En af de dage…

To dage i marinaen er pludselig blevet til fire. Helt uden diskussioner og helt uden at spørge skipper, om han var med på den. Det var én af den slags beslutninger, som man (jeg) var nødt til bare at skynde mig at tage.

Vi stortrives. Vi har fået en slags selvstændigt liv tilbage. Bare for en stund. Og det er helt ok at betale 30 euro pr nat for det. Ihvertfald i 4 dage.
Vi behøver ikke at forlade Johanna i samlet flok. Enhver der ønsker det, kan frit bevæge sig væk fra båden.
Jeg fik pludselig energi til at løbe mig en morgentur i marinaen – Liva insisterede sig på at komme med og jeg forbarmede mig. Heldigvis blev hun træt efter 10 min og vi kunne derfor småløbe forbi bageren og købe chokoladecroissanter og GÅ hjem igen. Jeg var klart ikke klar til at løbe langt og min søde Liva kunne passende dække over det… Skide smart.
Drengene hænger ud med de lokale fiskere og får gode tips til fiskeri og gode oplevelser.
I forgårs vaskede vi ALT hvad der kunne tåle at blive vasket. Tøj, ankerkæde, hynder, dæk og børn. Det pynter. Og dufter betydeligt bedre nu, end da vi sejlede ind i marinaen.
Man vænner sig hurtigt til det lette liv. Vi ligger helt stille om natten, skal ikke bekymre os om vejr, anker og andet sejlrelateret.

Johanna ligger bare lige der. Helt trygt og roligt. Og vi har landstrøm, der forsyner os med mere end vi skal bruge.
Og vi er pludselig for en stund blevet individer, der forlader båden på skøre tidspunkter. Og ikke en samlet flok, som er nødt til at fungere og tilpasse sig de andre 4. Det trængte vi til. Helt uden at vide det. Vi har dog stadig en deadline for hvornår vi skal være på Martinique…så kommende nat bliver den sidste. Også selvom vi måske ikke er færdige. Hverken med marinaen, Guadeloupe eller den søde lille familie, som vi har mødt her.

I går legede vi turister. Lejede bil og var på tur med 2/3 af Xarradola, som er den danske båd som egentlig lokkede os til netop denne marina. Og som jo har skipper Benjamin ved roret og Ronja lige ved siden af og søde lille Aya i midten af det hele. Hende er vores unger faldet pladask for. Og det var skønt at se de der små og lidt større mennesker vælte rundt i verden i dag.
Ronja var verdens bedste guide og viste os alt hvad vi kunne drømme om. Vi var både ved vandfald, i zoo/botanisk have og vidt omkring på øen. Ingen turistfælder. Kun gode afprøvede oplevelser i godt selskab. Helle for at have Ronja som guide fremover! Men desværre er deres plan at blive her i orkan-sæsonen. De har allerede været her fire måneder, har begge fået arbejde og Aya går i vuggestue, så deres liv er etableret her – for en stund. Dem må vi fange et sted i verden og bygge flere gode oplevelser på.
Men i går var helt rigtig. Og vil stå som én af de der dage….

Og i dag står den på “skole-udflugt” til museum om slaveriet og marked i Pointe-a-Pitre. Måske endnu en af de dage…