke forskel og stemningen er så meget bedre. Christian og...

Ny morgenrutine på Johanna

Livas hjerter smelter og brister flere gange dagligt for tiden. Her er mange hunde. Hjemløse hunde. Og i modsætning til det sikkerhedsnet der er for de mange cubanske mennesker, er der ikke noget sikkerhedsnet for hundene. Ligesom de fleste andre steder i verden. Men av, det er hårdt for Liva, som er det mest hundeglade mennesker jeg kender. Hun har fundet en lille hundehvalp, der lever omkring marinaen. Lille bitte og tynd. Og de to første morgener måtte vi insistere på at hun tog med os til byen i stedet for at redde denne lille hund. Det var ikke nemt, men med tårer i øjnene og rystende stemme gik hun med på at sige farvel til den lille hvalp. For...

Om ikke at kunne sove…

Jeg kunne ikke sove i går. Vendte og drejede mig og tankerne kørte rundt. Vores lille bitte Gustav har besluttet sig for at han vil på efterskole, når vi kommer hjem til Danmark igen. Og det er så super god en beslutning…men…tankerne sent i går aftes handlede selvfølgelig om hvordan fanden vi skal klare at undvære ham alle hverdage hver uge i et helt år. Nu har vi været så tæt og så lige om lidt, så flytter han jo nærmest hjemmefra. Det bliver en stor omvæltning. Det bliver godt for ham. Han får det ungdomsliv, som vi jo på en måde har stjålet lidt fra ham i de her to år… Men han er jo bare så sød og...

Oh, like Hollywood…

Det er virkelig mærkeligt at gå rundt i sådan en smuk by som Cartagena, at være optaget af de farvestrålende bygninger, at kunne kigge ind til de ældre mennesker der nyder skyggen og freden i middagstimerne, at småsnakke med gadesælgerne på et mærkeligt fælles sprog som ingen helt forstår og alle alligevel forstår og at have fornemmelsen af at være i en by med mange historier…og så pludselig opdage at alle mennesker glor på ens børn. Altså som i virkelig glor – og en del lister sig også til at røre ved det der mærkelige hår de render rundt med. Bertram og Liva viser sig at være ret interessante for de smukke mennesker her i Cartagena – en rødhåret og...

Liva 8 år – næsten

Lige nu er klokken over 24 hjemme i Damark og Liva er derfor på en måde blevet 8 år. Men her i Cartagena i vores 2 etagers suite i verdens blødeste og hvideste seng, er klokken kun 18 – og derfor er Liva stadig kun 7 år. 8 lyder også som alt for meget, så jeg vil nyde at hun kun er 7 et par timer endnu…også selvom hun hellere vil hænge ud i poolen end på værelset med mig. I år drømmer Liva om helt andre ting end sidste år – hvor hun mest drømte om snor og chokolade. I år hvor hun fylder 8, synes hun egentlig at hun har det hele… Altså lige bortset fra legetøj, højhælede...