Morgeninterview med Gustav

Guide til Barbados

Det her (meget forsinkede) indlæg er et lille farvel – og måske på gensyn – til Barbados. Og en tanke til de skønne mennesker, vi har mødt.
Det er mærkeligt, for i nedskrivningen af alt dette, står busturene som det aller vigtigste for både mig og ungerne. Det er i busserne, det ægte Barbados sker. Det er her de gode samtaler, stemninger og aftaler er i spil. Det er her Barbados mangfoldighed kommer i spil – og her der opleves, hvor meget forskellighed Barbados rummer. Når man har luret bussystemer, er man godt på vej. Og så er det bare at komme i gang med at opleve…

At komme rundt på Barbados med bus er heldigvis meget nemt. Der findes forskellige bussystemer – og de er ret gode at sætte sig ind i.

Blå busser:

Regeringens busser, som er blå med en gul stribe. De er på størrelse med busser vi kender fra Danmark og kører rundt på hele øen. Her skal du have lige penge – chaufføren kan ikke give dig tilbage. Du propper bare pengene ned i en lille lukket boks og så får du dine billetter. I disse busser må man hverken ryge (ok det er i orden), spise, drikke eller høre musik. Og der skiltes med det i alle busserne. Det er en stor kontrast til de andre busser – og derfor nok også nødvendigt at skilte med det.
img_1121 img_1125

Gule minibusser:

Private minibusser, som er små, larmende og ret skønne. Mange forskellige ruter på hele øen. Her er der en chauffør og en hjælper, som hjælper dig ind i bussen og tager imod penge. Her kan du godt få penge tilbage. Du skal være heldig, hvis du får en siddeplads. Til gengæld er der altid en venlig passager, der tilbyder at holde din taske/pose eller andet tungt. Gustav har siddet med en fin læder dametaske på skødet en hel bustur,- for det gør man bare. Når man kommer ind med mindre børn, kastes de bare ind på det nærmeste skød…og børnene accepterer!
Oftest høj musik og virkelig dårlige højtalere. Men du kan være sikker på at du kan føle bassen… Her må man (næsten) det hele. Musik, druk og mad…men ingen rygning.
img_1128

ZR-taxaer:

Mini-vans, som kører kortere stræk på øen. Er gode at tage på sydkysten, hvis man vil opleve noget der. Der er oftest mange mennesker proppet ind – og høj musik. Folk er super hjælpsomme og der er altid plads til én til. Liva har de gange vi har taget sådan en ZR, siddet klemt fast på bagsædet mellem mange store damer. Men hun tager det så fint. Og siger ikke et kvæk.
Det er fedt og skal prøves! Og man kan komme af lige hvor man vil på ruten…de spiller altså ikke med stoppesteder.

Fælles for dem alle er, at de koster 2 barbados dollars uanset om du skal et enkelt stop eller hele øen rundt. Fælles for dem er også at på de stoppesteder du tager busserne, står der enten “Out of city” eller “In to city”.

img_1111

Det er altså en meget god ting at vide, hvor på øen du befinder dig i forhold til Bridgetown…så kan du være nogenlunde sikker på at komme den rigtige vej. Alle er søde til at hjælpe. Jeg har endnu ikke prøvet at sidde i en bus, uden at blive spurgt om hvor jeg skal af. De vil gerne hjælpe med at finde det rette stop og oftest bliver du fulgt helt til dørs – altså ikke bare af ved det rigtige stoppested, men helt til den rigtige destination. Og uden der er penge involveret. Ren og skær hjælpsomhed.
Sidste fælles ting for alle busserne er, at det er en meget svedig affære at tage bus! Og man risikerer at hænge svedig i håndtaget og dingle rundt mellem de andre kroppe, som gør det samme. Men det har sin charme. Og alle er svedige. Mange af de lokale har en lille klud med, som de jævnligt tørrer sved væk med…

Busserne kan du bruge til at komme rundt til de her steder, som vi vil foreslå, at man som minimum ser på Barbados. Der er helt sikkert mange flere, men det her var hvad vi nåede. Når nu der også skulle være tid til strand og de eventyr, som måske ikke viste sig at være en succes.

Steder på Barbados, der skal opleves:

Bridgetown
En by, som helt klart voksede på os. Det har taget mig lidt tid at gennemskue den. Den er på Unescos verdensarvsliste og kræver mere end et enkelt besøg. Første gang jeg var i Bridgetown, var det uden kort, uden planer og uden andet formål end at skulle opleve byen. Det var ret forvirrende, varmt, kaotisk og fedt! Og det kan klart anbefales, at man starter med en slentretur, køber lidt frugt hos en af gadehandlerne, finder et sted med aircondition og trækker vejret og derefter en bus hjem, så man kan fordøje alle indtrykkene. Sådan var det ihvertfald for os. Den her varme udmatter mere end man forestiller sig. Og ungerne var helt færdige efter et par timers by.
Bridgetown har både smalle gader med kopi-dvd’er, grøntsager, plastikdimser og slushice i en stor blanding. Højt råbende mennesker, musik og larm.
Og så har de også brede boulevarder (ej, det er måske bare veje) med stormagasiner og mærkevarer.
Havnen ligger i midten af byen og er et godt sted lige at trække vejret midt i alt det kaos byen rummer.
.
img_1124

Speightstown
Barbados’ næststørste by – og helt anderledes end Bridgetown. Speightstown ligger på nord-vestkysten. Her er der mange små restauranter helt ud til en lille strand. Den er ret lille i forhold til at det er den næststørste by.
Der er ikke så meget at sige om byen. Bare tag dertil og mærk den.

Østkysten

Tag en bus på tværs af øen og stå af i Batsheba på østkysten. Det er et meget populært surfspot – Soup Bowl – og når man står på stranden og kigger ud på Atlanterhavet, kan man godt forstå hvorfor. Det ser vildt ud. Og det lyder vildt. Og drengene stod længe og kiggede ud på seje surfere og drømte sig derud med et board under fødderne. Desværre er det nærmest umuligt at opstøve en surf-shop og det er faktisk ret dumt. Østkysten er helt anderledes og mere rå og vi er ret glade for at vi har lejet et hus på vestkysten, hvor strandene er noget mere rolige og børnevenlige. Man frarådes at bade på stranden i Batsheba, hvis ikke man er der med én, der kender stranden. Bølger og understrøm er ikke til at spøge med.
Selve busturen tværs over øen er også en skøn oplevelse. Man skal bare kunne holde ud af der køres virkelig stærkt! Jeg måtte holde mig for øjnene et par gange og klamre mig til sædet foran mig. Men det gik. Og chaufføren havde selvfølgelig helt styr på det.
img_1115 img_1117 img_1119 img_1120

Oistens Fish Fry
Her samles både lokale og turister fredag og lørdag aften. Her er en summen af liv. Høj musik og dansende mennesker på en stor scene. Når du træder ind i det kæmpe åbne område, er det svært ikke at lade sig friste af den første søde dame, der stikker et menukort i hånden på dig… For det er lidt vildt. Specielt efter en svedig bustur, har man bare brug for at sidde ned og få noget koldt at drikke. Og få lidt “helle” til at betragte det hele, inden man kaster sig ud i det. Men prøv alligevel at lade være med at sætte jer. Vi gjorde fejlen første gang og fik et noget tvivlsomt måltid…
Gå i stedet efter den længste kø – og bestik ungerne med en is imens. Der er nemlig udmærkede vaffelis (pissedyre!!) i en af boderne.
Anden gang var vi mere heldige med vores måltid, men der havde vi også lavet et lille stop og fået noget koldt at drikke, inden vi kastede os over deres menukort. Når det rigtige sted er fundet, handler det bare om at sætte sig og nyde underholdningen på scenen, når de lokale skiftes til at give skønne dansenumre til den høje musik. Ikke alle ser ud til at have øvet sig – og det er helt klart god underholdning. Og man må godt selv hoppe op på scenen, hvis man har lyst til at være med.
Det er vildeste om fredagen – siges det. Vi har ikke prøvet det om lørdagen.

img_1114

img_1123img_1126

Harrison’s cave
Beskrivelse af denne står Gustav for som en del af undervisningen:
Harrison’s Cave er en stor grotte på Barbados. Harrison’s Cave blev først nævnt i historie bøgerne helt tilbage i 1795. Senere hen i 1970’erne, blev grotten genopdaget af den danske, grotteeventyrer og konstruktør “Ole Sørensen” sammen med “Tony Mason” fra Barbados.
Grotten er ikke bygget af mennesker den er derimod naturligt skabt gennem tusinder af år. I 1981 blev grotten åbnet for offentligheden/turister.
Over alt er der store istaplignende formationer lavet af mineraler. Alle mineralformationerne er skabt af “vand dryppende fra loftet”.
Vandet drypper stadig hvilket vil sige at de stadig skabes.

img_1118 img_1122 img_1127
Men det går ikke ligefrem hurtigt. Hvert år vokser formationerne men mindre end et stykke papir er tykt. Det er faktisk hurtigt for en grotte.

Fakta

Grotten er mindst 2,3 kilometer lang,
Der er i gennemsnit 27 grader varmt,
Den største af hulerne er 15 meter høj
Og hedder “The Great Hall”.

Harrisons’s Cave er blevet til en meget stor turist attraktion på Barbados. Den er faktisk blevet så stor at den er nummer 7 på “ting man skal se på Barbados”.
Nu kan man købe billetter til en slags sporvogn der kører rundt i grotten, du kan også købe billetter til at gå rundt dernede. De har desuden bygget kæmpe elevatorer, butikker osv. Så man kan godt se at det er blevet en stor attraktion.

Jeg var i igår på tur dertil og jeg syntes at det var meget vildt at se det. Jeg vil helt klart anbefale at se det. Jeg tog turen med sporvognen, men næste gang vil jeg nok tage gå turen.

Jeg giver det: **** ud af ***** stjerner.
Jeg syntes det var fedt på grund af alle formationerne og alle hulerne. Det var noget man aldrig havde set før. Jeg kunne derimod godt have tænkt mig at gå rundt og klatre.
Turen med vognen er meget god i forhold til hvis man har mindre børn med. Hvor gåturen nok mest er for voksne eller store børn der er klar på en lang gåtur.

Harrison’s Cave er var lidt dyr. Men jeg syntes det var det hele værd. At komme ned og se alle grotterne og hulerne var meget vildt, og noget som jeg ikke vil glemme.
Det var lidt om “Harrison’s Cave” på “Barbados”.

Tag dertil…!

Barbados var fedt, anderledes og lidt præget af at vi selvfølgelig savnede Christian. Rigtig mange sejlere vi har snakket med efterfølgende, brød sig ikke så meget om Barbados. Og Barbados fra havsiden var heller ikke toppen for os. Dårlig marina i Bridgetown, urolige ankerpladser og egentlig ikke noget særligt i forhold til hvad vi ellers har mødt i Caribien. Men Barbados på land, med mormor og morfar og blandt lokalbefolkningen var skønt! Det er svært at leve blandt de lokale (som jeg ellers forsøgte at opfordre til her) når man bor på en båd og kommer sejlende til alle de nye steder. Men gid man kunne. Vores oplevelser på Barbados vil for altid være præget af de mange åbne og skønne mennesker vi mødte – og som passede på os, mens vores supermand sejlede vores hjem trygt over Atlanten.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Morgeninterview med Gustav