Ankommet til Trinidad

Flyvende båd og nu guesthouse

Det har været en begivenhedsrig dag i dag – og klokken er kun 14.36 her. Liva og jeg er lige ankommet til et guesthouse i Port of Spain. Båden er kommet på land og ligger fint i Chaguaramas og er klar til lidt kærlighed. For en kort stund havde vi en flyvende båd. En smule nervepirrende at se vores hjem hænge der i luften. Men de her mænd på Peake’s værft, de havde så meget styr på det. Selvfølgelig.

img_2462

img_2467

Vi har kørt med maxi-taxi, som er den måde man kommer rundt her på Trinidad. Det er en slags “dele-taxa”, som også er på de fleste andre øer vi har været på. Og det her system fungerer bare. Det er billigt og man kommer hinanden ved. Det kostede 6 tt dollars (ca 6 dkr) pr person for en 25 minutters tur lige til døren…

Anett fra 7Seas er også flyttet midlertidigt ind her med sine børn. Det er ikke optimalt at være væk fra båden og lade mændene stå med det hele. Men det er heller ikke optimalt at leve 5 mennesker på en båd på land i 4-5 dage. Slet ikke med den slags arbejde der skal udføres. Så nu er det blevet sådan at de der skipper-mænd får arbejdsro. Vi underholder ungerne. Og så er alt lykkeligt igen fredag eftermiddag, når de polerede og nymalede både igen skal søsættes.

Port of Spain virker kaotisk og forvirrende og ret fantastisk. Nu skal vi lige lande og så skal vi i gang med at undersøge. Men det er jo noget af det vi elsker aller mest!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ankommet til Trinidad