Verdens bedste hold

Fødselsdag og en sur fransk læge

Havde fødselsdag i går. Igen en helt anden slags. Meget langt fra den for 2 år siden, hvor jeg blev fejret med store drinks af mine dejlige damer hjemme på Nordre Frihavnsgade – det skrev jeg om her.
Dagen i går var også langt fra min fødselsdag sidste år på Carriacou, hvor jeg blev fejret af Polonica og Sannsipapp med alt for vild tur i tube efter hurtig båd og dejlig aften med store drinks og guitarhygge til langt ud på natten – det skrev jeg om her.
I går var mere stille. Og kun med os 5.

Og så startede dagen helt forfærdeligt. Jeg havde aftale på hospitalet med både jordemoder og anæstesilæge. Jordemoderen var ligeså sød og god som sidst. Men konsultationen hos anæstesilægen var en noget anden oplevelse. Vi har nu mødt et ægte fransk røvhul. Han startede med at nægte at tale engelsk – og var tydeligt fornærmet over at vi ikke talte fransk. Derefter skældte han mig ud over manglende scanningsresultater i jordemoderens mappe, problematiserede at jeg ikke var ordentligt forberedt og viste tydeligt hvor latterlig hans syntes vi var og hævede stemmen belærende. Jeg bad ham om at slappe af. Og så bad han mig om at slappe af. Resten af konsultationen ignorerede han mig og stillede Christian alle spørgsmål “har hun nogen form for allergi?” – og lignende… Virkelig mærkelig oplevelse. Og vi trådte rystede ud af hans kontor. Tænk at være nødt til at modtage hjælper fra ham under en fødsel. At møde ham på fødestuen… Christian har lovet, at hvis han viser sig under fødslen, så smider han ham ud.
Og selvom det er ok nu og jeg har fået oplevelsen lidt på afstand, så kan jeg mærke at det har gjort noget ved min indstilling til at skulle føde på det hospital. Jeg er ikke tryg ved at jeg kan ende i hænderne på et menneske som ham. Hvis alt ikke går som det skal under fødslen, så kunne det jo ende med at han skal på banen. Det er ikke en rar tanke.

Heldigvis var resten af dagen helt gennemført dejlig med lur, sød familie og dejlig middag ude. Så det fik ikke lov at fylde. Den dag.
Men i dag dukker følelsen op igen. Følelsen af at jeg lige skal bruge noget tid på mentalt at gøre den her fødsel til min. Og ikke at lade en sur fransk læge ødelægge tankerne om det der venter. Det er lettere sagt end gjort. Har ikke sådan rigtig lyst til at føde på det der hospital. Og håber der går ihvertfald et par uger, så oplevelsen er væk og fødslen igen er “min”.

fullsizerender

2 kommentarer

  • Jette Karin Olsson

    Tillykke med fødselsdagen! 🙂 Sikken en flot mave! Og resten af dig er bare smuk som altid 🙂 Ham den sure franskmænd (altså nogen franskmænd er bare alt for .. øhh .. altså .. franske! Tsk tsk!) – han kan bare rende og hønse! Hold du dig til den søde jordemoder. I øvrigt er du jo også ret prof når det kommer til at føde! Og så har du heldigvis Christian ved din side 🙂 Pøj-pøj! Knus fra Jette <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Tak, Jette! Den (oplevelsen) er heldigvis ved at lande for mig…Livet er for kort til for mange sure franskmænd! Og du har ret, ham Christian passer på mig. Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens bedste hold