Hverdag

Graviditeten får skylden…

Tur til Philipsburg med ungerne i dag. Heldigvis lignede Philipsburg sig selv – og kan stadig godt omtales som “landet der plager“, som Liva gjorde sidst vi var her. Der var krydstogtturister og sælgere i hele byen, smykkebutikker, parfume – og elektronikbutikker og virkelig varmt. Men det var dejligt at det lignede sig selv.

img_0571
De første 1,5 time brugte vi dog på at få fikset visakort-problemer igen. Vi hoppede ud af bussen og jeg ville hæve dollars, som er den valuta der bliver brugt på den hollandske side. Ind med kortet, taste kode og beløb. Og så en eller anden meddelelse om at hævning ikke var mulig. Og så beholdt automaten sgu mit kort!

Og sådan så mine søde unger ud, da automaten beholdt mit kort...

Og sådan så mine søde unger ud, da automaten beholdt mit kort…

Jeg ringede straks til det nr der var angivet som hjælpenummer og lavede en mindre scene. Noget med højgravid, 3 børn, turist, ingen kontanter osv. Den stakkels dame bad mig ringe igen efter 2 minutter. Det gjorde jeg og fik nu en mand i røret. Han fik nogen lunde samme remse. Og så bad han mig gå til nærmeste bank og snakke med dem. Ok så. 3 unger på slæb, en højgravid (lidt træt af kortproblemer!!) og “nu er min grænse altså nået” – mor og så hen i banken, hvor vi var nr 26. Køen var nået til nr 16.
Endelig blev det vores tur og damen bag skranken lyttede til min nu meget lettere hysteriske remse og stemme.
Beklageligvis kunne hun intet gøre. Når maskinen blev tømt i aften, ville alle kort blive destrueret, så det eneste jeg kunne gøre, var at kontakte min bank og få kortet lukket. Godt så. I forvejen mangler vi Christians 2 kort efter vi blev ramt af en irriterende snyder. Jeg sagde inde i mit hoved “det er ikke damens skyld. Det er ikke damens skyld. Det er ikke damens skyld”. Det hjalp ikke.
Jeg sagde vist nok en eller anden form for “tak”. Og gik hen til bankens hæveautomat for at hæve på vores sidste kort. Mit masterkort, som kun er til nødsituationer.
Fik skrankedamen til at love, at automaten ikke ville snuppe mit kort.
Gik hen til automaten og åbnede min pung for at tage vores sidste kort op…og der lå sørme mit visakort (som jo ellers var blevet snuppet af automaten). Og som jeg på en måde havde lavet ret mange scener over.
Ungerne var forstående. Bankmenneskerne kiggede mærkeligt på mig, da vi gik grinende ud af banken. Jeg skylder ungerne store is.

Og mit visakort virker stadig ikke. Det går skide godt.

Jeg giver graviditeten skylden.

13 kommentarer

  • Hildur

    Jeg havde ALDRIG indrømmet det 😂 Hellere skabe en endnu større scene og så bare forsvinde…og håbe jeg aldrig mødte hende igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette Karin Olsson

    Arj, hvor kan jeg godt følge dig!! Det er så irriterende og latterligt ydmygende, når sådan noget sker! Jeg kan “trøste” dig med, at det bliver kun værre, jo ældre man bliver 😜👍🏻❤️Specielt med sådan nogle ting, som man gør “på rygraden” 😊Håber det var en god is!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kattami

    Huff! Det lød som en tøff tur. Glade dere alle er friske og har det godt. Hyggelig å lese bloggen. Vi følger spent med. Lykke til med den nye som skal komme. Mange mange krammer fra Kattami.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Tak til alle på Kattami! Vi skriver og sender foto når han er kommet. Håber vi mødes i den store verden snart! Knus fra os

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha. Det kunne så meget være mig. Helt uden at være gravid 😛

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Bindslev Jørgensen

    Kan sagtens forestille mig det. Ja og du skylder is.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hildur

    Hahaha…det er fandeme sjovt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Ja, men på en måde burde jeg måske have sagt det til den stakkels skranke-dame? Kunne ikke overskue det. Havde nok i at indrømme det overfor mine børn😂😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mira

      Jeg havde heller ikke indrømmet!! 😂 ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdag