Le Marin-nyt

Alle er landet godt i Le Marin. Onkel Thomas lander med fly på søndag og sejler med ihvertfald 1 måned. Ankerbugterne er ikke længere så fyldte. Det er helt tydeligt at vi er her udenfor sæsonen nu. Og alligevel er der virkelig mange maste, når man sådan kigger rundt. Det er dog intet i forhold til for et par måneder siden.

Orkansæsonen er startet og selvom det er tidligt på sæsonen, tjekker vi vejrudsigten og er klar til at sejle sydpå under 12.breddegrad, hvis der er varsel om uvejr.

Ungerne har indtaget salonen og gjort plads til deres onkel. Det er de meget tilfredse med. Der er noget særligt ved at ligge i midten af det hele og falde i søvn til mor og far der snakker. Og vågne ved lyden af kaffe-lavning. Det synes de her unger ihvertfald.

Vi håber stadig på et vejrvindue i løbet af næste uge. Og så går turen til Tobago. Væk fra Europa. Og tilbage til noget mere simpelt (har vi ladet os fortælle). Alle der har været på Tobago (som vi har snakket med) har været ret begejstrede for de lokale, for strandene og for stemningen generelt.
Vi satser på at blive hængende der et par uger og at tage en færge til Trinidad, for at få lavet visum til USA og derved få lidt flere muligheder for resten af turens rute.

Polonica er tilbage. 7Seas er tilbage. Vi er samlet igen og klar til at drage videre på eventyr.
Her i Le Marin har de en aftale med Carrefour om at man kan blive hentet og bragt fra marina til supermarked med alle sine varer – ganske gratis. Det betyder at vi selvfølgelig fylder lageret op inden vi drager videre.

Fisk bliver der ikke fanget mange af. Til gengæld vrimler det med havskildpadder rundt om båden. Og så har vi fået et nyt transportmiddel…Det er endelig lykkedes os at få fingrene i et SUP-board.

Det bliver så godt for os at opleve det hele på ny – med Onkel Thomas’ øjne. Jeg er sikker på at vi igen bliver forundrede og overvældede over alt det liv og alt det smukke lige her rundt om os.

Havde så mange flere flotte billeder fra alle vores oplevelser her i Le Marin, men nettet er for dårligt. De må komme en anden gang.

Og lige for at slå fast, at når jeg skriver at skipper er en “lorte-skipper”…så er det jo ikke ment som at han helt ægte er en lorte-skipper. Han er verdens bedste skipper. Han er min skipper! Men vi er jo mennesker…og engang imellem er jeg en lort/lortemor/lortekone og engang imellem kalder jeg ham for en “lorte-skipper”. Men det er jo kærlighed. Det håber jeg på en måde at alle derude kender til. Op- og nedturene. Og at være mennesker. Og at have følelser.

Så der er ingen grund til bekymring…

Bum.