Tilbage den helt rigtige aften

En tur fra helvede – som hurtigt var glemt

Mandag den 5.6.2017
Vi tog fra Île des Saints mandag ved 13-tiden. Startede dagen stille og roligt med kaffe, skole, yoga på fordækket og en snorkeltur og begav os så på vej mod Martinique.

img_0838

Her ligger Johanna for anker fint og roligt ved Île des Saintes

Det var en helvedes-tur! Allerede 20 minutter efter vi begav os på vej, blev vi ramt af vind og meget store dønninger (4 meter høje bølger). Vindmåleren sagde 22-25 knob og vi sejlede bitte vind og foran for tværs (har selv spurgt min skipper!). Jeg lå og læste i kahytten og sprang op, da det pludselig væltede ind med vand. Vores luge var ikke lukket og bølgerne slog ind over båden. Vi havde vand overalt! Og alle ungernes skolebøger er nu gennemblødte…der er ikke ubetinget sorg på båden over det…men jeg vælger nu at tro på, at de godt kan reddes! Jeg brugte lang tid på at tørre vand op under dørken, i sengen og overalt.
Lidt efter gentog det sig. Endnu en åben luge i salonen. Hvad sker der for det? Fik lukket alt og tørret op og prøvede at grine lidt. Og var på samme tid ret sur og en smule træt af at blive kastet rundt.

Vi sejlede videre. Havde ca 9 timer foran os og havde planlagt at smide anker i St. Pierre på Martinique ved 24 tiden. Derefter få en god nattesøvn og tage på udflugt dagen efter. Og så efter endnu en nat sejle videre til Le Marin, til pakke fra Danmark, til SUP-board og til gensyn med venner og forhåbentlig gensyn med verdens bedste onkel Thomas…!
Efter 1 time mere, lidt mere kvalme, flere meget våde bølger, sur teenager, lidt sur kone og rigtig meget slik og kiks, besluttede skipper og besætning at tage en nat på Dominica i Prince Rupert Bay, hvor vi har været før. Det var en god beslutning.
Vi sejlede ind i bugten, fik storsejlet ned og fik ankeret i vandet. Og måtte igen kigge på hinanden og erkende, at vi er et mega godt team.
Bertram er blevet super sej til ankeret og har nu kun brug for meget lidt supervision. Han klarer det hele, hvis bare jeg står ved siden af ham. Han kan både smide det og få det op igen. Og han er så meget en ægte sejler! Han nyder at hjælpe til og være med og har sin fars sind, så han bliver ikke bange for det vilde eller voldsomme, men bliver bare super praktisk.

Vi havde kun ligget der i 20 min, da vi blev kaldt ud i cockpittet af en sød lokal mand i kano. Han havde frugt og grønt med og tilbød os at skaffe lige hvad vi havde brug for. Han var super snedig og lod teenageren smage på en mango…og så var vi solgt. Vi fik et par halvrådne mangoer og 2 passionsfrugter, som klart blev brugt som lokkemad. Vi kunne heldigvis genkende ham fra sidst vi var her og måske det var den bedste indgangsvinkel til en god handel med ham…troede vi! Åbenbart er der ingen garanti for at man ikke bliver godt og grundigt snydt, bare fordi man har gjort handler før… Vi gav ham 17 EC (ca 40 kr) og glædede os til at han skulle komme tilbage med avocados, ananas og andet godt. Vi blev snydt. Han kom aldrig tilbage. Og de der 17 euro skiftede hænder. Men han har nok også mere brug for dem end vi har.

Og igen må man undre sig over, hvor hurtigt de dårlige oplevelser på havet bliver glemt. Og hvor hurtigt det hele bare er tip top og helt fint.

Undervejs på turen nåede jeg at tænke mange tanker. Jeg fik også sagt: “jeg hader at sejle!” Og “det her skal jeg fandme ikke i 1 år mere...”. Men sådan er jeg jo. Og det ved min skipper godt. Og jeg sagde det helt stille, så mine unger hørte det ikke. Heldigvis. Og jeg mente det ikke. Til gengæld er jeg helt lykkelig og stolt over, at vi faktisk er blevet bedre til at sige: “Det her er sgu for nederen. Vi stopper og kaster anker og fortsætter i morgen”. Og det er faktisk en kæmpe befrielse og en ret stor udvikling at den her familie er i stand til at handle på det – og ikke på den overordnede plan. Vi bliver ikke ægte forsinkede af at tage en ikke-planlagt nat i en ankerbugt. Martinique flytter sig ikke. Men vores glæde og lyst til her behøver ikke at blive udfordret igen og igen.

Nu står den på ris og kylling (igen!!) og teenagerens nybagte banan/chokoladekage.
Alt er godt. Og i morgen er der helt sikkert ikke bølger og kun tilpas vind fra den helt rigtige retning. Det ved man bare.

Fortsættelse følger i morgen… det kommer til at handle om hvaler, sejlads i 32 knob vind og om at havne i armene på en franskmand med verdens hyggeligste restaurant.

2 kommentarer

  • Jette Karin Olsson

    Sikken en tur! Hvad gjorde I med de våde senge? Det med “vand alle vegne” og tørren op i lange baner kan jeg genkende fra en periode med utæt tag – man kan blive helt paranoid, hver gang det regner! Og når der så er så meget vand, som I har .. ! Godt at I altid kommer ovenpå igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Ja, det var lidt af en tur. Vi tørrede og tørrede og tørrede og lagde alt til tørre, da vi kom frem. Og så tænker jeg at vi fremover forsøger at huske at lukke lugerne…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilbage den helt rigtige aften