Morgeninterview med Bertram

Farvel til Chatham Bay og hej til Sandy Island

Ankommet til Sandy Island, en del af Grenada. Vi er nu officielt ikke ved St. Vincent og Grenadinerne og skal indklarere i morgen, for at være her legalt. Det skal foregå på dette kontor:

img_0946

Og der er blevet lavet vores fortolkning af Grenada flag:

img_0945

Vi ligger lige bag Sannsipapp – igen. Vi havde kun lige kastet anker, før de norske drenge var klar med en invitation. Nu suser alle 5 drenge rundt i deres meget hurtige gummibåd med en badering efter og skiftes til at blive kastet rundt. De har en fest.

img_0948

Liva er syg. Hun har feber og er helt sløj og stille. Feber i varmen er ikke sjovt. Vi lokker med cola og slik, men der er ikke rigtig noget, der virker.
Vores madlager helt i bund efter mange døgn ved små paradisøer uden indkøbsmuligheder. Derfor står den på pandekager til aftensmad. Det hjælper på den lille syge piges humør og mon ikke det også hjælper på den generelle tilstand.
I morgen skal der provianteres…det bliver godt. Og vi skal i byen og opleve hvordan livet leves her.

Vi spiste frokost ved Chatham Bay i dag. I et lille skur med hjemmebyggede borde/bænke. Der var mange farver og skøn stemning. Til gengæld ventede vi på vores mad i 1,5 time. De havde hverken tændt op i grillen eller kogt kartofler, da de fik lokket os fra stranden og ind i deres skur. Men de havde god tid. Men ingen drikkevarer, så det måtte vi købe i naboskuret og tage med tilbage til vores bord. De hjalp hinanden og passede på hinanden – men var helt tydeligt konkurrenter. Ham, vi købte sodavand hos, var klar til at lokke os over til ham og spise i stedet for…han lokkede med hummere og gode priser. Men der var 1. skur allerede i gang med at tænde op, så vi nøjedes med drikkevarer hos ham.


img_0947

Han fortalte os, at de skulle betale 600 EC (skal ganges med ca 2,6) i kvartalet, for at have lov til at have et skur stående på stranden. Og med svingende gæster, meget få både i bugten og meget høje priser på mad og drikke, er det vist ikke en helt nem forretning.
Maden var ikke noget at skrive hjem om. Og Liva blev så sløj undervejs, at vi måtte lægge hende på et tæppe ved siden af bordet og få hendes mad med på båden pakket ind i staniol.

Chatham Bay virkede som et glemt paradis. Eller et paradis, som aldrig er blevet opdaget…eller opdaget og glemt igen. Luksusresortet var smukt og gennemført – men helt tomt. Hvis I overvejer en tur til St. Vincent og Grenadinerne, så tag forbi Union Island og tag en overnatning på Chatham Bay Resort… men husk myggespray, for de æder dig!

img_0949

2 kommentarer

  • Sille

    åååhhhh hvor ser det skønt ud 🙂
    Det er så dejligt at læse om jeres liv på bølgen blå og drømme om at det var min familie og jeg 🙂
    Det er seriøst det eneste nyhedsbrev jeg faktisk læser hver gang det lander i indboksen……. endelig bliv ved med dejligt skriv 🙂
    Ønsker jer alt mulig fantastisk vind og skønne oplevelser – og tak for at dele 🙂
    Mvh Sille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Det er også ret skønt. Og havet er lige så blåt som det ser ud på billederne! Fedt at du læser med – det er jeg glad for. Og tak. Kh Cille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Morgeninterview med Bertram