Skippers logbog

Gustavs tanker om hjemkomst

Gustav har skrevet lidt om hvad han tænker om at komme hjem til Danmark igen…det begynder at fylde for os alle, selvom vi stadig har 7 måneder tilbage. Og jeg tror på at det er godt, at også de der unger forholder sig til det. For det bliver en omvæltning!

Gustavs tanker

Vi har nu sejlet i halvandet år, og vi skal så småt til at sejle tilbage mod Danmark. Det betyder også at vi nu skal til at omstille os til et hverdagsliv, i det jeg ser som kedelige grå Danmark.
Det er både gode og dårlige ting ved det, hvis du spørger mig. Det er super fedt at komme hjem til alle ens venner og familie. Men, samtidigt tror jeg også at jeg kommer til at savne det her liv helt vildt meget. Det med at man bare kan hoppe i vandet når man har lyst. Eller fange store fisk, og dykke med havskilpadder og hajer. Det er nok det jeg kommer til at savne mest, Jeg kommer til at savne havet.
Derhjemme kommer vi ikke til at se havet særligt tit, og vi kommer heller ikke til bare at kunne hoppe i vandet, og skyde aftensmaden.
I starten af hjemkomsten, tror jeg slet ikke at jeg har tid til at tænke på alt det, fordi at jeg jo har savnet mine venner, og endelig kan se dem igen. Men sådan 1-2 måneder senere når man er faldet til ro og har fundet rytmen, så tror jeg det kommer til at blive svært for mig.

Når jeg kommer hjem skal jeg på efterskole. Det glæder jeg mig meget til! Jeg tror også at det kommer til at gøre sådan at jeg ikke kommer til at tænke ligeså meget over det. For jeg glæder mig vildt til det, og det kommer til at være anderledes end det andet hverdagsliv jeg er vant til i Danmark. Jeg skal spille guitar, møde nye mennesker og have det skide sjovt.

Det skal jo nok gå alt sammen.
Men gud hvor kommer jeg dog til at savne “de varme lande”…

img_2758

img_4776

img_9558

img_9575

img_9654

6 kommentarer

  • Karin Borg

    Kloge overvejelser, Gustav. Jeg tror dine gode oplevelser med “de varme lande” og havet kan blive en god energikilde i resten af dit liv. Og Danmark er ikke bare grå hverdag. Hverdagen kan vare dejlig. November har haft flotte farverige skovture og klar blå himmel ind imellem de grå dage. Årstider og kontraster er ok. Her er mange gode meningsfulde skabende fællesskaber at deltage i. God ide at starte med efterskole, og tak for at I deler jeres oplevelser. God tur videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Hej Karin. Danmark er nemlig alt muligt – og mere end grå hverdage. Men når man er 15 er der ikke altid helt så mange nuancer i tankerne…jeg er sikker på at han opdager det, når han er hjemme igen. Knus til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette Karin Olsson

    Hvor er du moden og reflekteret Gustav. Du har ret i, at der nok lige går lidt tid, inden savnet rammer dig lige i nakken! God idé med efterskole – det bliver helt sikkert også en oplevelse, du vil bære med dig hele livet 🙂 Dejligt at få lov at følge lidt med i jeres liv på sidelinjen <3 Og se så lige at få lidt sul på de knogler, ikk'?!? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Han kan slet ikke nå at spise lige så meget som han vokser…han æder og æder – og vokser og vokser. Jep, han er blevet ligeså høj som mig nu. Og det er så irriterende:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mira

    De varme lande klæder dig sgu også Gusse! Men vi glæder os alligevel til at du kommer hjem til kedelige Danmark.. mon ikke du kunne skyde en lille fisk til aftensmaden? Jeg regner med det!! 😜😘

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skippers logbog