Hund på Johanna - update

Liva – 7 år og helt sej

Det kan godt være at jeg har brokket mig over Livas tilgang til skole og undervisning. Og at jeg har udtrykt bekymring over hendes læsning, mangel på koncentration osv.

img_1236

 

Men for fanden altså. Den her lille 7 årige Liva er så sej. Hvad der ikke er sket med hende på de her 7 måneder…

Det nyeste hun har kastet sig over er at sejle gummibåden. Og det kan hun selvfølgelig også.

img_1211

Og nu svømmer hun også fin, fin brystsvømning helt uden hjælpemidler – heller ikke dykkerbriller, som hun jo i en periode troede holdt hende oppe. Sådan en slags brystsvømning, som ville gøre hendes mormor så stolt.

Der er så mange kloge og gode mennesker der har mindet mig om at børn lærer, når de er motiverede for det. Og at de lærer lige præcis det, som de finder sjovt, spændende og brugbart. Lige nu klarer Liva sig helt fint med at kunne sejle gummibåden, svømme sig en tur og tale engelsk med sine venner. Og det der læsning har hun endnu ikke helt set fidusen i.

Til gengæld kunne hun godt se fidusen i at beholde Mollie som bådhund. Og den er lidt svær at klare for hende. Hendes lille hjerte kan ikke helt bære at efterlade Mollie på stranden…men vi øver os.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hund på Johanna - update