Nok godter i posen...

Et år siden…

I dag er det et år siden, vi kom sejlende ind i Svanemøllen efter to år i den store verden. Klokken 14 kunne vi gense familie og venner, som vi ikke havde set i to år. For første gang kunne vi vise vores bådbaby Danmark – og vi kunne vise Danmark vores bådbaby. Det var sgu en vild dag. Så vild, at vi ind imellem måtte snige os væk fra alle folk og hoppe ombord på Johanna, for lige at trække vejret eller tørre lidt tårer væk. For det var vildt. Både vildt fantastisk og vildt sørgeligt. Noget var slut. Noget, som havde forandret os, været hårdt og fantastisk og som havde fået os til at få et andet perspektiv på tiden.

Her kommer Johanna sejlende ind efter to år ude i verden.

Vores dejlige mennesker!

Det var en vild dag, der endte helt rigtigt med min Nanna og en flaske portvin importeret fra Portugal. Helt stille i salonen med sovende Sylvester og endelig tid til snak og lidt tårer. Hvordan indhenter man to år på en aften? Det gør man ikke. Jeg tror vi nåede en måned den aften i mørket i salonen – men så kunne jeg mærke, at det var helt ok at være hjemme.

Sådan havde jeg det for et år siden…

Dagen efter tog vi mod Borgerservice for at melde os som indrejst i Danmark igen. Liva gik ned mod stationen med bare tæer og vi opdagede det først i sidste øjeblik og kunne løbe tilbage til båden og hente sko. For selvom vi havde levet uden sko på i to år, så kunne vi altså stadig godt fornemme, at man ikke tager til noget kommune-halløj med bare og mudrede tæer.
Sådan var den første tid. Jeg havde lyst til at stoppe alle på gaden, i Netto og i bus/tog og fortælle dem, at vi lige var kommet hjem. Jeg følte mig så anderledes, så forandret. Men ingen kunne se det på os. Så jeg snakkede og fortalte – og jeg mødte så mange gode og spændende mennesker i den periode. Fordi jeg ikke passede mig selv, men var åben og nysgerrig. Jeg troede, at jeg ville fortsætte med at gå sådan rundt i verden – altså og snakke og møde mennesker – men der er længere mellem de skøre møder nu. Desværre.
Vi er ved at lande nu. Men jeg føler stadig, at vi lige er kommet hjem. Vi er anderledes i det her nye liv, som vi skaber for os selv hver dag. Vi ser anderledes på vores tid og vores muligheder – og derfor føles det stadig som om vi lige har sat fødderne i Danmark efter to år væk.

Vi har efterhånden holdt ret mange foredrag – cirka 10 gange har vi stået på en scene og fortalt om vores fysiske og mentale rejse. Vi er booket 3 gange mere i løbet af efterår/vinter – og der kommer heldigvis løbende spændende henvendelser.
Bogen sælger okay (tror jeg) og jeg skal på Bogmessen med forlaget i november.
Ungerne er landet godt i deres nye skole, Sylvester er blevet et vuggestuebarn og Gusse bliver om ikke så længe en gymnasie-elev. Lige nu sover han brandert ud efter en vild Roskildefestival. Han er blevet en ung mand på et hurtigt år og vi skal nu til at lære at bo sammen igen. Efterskole-livet har gjort ham godt.

Vi aner ikke, hvad der kommer til at ske efter sommerferien. Jeg arbejder freelance og har gode projekter i kalenderen – undervisning og censoropgaver. Men jeg glæder mig til at have tid til at skabe andre kontakter også. Jeg skal have tid til at skrive. Og tid til at mødes med spændende mennesker. Men jeg aner ikke om hvad endnu. Forslag modtages med kyshånd og taknemmelighed! Jeg gider godt samarbejde om alt muligt.

Vores beslutning om at sælge alt, købe en båd og tage på eventyr, har været den bedste beslutning i vores liv. Vi har ikke fortrudt den på noget tidspunkt – heller ikke da det hele var meget tungt og trist. Det er ikke altid nemt at holde fast i, at ville leve et anderledes liv nu. Men vi bliver ved og vi holder fast og vi kan mærke, når vi bevæger os i en forkert retning. Og så ved vi, at vi godt kan ændre på det.

I weekenden sejler vi mod Stockholms skærgaard. Fire uger ombord på Johanna, som vi ellers lige har sat til salg. Annoncen kan ses her:
Bianca 420

Det føles helt rigtigt at tage en sidste afskedstur. Det bliver ikke et nemt farvel, men det er nødvendigt, for det liv vi vil leve nu. Og Johanna skal på nye eventyr. Og vi skal have en billigere båd. Forslag til en sådan én, modtages også gerne…(selvom skipper er meget kræsen).

God søndag. Jeg er snart tilbage igen. Havde bare brug for en pause…

Bådbabyen er ikke helt tilfreds med livet på land…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nok godter i posen...