En masse og ingenting

Her er stadig helt vildt skønt på Grenada. Dagene flyver afsted.
Vi oplever en masse. Og vi oplever ingenting. Alle har vænnet sig til at hverdagen er sådan her. At man bliver sejlet til legeaftaler og kalder på VHF-radioen, når man gerne vil hentes igen. At det tager håbløst lang tid at lave mad og rydde op. At vi kun bliver vasket i saltvand og derfor altid har uglet og saltvandsagtigt hår. At mange samtaler foregår på engelsk, fordi der altid er mindst én i selskabet der ikke taler eller forstår dansk. At hver dag både er en hverdag og en fest. Og at vi er sammen om alt det her og i det her.

I går var vi til vores første middag på en katamaran…hos en amerikansk familie med 2 piger (Gabriella og Sofia), som Liva heldigvis har lært at kende på Hog Island. Det har været et sjovt bekendtskab, fordi de tydeligvis gør alt meget anderledes end os. En af de første aftener vi mødte dem på stranden, skulle vi lave snobrød og jeg stod klar med pinde og dej. Den søde amerikanske mor, Tracy, kom over med sine døtre og forklarede pigerne, at det var skumfiduser, som vi viklede om en pind… Jeg forklarede, at det var brød og at de kunne bage deres eget på bålet. De to meget forbavsede piger på 7 og 9 kiggede på mig og spurgte : “Er det sådan I bager brød i Danmark?”.
Det er blevet til mange fine oplevelser med den familie efterfølgende og i går endte det med en hyggelig middag på deres båd “Chelsea Kru” sammen med den danske båd “Drum”. Chelsea Kru er desværre sejlet videre i dag, men vi indhenter dem nok senere. Livas møde med de amerikanske piger, har gjort hendes engelske endnu bedre. Og hun skifter nemt frem og tilbage mellem engelsk og dansk.
(Så gør det ikke så meget, at hun virkelig kæmper med læsningen, vel??!! Gode ideér modtages meget gerne. Vi kæmper!).

“Drum” er jo en anden grund til at vi ikke rigtig kan komme væk herfra…En sjov og sød familie fra Odense, som er på deres 2. Caribien-tur. De skal desværre allerede hjem mod Danmark i maj, så vi må nå at suge alt ud af dem og de 4 børn inden vi skilles igen (og glæde os over at have sejler-venner når vi kommer hjem til Danmark igen).
De solgte Clark’s Court Bay rigtig godt via facebook da vi havde mødt dem kort på Barbados…og nu er vi her. Og ved ikke helt hvornår vi kommer herfra. Vi har det hele lige her. Voksen-venner, børne-venner, bus, vand, en god lille ubeboet ø i baghaven og sjove både omkring os. Vigtigst af alt, trives alle.
Både børn og voksne har fået venner og kan leve liv, hvor de ikke nødvendigvis behøver at være en del af vores familieflok, men i stedet kan være en del af en børneflok. Det er vigtigt. Og ret skønt for alle.

I dag har vi været på stranden hele dagen og bygge sandskulpturer – det blev til en kæmpe skildpadde og en drage. Specielt en i familien havde en fest…Christian gik virkelig meget op i detaljerne og blev ved længe efter alle de mange børn var færdige.

Tom, en engelsk fyr uden familie, men med en masse fantastiske historier og erfaringer tog os med til stranden og viste os hvordan man kunne bruge sandet. Det blev til en laaaang, varm og dejlig dag med Tom, 7seas, Drum og Polonica.

Grenada er helt fantastisk! Og vi må helt sikkert tilbage hertil. Men lige nu må vi nyde endnu mere og få endnu flere gode oplevelser.
Øen kan anbefales. Og vi er klar med gode anbefalinger, hvis I kommer i båd.