Graviditeten får skylden…

Tur til Philipsburg med ungerne i dag. Heldigvis lignede Philipsburg sig selv – og kan stadig godt omtales som “landet der plager“, som Liva gjorde sidst vi var her. Der var krydstogtturister og sælgere i hele byen, smykkebutikker, parfume – og elektronikbutikker og virkelig varmt. Men det var dejligt at det lignede sig selv.

De første 1,5 time brugte vi dog på at få fikset visakort-problemer igen. Vi hoppede ud af bussen og jeg ville hæve dollars, som er den valuta der bliver brugt på den hollandske side. Ind med kortet, taste kode og beløb. Og så en eller anden meddelelse om at hævning ikke var mulig. Og så beholdt automaten sgu mit kort!

Og sådan så mine søde unger ud, da automaten beholdt mit kort…

Jeg ringede straks til det nr der var angivet som hjælpenummer og lavede en mindre scene. Noget med højgravid, 3 børn, turist, ingen kontanter osv. Den stakkels dame bad mig ringe igen efter 2 minutter. Det gjorde jeg og fik nu en mand i røret. Han fik nogen lunde samme remse. Og så bad han mig gå til nærmeste bank og snakke med dem. Ok så. 3 unger på slæb, en højgravid (lidt træt af kortproblemer!!) og “nu er min grænse altså nået” – mor og så hen i banken, hvor vi var nr 26. Køen var nået til nr 16.
Endelig blev det vores tur og damen bag skranken lyttede til min nu meget lettere hysteriske remse og stemme.
Beklageligvis kunne hun intet gøre. Når maskinen blev tømt i aften, ville alle kort blive destrueret, så det eneste jeg kunne gøre, var at kontakte min bank og få kortet lukket. Godt så. I forvejen mangler vi Christians 2 kort efter vi blev ramt af en irriterende snyder. Jeg sagde inde i mit hoved “det er ikke damens skyld. Det er ikke damens skyld. Det er ikke damens skyld”. Det hjalp ikke.
Jeg sagde vist nok en eller anden form for “tak”. Og gik hen til bankens hæveautomat for at hæve på vores sidste kort. Mit masterkort, som kun er til nødsituationer.
Fik skrankedamen til at love, at automaten ikke ville snuppe mit kort.
Gik hen til automaten og åbnede min pung for at tage vores sidste kort op…og der lå sørme mit visakort (som jo ellers var blevet snuppet af automaten). Og som jeg på en måde havde lavet ret mange scener over.
Ungerne var forstående. Bankmenneskerne kiggede mærkeligt på mig, da vi gik grinende ud af banken. Jeg skylder ungerne store is.

Og mit visakort virker stadig ikke. Det går skide godt.

Jeg giver graviditeten skylden.