Vi vil bare gerne have lillebror med hjem (lovligt)...

Lillebror – et skridt tættere på at få ham med os…

Vi har knoklet hårdt for at få løst den her dumme situation vi er i. Det har betydet besøg på nye kontorer hver eneste dag, dog heldigvis ikke weekenden, da alle offentlige kontorer har lukket.

Vi har været hos politi/immigration, collectivité (som svarer til borgerservice), præfekturet, haft utallige samtaler og skriverier med både den danske ambassade i Paris, udenrigsministeriet, konsulen på Bahamas og ambassaden i Mexico. Og i alle de mange samtaler og skriverier er vi blevet så lettede og glade, når vi er stødt på en person i den anden ende, som virkelig har hjulpet, været opfølgende og har taget vores problem seriøst… Lige så frustrerede er vi blevet, når vi bare er blevet sendt videre. Ingen ved rigtigt hvordan der skal handles og de kontorer, der normalt burde tage sig af sager som disse, kender ikke noget til deres rolle. Det har betydet mange lange dage med ventetid, forklaringer og desværre ingen løsninger.

Men nu er der en eller anden form for løsning. En dyr løsning, men dog en løsning der gør, at ham lillebror i første omgang får et nødpas og derefter om ca 3 uger et rigtigt pas leveret til Nassau på Bahamas, hvor der er en meget hjælpsom konsul, som så udleverer det til os, når vi kommer sejlende.

Det betyder, at Christian og jeg på onsdag skal flyve med lille Sylvester til Guadeloupe med den første afgang – mødes med konsulen, som er rejst dertil fra Martinique. Få styr på alt papirarbejdet. Og derefter flyve hjem med den sidste afgang. Ja, så får ham den lille også prøvet at flyve. Og vi kan forhåbentlig slappe af og fokusere på det der er vigtigt, når man både har fået en lille ny skat og har besøg hjemmefra.

Vi har lige fået grønt lys fra både flyselskab og politi/immigration i dag…vi må godt flyve til Guadeloupe udelukkende med fødselsattest på Sylvester, da vi jo rejser dertil for at få lavet pas til ham. Jeg græd næsten, da den kære politidame i uniform sagde “ja, det må I godt”… Der var det igen virkelig godt med store solbriller…

Eneste udfordring inden onsdag er det der vigtige pasfoto, som skal tages af Sylvester…det skal lige times med at han ikke sover, ikke er sulten, ikke gaber og ikke græder eller fylder sin ble. Det skal nok blive sjovt.

Han trives stadig. Og er med på bil, båd, dinghy…hvad som helst der larmer. Det er jo også en form for tryghed, når man i 9 måneder har ligget i en mave, der meget ofte har ligget tungt ved siden af en meget larmende motor.

Vi er vilde med ham. Og han kan allerede nu- 2 uger gammel – få sine søskende til at smelte, grine vildt og blive helt rolige. Tænk lige hvad sådan et lille mennesker kan.

fullsizerender img_1614 img_1631 img_1557

4 kommentarer

  • Susanne Bindslev

    Hvor dejligt endelig med en løsning. Godt stykke arbejde. Og skønne billedet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Meget dejligt med en løsning. Nu kan de bare komme an…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Bindslev Jørgensen

    Hvor er det godt for jer. Og hold kæft hvor er han lækker. Nu vil jeg gerne snart se ham og jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Han er så lækker! Og vi kommer snart hjem. Vi øver os på at sige “moster” hver eneste dag- både på dansk og fransk 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi vil bare gerne have lillebror med hjem (lovligt)...