Gokarts, Fado og regnvejr

Så blev det mandag og besøg hjemmefra er desværre snart ved at være slut. Min søster rejser hjem med sin Mikkel og deres 2 børn, Johanna og Sebastian på torsdag. Det er stadig dejligt at have dem her. Og ungerne nyder det så meget. Det er virkelig værdifuldt at se på hvor stor glæde de har af hinanden og hvor knyttet de er til hinanden. Sebastian og Liva er klar på leg fra de slår øjnene op (ved siden af hinanden) og lige til de falder omkuld meget sent på aftenen/natten (ved siden af hinanden). Og Johanna sover selvfølgelig i teenage-kahytten med Gustav og der bliver dyrket både youtube og andre vigtige ting. Men hun er lige så god til at hænge ud med de 2 andre også og der er dejlig ægte kærlighed mellem alle 5 dejlige unger. Det bliver hårdt at skulle sige farvel og ikke vide hvor lang tid der går, før de (og vi!!) ser hinanden igen.

Det er tydeligt at mærke, at de alle 5 er vant til at rejse – og vant til at rejse sammen. De er super gode til det og kender “konceptet”. Alle 5 er klar på at når man er på restaurant, så er der papir og tusser i tasken – og det kan de få tid til at gå med. Og de er alle 5 med på at når man er i en nyt land, skal man opleve det nye lands kulturrelle traditioner og seværdigheder…det fører måske engang imellem til kedelige ture, men de får alligevel altid det bedste ud af det. Sådan har min søster og jeg også altid rejst med vores forældre som børn. Og jeg tror på, at det lagrer sig og skaber god forståelse for, at vi er forskellige og at vi lever på forskellige måder rundt omkring i verden. Hvis man kan være nysgerrig på hvordan andre mennesker lever, så tror jeg på at man kommer til at møde mange åbne døre. Og det gør vores unger allerede (alle 5) – altså møder mange åbne døre.

Vi startede dagen i går med at leje gokarts til alle ungerne. Det fik de meget tid til at gå med. Og der blev brændt krudt af…taktisk i forhold til middag ude senere samme dag (troede vi).

Om aftenen var vi i byen til kl 01 hele banden. Vi havde booket bord på en Fado restaurant “Casa de Linhares” og gav den gas med mad og musik. Det var pisse dyrt! Og ret sjovt at opleve Lissabons fado-musik. Ungerne sugede også til sig – ihvertfald de første 10 min. Derefter erklærede Liva, “at hun ikke gad høre mere opera…” Og Sebastian og Gustav faldt i søvn med hovedet på bordet.

Heldigvis livede de alle 5 lidt op, da de fik deres dessert serveret. Og alle klarede hjemturen, som tog ca 1,5 time med laaang gåtur til stationen, lang togtur og laaang gåtur hjem fra stationen. Børnene var trætte og alle sov længe i morges.

I dag har det været overskyet. Og lige nu regner det. Efteråret er kommet til Portugal – altså den slags efterår der er 18-20 grader…men alligevel efterår.
Vi regner stadig med at sejle videre til enten Madeira eller De Kanariske Øer på torsdag/fredag. Vi skal mod varmen.

Men først skal vi nyde besøget færdigt. I dag står den på mad hjemme på båden. Bertram har bestilt spaghetti med kødsovs og alle ungerne jublede, da de hørte, at vi virkelig skulle have spaghetti med kødsovs i dag. Og at vi virkelig skulle være hjemme på båden hele aftenen. Og det er ekstra hyggeligt at være herhjemme, når det pisser ned derude. Alle er ret tilfredse med beslutningen.