Mest om graviditet

Curacao – og en meget lang dag i varmen

img_9472

Efter 5-6 timers skøn sejlads fra Bonaire ankom vi til Spanish waters, Curacao. En ret stor bugt med virkelig mange både sammenlignet med Bonaire, hvor der var et begrænset antal bøjer og dermed et begrænset antal både. Da vi sejlede ind i bugten var der gensyn med Irie rose, 7Seas og Northern light (som vi ikke har set siden Bequia). Stor var specielt gensynsglæden, da vores unger igen så Irie roses flok! Sådan 2-3 dage væk fra hinanden er svær, når man endelig har fået gode venner.
Vi fandt en fin plads, fik ankeret i vandet og mødtes til drinks hele banden på 7Seas.
Dagen efter startede indtjekningskaoset… Vi har aldrig prøvet noget lignende. Og vi har efterhånden været ret mange forskellige steder, prøvet utroligt mange forskellige systemer og været meget tålmodige.
Vi tog afsted fra båden kl 9.00. Ventede på bussen i 2 timer i bagende hede – heldigvis sammen med Irie rose, så ungerne var underholdt. Kørte til Willemstad og befandt os pludselig i en storby med marked, grønthandlere og fiskeboder – mange lyde og lugte. Og virkelig gode priser i forhold til hvad vi ellers har mødt på vores tur!

img_9427
Første kontor var customskontoret, som lå lige i forlængelse af alle boderne. Betjeningen var venlig og virkelig langsom. Men der var aircondition og koldt vand, så vi besluttede af betragte dette besøg som en tiltrængt pause i et ellers meget varmt program. Da vi efter ca 1 time var færdige med alle papirer, havde fået de stempler og underskrifter som var nødvendige og havde drukket virkelig mange liter vand, begav vi os videre ud i den kogende by.
Næste kontor – Immigrationskontoret – lå ca 1 times gang fra det første. Uden mulighed for at tage bus eller bil. Til gengæld skulle vi over kanalen via en gangbro. Da vi var ca 100 meter fra broen, begyndte den at åbne sig, fordi der var et større skib, der skulle igennem. Ingen adgang til den anden side. I ca 1 time ventede vi på at broen igen skulle lukke sig og gøre det muligt at komme over på den anden side.
Alle var på dette tidspunkt en smule utålmodige, varme og lettere irriterede over den meget lange proces. Men vi kom over broen og begav os på vej mod næste destination. For at få lov at komme ind på området med immigrationskontoret, skulle vi først forbi en skranke og vise vores pas, få udleveret en seddel hvorpå vi skulle have et stempel, for at få lov at komme ud igen.
20 minutters gang mere og endelig dukkede immigrationskontoret op. Men der var helt fyldt med mennesker og kun 1 mand på arbejde. Efter mere ventetid fik vi udleveret en masse papirer som vi skulle udfylde med navne, pasnumre, adr m.m. Vi kom ind i systemet, fik vores stempler både i pas og på udgangsdokument og kunne endelig begive os den lange vej tilbage. Skulle dog lige forbi et sidste kontor på vejen “port authority“…men der var lukket, så det måtte vi opgive. Fik afleveret vores udgangspapir til damen i skranken. Og endelig kunne vi begive os på vej tilbage til busholdepladsen og på vej hjem. Først gik vi lidt amok i frugt – og grøntsagsboderne – vores net på båden trængte til at blive fyldt op. Og priserne var virkelig gode, så vi slæbte store net med limes, papaya, passionsfrugter, ananas og bananer med hjem. Det føles som en rigdom, når vi støder ind i disse steder, hvor vi faktisk kan få frugt og grønt uden at blive ruinerede.
Denne gang ventede vi kun på en bus i ca 40 minutter og det er jo en klar forbedring i forhold til udturen.
Hjemme igen var vi udmattede. Og skulle endnu en gang sige farvel til Irie rose, som venter familiebesøg på Aruba på mandag. Det er ikke sjovt for ungerne. Og de trækker deres leg og samvær helt til det sidste. Men det er ikke et rigtigt farvel. Vi ser dem igen om ca 3 uger og så sejler de forhåbentlig med til Colombia sammen med os og de mange andre både, som skal samme vej.
Nu er vi landet i denne nye bugt på denne nye ø og alt tegner godt. Vi har næsten glemt vores udmattende dag i går. Det regner. Virkelig regner. Med vindstød, lyn og torden og hele båden er søvnig og venter på opklaring og strand. Til gengæld får vi samlet vand i vandtanken og det var virkelig tiltrængt. Vi lånte 40 liter vand af Irie rose inden de sejlede, for vi var helt i bund og har ikke tanket vand siden Trinidad.

Men nu må det godt klare op. 42 fod, 5 mennesker, regnvejr og øvelsen i igen at være helt tæt sammen uden venner at flygte hen til…det kan godt være hårdt.

Og det gjorde det. Altså klarede op. Og ungerne sprællede løs på den fineste strand, som ligger 10 min fra os i dinghy. Og der var strandstole, skygge og dejlig pool. Alle er landet.

img_9451

img_9457

img_9468

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mest om graviditet